Han kiggede ned over papiret med de tre ord, som han netop havde skrevet ned.

Familie

Frihed

Fred

Ord, der repræsenterede noget, som var vigtigt i hans liv.

Han tog så et nyt papir og skrev syv ord med ting, han beskæftigede sig med på ugentlig basis.

Bank

Penge

Investering

Kontorarbejde

Kompetenceudvikling

Rådgivning

Pensionsordning

Det var en fredag i december 1987, og et par timer tidligere var den dengang 33-årige bankmand Svend Erik Jørgensen gået hjem fra arbejde med et stort ringbind med arbejde, som skulle laves hen over weekenden.

Pludselig så han sig selv udefra og fik følelsen af, at han brugte livet på det forkerte.

Derfor besluttede han sig for at skrive to lister for at finde ud af, om der var overensstemmelse mellem det, han værdsatte og det, han faktisk brugte tiden på.

Og det stod hurtigt klart, at der ikke var sammenfald mellem de to lister.

Han var kørt fast. Kørt fast i sit stabile 9-16-job som bankmand.

Nu skulle der blæse nye vinde!

Han voksede dermed op som en del af 68-generationen, der ville have forandring og gøre op med det etablerede.

Han lyttede til Black Sabbath, Rolling Stones og The Who. Kort sagt: alt, der lugtede bare en lille smule af revolution.

Og i 1987 var det også på tide, at Svend Erik lavede sin egen lille revolution og byttede sit etablerede liv ud med noget andet. 

Men med hvad, vidste han ikke.

Musikkulturen blev derfor en fast bestanddel af den unge sønderjydes liv - så stor, at den også rakte ind i skoletiden.

For den hårde rocks revolutionære undertoner betød også, at de lærere, der repræsenterede alt det gamle, stod endnu tydeligere frem i persongalleriet på skolens gange.

Dermed var fronterne trukket op. På papiret.

For selvom Svend Erik Jørgensen og hans ligesindede, langhårede venner ville gøre op med det etablerede, blev det dog ved tanken. Når det kom til stykket, var Svend Erik Jørgensen en god dreng, der ikke lavede ballade.

Svend Eriks forældre kunne bedre relatere til The Beatles og Cliff Richard, men unge Svend Erik havde som så mange af sine kammerater valgt side, hvad musikken angik.

Og for Svend Erik Jørgensen var "pigtrådsmusikken" - som mange i hans forældres generation kaldte den - det, der bedst repræsenterede ham og hans tanker om samfundet.

Tidens idéer om fællesskab og fred vakte for alvor genklang i Svend Erik, da han hørte om Woodstock-festivalen og fik inspiration til selv at afholde sin egen mini-Woodstock festival med skolekammeraten Jens Bække, der også optræder i TV SYDs serie.

Rockmusikken - og alt det som den repræsenterede - fyldte nu alt i den langhårede unge mands liv.

Lige indtil den dag, hvor han selv skulle vælge retning i sit arbejdsliv.

For det skulle vise sig, at Svend Eriks arbejdsuniform ikke skulle blive nittejakke, hullede bukser og Chelsea boots.

Rebellen bliver bankmand

Selvom han var midt i en oprørsk raptus, valgte Svend Erik Jørgensen lige efter Toftlund Skole at gå i lære som bankmand i Andelsbanken i Toftlund.

Rock-idolernes heltestatus havde tiltalt den unge Svend Erik, men han ejede ikke selv en tone i livet, så han kunne lige så godt skyde en hvid pind efter selv at blive noget ved musikken.

Noget der senere skulle blive en ulempe - men det vidste han ikke endnu.

Det hjerte, der i ungdommen havde banket så hårdt for fællesskabet, bankede stadig inde bag det nålestribede jakkesæt.

Han ville tænde et lys i folks øjne - ikke slukke det!

Jobopslaget

Søndag den 22. november 1987 bladrede Svend Erik Jørgensen gennem Jyllands-Posten, og her så han et jobopslag.

Et jobopslag, der skulle vise sig at blive hans vej ud af identitetskrisen.

Lærer og kursusleder på Højskolen Brogården i Strib.

Dét ville han gerne, tænkte han!

7. januar 1988 modtog han et brev med indkaldelse til jobsamtale.