Usædvanligt brev splittede venskaber i omklædningsrummet - man blev kaldt idiot

Nicklas Strunck skrev ikke under på brevet, der udviste mistillid til den daværende cheftræner Peter Hyballa og ledelsens håndtering af konflikten.
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Spillertruppen i Esbjerg fB blev delt i to lejre i sommeren i 2021, da 21 spillere skrev under på et mistillidsbrev til klubbens ledelse og den daværende træner Peter Hyballa, mens andre ikke gjorde. Nu står spillere frem og fortæller om splittelsen.

Beskrivelserne går på, at der var kold luft i det ellers lune omklædningsrum på Blue Water Arena, da begivenhederne i sommeren 2021 splittede spillertruppen i Esbjerg fB. 

Daglige anonyme fortællinger om psykisk og fysisk vold mod spillere og ansatte florerede i danske medier ganske få uger inde i ansættelsen af Peter Hyballa som cheftræner. 

Konflikten skabte ikke kun uro mellem spillertrup og trænerteam, men også internt på holdet blev spillerne delt i to lejre, da 21 spillere den 29. juli 2021 gik sammen om et mistillidsbrev til klubben.

Det gjorde det svært for mig, at dem, jeg havde det bedst med, skrev under på brevet

Nicklas Strunck, Midtbanespiller, Esbjerg fB

En anden gruppe af spillere valgte ikke at skrive under på brevet, der bekræftede detaljerede historier om "daglige trusler om fyringer, hånende, sexistiske og ydmygende bemærkninger" samt slag og "sherifstjerner", hvor brystvorten bliver vredet om.

En af dem, der gik forrest for de 21 spillere, var daværende anfører Mads Larsen.

- Der er ikke nogen, der har gjort noget ved mig. Men når jeg kan se mine holdkammerater blive behandlet respektløst, står jeg bag mine spillere, fortalte Mads Larsen et par dage efter brevets offentliggørelse. 

Esbjerg fB - Love it or Leave it

I en ny dokumentarserie på TV SYD PLAY følger vi spillerne, ansatte og fans gennem en af de mest kaotiske og mindeværdige sæsoner i klubbens historie.

Serien 'Esbjerg fB - Love it or Leave it' handler om en hel bys forventninger til, at klubben skal rykke op i Superligaen med nye amerikanske ejere i ryggen. Historien blev dog en helt anden.

Du kan se serien på TV SYD PLAY. Serien kommer i 11 afsnit fordelt på tre udgivelsesdatoer (1/9, 8/9 og 15/9).

Brevet betød ikke alene, at Peter Hyballa i den efterfølgende kamp tog anførerbindet fra Mads Larsen og bænkede den faste profil på holdet.

Det betød også, at spillertruppen blev splittet i to lejre.

Mads Larsen har været fodboldspiller i EfB lige siden han var U13-spiller. I sæsonen 2021 blev han i en alder af 19 år gjort til anfører for klubben.

En af dem, der ikke skrev under, var Nicklas Strunck.

- Det var forfærdeligt at stå i. Jeg vil sindssygt gerne støtte holdet, men jeg var færdig, og jeg var brugt, så jeg ville bare se fremad og koncentrere mig om at spille fodbold, fortæller spilleren, der i den efterfølgende kamp overtog anførerbindet fra Mads Larsen.

Læs brevet her

Dette brev er udsendt på vegne af nedenstående spillere i Esbjerg fB.

Åbent brev til ledelsen i EfB

Undertegnede medarbejdere i EfB, udtrykker med dette brev deres stærke mistillid til træner Peter Hyballa og dennes stab.

Peter Hyballa har efter vores klare opfattelse hverken de fornødne faglige eller menneskelige egenskaber til at lede spillertruppen.

Dette har blandt andet manifesteret sig ved, at et stort antal spillere har været skadet fysisk som direkte følge af en hårdhændet træning uden hensyntagen til individuel dosering. Mange af disse spillere er helt unge og er netop ankommet til EfB.

Der er fra Peter Hyballas side en fundamental og manglende forståelse for skadernes omfang og karakter, hvilket efter vores og fysioterapeutens opfattelse blot vil forlænge skadesperioden for den enkelte spiller.

