Politiker giver arbejdsgivere opsang for ulovlig tendens efter sag om arbejdsløs 61-årig

Jens Joel er beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Udgivet

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører mener, at arbejdsgiverne bør ansætte seniorer, inden de ansætter udenlandske personer.

Arbejdsgiverne har et medansvar for den aldersdiskrimination, der ifølge tallene foregår i stor stil på det danske arbejdsmarked.

Det siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, til TV SYD.

Baggrunden er, at TV SYD mandag kunne fortælle om 61-årige Bjarne Gylling Andersen, der har søgt job 800 gange siden 2018 uden held.

Han blev uddannet landbrugsteknolog i 2018, og han er ikke i tvivl om, at han er blevet valgt fra på grund af sin alder, selvom det blev gjort ulovligt i 2022.

Bjarne Gylling Andersen lavede et opslag på LinkedIn, hvor han forklarede sin situation. Opslaget har i skrivende stund 1.950 reaktioner og 390 kommentarer. Foto: Privatfoto

Og det er for dårligt, hvis virksomhederne generelt sorterer ansøgere fra på grund af alder, mener Jens Joel.

Ikke mindst fordi mange brancher skriger efter arbejdskraft.

- Som arbejdsgiver har man et ansvar for at kigge blandt de seniorer eller de unge mennesker eller de danskere med udenlandsk baggrund, som er her (i Danmark, red.) i forvejen. For vi skal jo sørge for at udnytte alle de ressourcer og bringe alle de gode lønmodtagere i spil, som vi har herhjemme, siger han.

I 2018 følte 27 procent sig aldersdiskrimineret, mens tallet i 2022 var 45 procent, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Udbredt opfattelse af seniorer

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jeevitha Qvist fra Aalborg Universitet er aldersdiskrimination et udbredt problem, som hun også har dokumenteret i sin forskning.

Hun siger, at der en generel misforståelse om, at seniorerne ikke har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet.

- Det er en meget udtalt fordom fra arbejdsgiverne. I virkeligheden er seniorerne ret stabile, og man kan godt forestille sig, at yngre er mere tilbøjelige til at shoppe mere rundt på arbejdsmarkedet. Men der er ikke evidens for, at det skulle være rigtigt. Der heller ingen nogen lov, der siger, at de yngre - fordi de får et job - så ville blive der, siger hun.

Og det er Jens Joel enig i.

- Der er brug for en kulturændring, fordi der måske er nogle arbejdsgivere, som tænker, at hvis jobansøgeren er oppe i årene, så bliver de nok ikke så længe. Sandheden er, at rigtig mange seniorer er ekstremt vedholdende og loyale over for deres arbejdsplads, hvor unge mennesker måske også søger nye udfordringer hurtigere og søger væk, siger han og fortsætter:

- Seniorer har ikke så meget fravær med barn syg, fordi deres børn er fløjet hjemmefra. De er en rigtig loyal arbejdskraft, og det bliver vi nødt til at insistere på, at arbejdsgiverne også får øjnene op for og ikke kun siger, at de har brug for udenlandsk arbejdskraft, når der faktisk står medarbejdere, som ønsker sig et arbejde.

Det er naturligvis aldrig i orden, hvis nogen bliver diskrimineret på grund af deres alder

Erik E. Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft, Dansk Arbejdsgiverforening

Genkender ikke billede

Dansk Arbejdsgiverforening, der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det danske private arbejdsmarked, genkender ikke billedet og mener, at tallene er skævvredne.

- Det er naturligvis aldrig i orden, hvis nogen bliver diskrimineret på grund af deres alder. Men jeg har meget svært ved at genkende et billede af, at der skulle være udbredt aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Der er et metodisk problem med de tal, der bliver fremlagt, fordi de ikke tager højde for de, der har forladt arbejdsmarkedet gennem én af de tre tidlige tilbagetrækningsordninger, siger vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft, Erik E. Simonsen.

Det handler ifølge ham også om, at man søger de rigtige job.

