50 år i ghettoen: Anita og Knud flytter aldrig ud
15 beboere kunne mandag fejre et sjældent jubilæum på Stengårdsvej i Esbjerg.
I begyndelsen af 90'erne hed det sig, at "Holger & konen siger nej til Unionen". I dag hedder det sig i Esbjerg, at "Anita & Knud flytter aldrig ud".
Anita og Knud Andersen glemmer aldrig, da de flyttede ind i deres lejlighed på Stengårdsvej Esbjerg. Det gjorde de for 50 år siden den 15. januar 1968, som var en dramatisk dag.
Man skal jo tale med og acceptere hinanden, ikke.
Knud Andersen, 50-års jubilar, Stengårdsvej
- Der var orkan, og taget røg af Rørkjær Skole, husker Knud Andersen.
En orkan hærgede landet og kostede ni mennesker livet. Heraf tre skolebørn i Esbjerg der døde, da taget fra Rørkjær Skole i Esbjerg faldt ned over skolegården. I den mindre alvorlige afdeling betød det voldsomme vejr, at den første del af Anita og Knuds flytning blev noget sparsom.
- Vi flyttede kun vores senge herud. Vi kunne ikke flytte andet, for vi havde kun en åben vogn at flytte med, siger han til TV SYD.
Han og konen Anita bor i et af landets mest udsatte boligområder, som står på regeringens ghettoliste. I det seneste år har området været ekstra meget i søgelyset på grund af det, som politiet kalder bandekonflikter mellem unge i området.
Børnefamilier kan roligt komme
Trods den voldsomme begyndelse har jubilarerne haft 50 rolige år i deres lejlighed. Her flyttede de ind med deres to år gamle søn.
- Det er jo en dejlig stor lejlighed. Så der kunne vi godt have to børn mere, det kunne vi jo godt se, som vi havde bestemt, vi gerne ville have, fortæller Knud Andersen, der har tænkt sig at blive boende altid.
- Vi flytter aldrig ud, før vi bliver båret ud, siger han.
Ifølge ham og Anita kan unge par i dag trygt flytte til Stengårdsvej og stifte familie.
- Ja, det kan man roligt gøre. Hvis man kan med mennesker, ikke? Man skal jo tale med og acceptere hinanden, ikke, konstaterer Knud Andersen.
Ikke vilde med “ghetto”
Mandag kunne man fejre 15 beboere, som har boet i boligforeningen Ungdomsbo i 50 år.
Anita og Knud har oplevet, at området har forandret sig meget, men ordet "ghetto" er de ikke vilde med.
Der boede ingen udlændinge i området, da de flyttede ind. Men det ændrede sig.
- Hver gang, der rejste en dansk familie ... kommunen havde jo et vist antal lejligheder. Når de så flyttede, så kom der bare nogle udlændinge, siger Knud, der mener, at forklaringen på, at der ikke flytter så mange danskere ind på Stengårdsvej i dag, hænger sammen med, at omverdenen ikke ved, hvad der foregår i boligområdet.
- Når der bliver talt så meget om Stengårdsvej, som der gør, og som overhovedet ikke passer nogen steder, så er det klart, at der ikke kommer danskere herud.