Klubbens tidligere læge, Kasper Hermansen, har udtrykt, ”…at det er bekymrende, at Peter Hyballa tilsidesætter den lægelige vurdering og faglighed på trods af et velinformeret grundlag…”

Ligesom det er det for os spillere, må dette udsagn også for klubbens ledelse være et alvorligt tegn på dårlig og manglende daglig ledelse der i værste fald kan få unødvendige helbredsmæssige konsekvenser for spillere.

Peter Hyballa tilsidesætter og modarbejder endvidere åbenlyst klubbens nyansatte fysioterapeut, som efter få dages træning og gentagne nedladende opførsel overfor fysioterapeuten brød grædende sammen.

Vi har oplevet daglige trusler om fyringer, hånende, sexistiske og ydmygende bemærkninger, og hvad der efter vores opfattelse kan tolkes som regulær mobning, som rækker langt ud over de i forvejen vide rammer, der er i fodboldverdenen.

Som det har været beskrevet i medierne, har trænerteamet taget billeder af os, spillere, i bar overkrop for angiveligt at ”måle” vores fitness. Det er vores opfattelse at billederne ligger på en privat mobilenhed ejet af en fra trænerteamet. Vi har ikke tillid til, at disse billeder behandles i overensstemmelse med vores ønsker og gældende lov, og vi kræver derfor disse billeder slettet fra den pågældende enhed samt alle andre steder hvor de måtte være havnet.

Der har endvidere været tilfælde af - hvad af nogle spillere er blevet tolket som fysiske overgreb - i overværelse af spillertruppen. Vi skal benytte denne lejlighed til i fællesskab konkret at berette samt bekræfte nogle af disse eksempler på disse hændelser. Grundet frygt for repressalier er hændelserne gengivet uden navne. Vi skal dog påpege, at hændelserne er gået udover underskrevne spillere, og en eller flere af underskrevne spillere kan bevidne disse.

En spiller er gentagende gange blev udsat for såkaldt bodyshamming. Spilleren er gentagende gange blevet kaldt tyk, og træneren har ved flere lejligheder under træningerne taget fat i siden af spillerens mave samt brystkasse for at understrege sin utilfredshed med spillerens krop. På denne måde er spilleren blevet udstillet foran hele holdet. Ved en konkret situation tager træneren først fat i siden, for derefter at trække op i spillerens trøje og nive fat i brystet.

En spiller er gentagende gange blevet kaldt ’dum’ og ’stupid horse’. Intet af dette er sagt med et glimt i øjnene eller lignende. Det er alt sammen sendt afsted med en meget hånende og nedladende tone.

Efter en træningskamp, hvor Peter Hyballa under kampen har været meget utilfreds, går en spiller forbi Peter Hyballa i omklædningsrummet, hvor han vælger at give spilleren et rimelig hårdt slag/dask med flad hånd ned ad ryggen. Spilleren vælger at gå videre, men synes det var en underlig ageren. Lige efter går spilleren så forbi Peter Hyballa igen inde i omklædningsrummet og her giver han så spilleren, igen, et hårdt slag/dask ned ad brystet, igen med flad hånd. Efter det står spilleren lidt forvirret og kigger rundt for at se om andre så det, hvilket han kan konstatere er tilfældet. Desuden er der flere holdkammerater i badet, som kan se, at der er efterladt et rødt mærke på brystet grundet slaget.

Under en træning en dag efter en træningskamp, hvor Peter Hyballa har været utilfreds med en spiller, udstiller Peter Hyballa den pågældende spiller foran hele truppen. Det gøres ved, at Peter Hyballa under en samling på dagen, tager sin fløjte og fløjter alt hvad han kan, den pågældende spiller direkte ind i det ene øre. Herefter siger Peter Hyballa, at spilleren skal tage 20 armbøjninger, fordi han er så dårlig til at presse.

Under en træningskamp er træneren igen meget utilfreds. Træneren begynder at tale om de enkelte spilere, og siger direkte henvendt til en specifik spiller ’you are a joke’ ’I can just call the owners and then it’s bye bye’.

Efter der kom offentlig beskrivelse af noget af det der er foregået i vores trup, har Peter Hyballa udvidet sine metoder med – på daglig basis – at være sarkastisk omkring hvad ”man” må i Danmark og hvad man ikke må. I et TV-indslag i Onside ser man et tydeligt eksempel herpå; først simulerer han et slag til kroppen, hvorefter han stopper sig selv og slår ud med armene fordi man ikke må slå i Danmark.

På et møde med Peter Hyballa oplever en fysioterapeut og en spiller, at Peter Hyballa proklamerer, at ”…nu har jeg været rar, men det er slut nu. Den gamle Peter Hyballa er tilbage”.