- Selvom mange brancher mangler medarbejdere, er det nødvendigt, at både den lediges kompetencer og jobsøgning passer til de steder, hvor der er behov for arbejdskraft. Fx er rengøringsbranchen ét af de steder, der mangler allerflest medarbejdere, men hvis man som ledig ikke søger job der, men i stedet søger stillinger, hvor manglen er mindre og konkurrencen om jobbene er større, kan det tage længere tid at finde sit næste job, siger han.

Mystisk sort varevogn skræmte forældre og børn - nu melder taxaselskab ud

Det er bussen her, som politiet har identificeret som “den sorte varevogn”, der har skabt utryghed i Bramming. Foto: De Blå Busser
Udgivet

Den sorte varevogn, som en mor fra Bramming anmeldte for mistænkelig adfærd omkring hendes hus og børn, viste sig at være en minibus hyret af Esbjerg Kommune til at køre skolebørn.

De blev overrasket på kørselskontoret hos Esbjerg Taxa, da de pludselig blev kontaktet af Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiets henvendelse skete i forbindelse med efterforskningen af en sag, hvor en mor havde anmeldt en sort varevogn i Bramming, som havde haft en mistænkelig adfærd omkring hendes hus, og som ifølge udsagnet havde fulgt efter hendes to døtre ved flere lejligheder.

Via vidneforklaringer og videoovervågning havde politiet fundet ud af, at der var tale om en mørk minibus, som kørte rundt og opsamlede passagerer for Esbjerg Taxa. Blandt andet i Bramming.

- Jeg havde godt læst om det, men jeg havde slet ikke drømt om, at det kunne være en af vores busser, som børnene var blevet bange for, siger formand for Esbjerg Taxa, Torben Kirketerp.

Kører børn i skole

Den såkaldte sorte varevogn er i virkeligheden en minibus, som tilhører busselskabet De Blå Busser i Ribe.

Bussen er hyret af Esbjerg Kommune gennem Esbjerg Taxa til dagligt at fragte lokale børn i skole. Den er ganske rigtigt sort, og så står der De Blå Busser hen langs siden på den.

Jes Schiøler, der er kørselsleder ved De Blå Busser i Ribe, fortæller, at den pågældende minibus er forholdsvis ny og den eneste i flåden, som er sort, hvilket måske har været medvirkende til at skabe misforståelsen.

Han fortæller desuden, at sagen har givet anledning til overvejelser omkring bussernes udseende.

- Vi har snakket om, hvorvidt vores busser måske burde være ensfarvede i stedet for, at nogle er hvide, nogle er blå og så en, der er sort, siger Jes Schiøler og fortsætter:

- Havde den lignet de andre noget mere, så havde der nok ikke været nogen tvivl om, at det ikke var nogen varevogn.

Både Esbjerg Taxa og De Blå Busser fortæller, at de er glade for, at sagen nu er blevet opklaret, og selvom der var tale om en misforståelse, så har alle ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi gjort det rigtige.

- Vi vil fortsat appellere til, at borgere netop henvender sig til politiet, som man har gjort i denne sag, hvis man er vidne til mistænkelige forhold eller har mistanke om kriminalitet. Vi er her for borgernes skyld, siger politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Morten Alslev.

Foruden sagen fra Bramming, har der den seneste tid været lignende sager i Give og Sdr. Omme, hvor en mand i en sort varevogn ifølge udsagn har antastet børn.

Politiet har tidligere meldt ud, at de ikke ser nogen sammenhæng mellem sagerne i hverken Bramming, Give og Sdr. Omme. Det er endnu ikke kommet en forklaring frem i de øvrige sager.

Trafikuheld på motorvej giver mere end en times kø

Foto: Pressefotos.dk
Udgivet / Opdateret

Opdatering klokken 18.55: Der er helt åbent i begge spor - dog er der fortsat lang kø.

Sent torsdag eftermiddag er begge spor fuldstændig spærret på E20 Esbjergmotorvejen i vestlig retning mellem Kolding og Esbjerg.

Uheldet er sket mellem afkørsel Lunderskov Ø og rasteplads Harte og giver en del kø.

Foto: Pressefotos.dk

Politi og redningsmandskab er på stedet, og ifølge Vejdirektoratet skal man regne med en forlænget rejsetid på mere end en time.

Vejen forventes tidligst genåbnet klokken 18.30.

- Vi forventer først normal trafik sidst på aftenen, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com