Han har skabt et træningsmiljø i klubben som på ingen måde er befordrende for at gøre os bedre fodboldspillere hverken som individuelle spillere eller som hold.

Undertegnede spillere finder det beklageligvis nødvendigt at meddele ledelsen af EfB, at vi har mistet respekten for Peter Hyballa som leder og inspirator. Det fremgår tydeligt, af både Peter Hyballas udtalelser i pressen, samt den meget tydelige fortsatte hånende og nedladende adfærd under træninger mv., at Peter Hyballa ingen respekt har for spillerne i truppen, eller noget begreb om, hvordan man bør agere som en leder.

Vi har svært ved at se, hvordan han på nogen måde kan bringe klubben videre i en retning mod den succes, som vi alle ønsker, og som vi alle er parate til at arbejde hårdt for.

Vi skal henvise til Peter Hyballas historik, hvoraf tydeligt ses et lignende mønster i en lang række andre klubber, som han er blevet afskediget fra.

Det er vigtigt for os at understrege, at dette brev ikke er et ønske om at vende tilbage til ”gamle tider” i EfB.

Vi har faktisk stor forståelse for, at der må og skal ske organisatoriske ændringer.

Til gengæld har vi en forventning om, at dette foregår på en ordentlig og anstændig måde og i overensstemmelse med de fagretslige spilleregler i Danmark.

Vi har sammen eller enkeltvis ved flere lejligheder gjort opmærksom på vores bekymringer og utilfredshed overfor klubbens ledelse. Senest har vi stået 8 mand på Direktør Brian Knudsens kontor for i detaljer at beskrive, hvordan arbejdsmiljøet i klubben er. Umiddelbart derefter fik vi også lejlighed til at fortælle det samme til Bestyrelsesmedlem Paul Conway. Vi føler i den grad, at der overhovedet ikke bliver handlet på vores synspunkter og meninger, og vi er oprigtig rigtig, rigtig trætte af at høre om, det er få spillere som skaber problemerne eller at der er tale om tilpasninger til en anden spille- og træningsstil. Vores utilfredshed har INTET med den del at gøre, og vi er mange underskrivere af dette brev. Vi er overordnet meget overraskede over, at der heller ikke fra klubbens ledelse udvises nogen respekt for os som spillertrup og mennesker, når vi gentagende gange har forsøgt at råbe op. Det er meget uforståeligt for os som medarbejdere i EfB, at den udviste adfærd fra trænerens side accepteres, og alle vores bekymringer bare fejes af bordet og negligeres. Det kan ikke være de værdier EfB, skal stå for.

Her til sidst, vil vi gerne sige, at dette brev er et udtryk for vores desperation og behov for at blive hørt. Ingen af vores tidligere forsøg på at råbe ledelsen op, har skabt de nødvendige ændringer, eller sikret et trygt og godt arbejdsmiljø at være i. Vi er naturligvis bekendt med, at Spillerforeningen på vores vegne for lang tid siden haft et videomøde med Brain Knudsen og Lars Vind hvor flere af ovenstående episoder er blevet italesat. Senere har Spillerforeningen henvendt sig skriftligt til klubben med vores frustrationer mv. Heller ikke Spillerforeningen har fået et meningsfyldt svar tilbage. Desuden har ledelsen i EfB, ved flere forskellige personer, tegnet et forkert og løgnagtigt billede af vores virkelighed i medierne ligesom Peter Hyballa offentlig har bedt om navne på implicerede og utilfredse spillere.

Vi har derfor ikke kunne se andre udveje og vi finder det derfor påkrævet, af vi fremsender dette brev til medierne den 29. juli 2021.

Dette brev er tiltrådt og underskrevet af;

Simon Bækgård, Jeppe Brinch, Jeppe Højbjerg, Jakob Ankersen, Mads Larsen, Kevin Conboy, Zean Dallügge, Mads Kikkenborg, Emil Holten, Patrick Egelund, Jonas Mortensen, Yuriy Yakovenko, Lasha Parunashvili, Marcus Kristensen, Kristoffer Lund Hansen, Marcus W. Hansen, Oliver Svendsen, Mads Borchers, Marcus Gudmann, Viktor Tranberg og Phun Mang

Kilde: Spillerforeningen

Ingen respekt

Ifølge Nicklas Strunck var perioden under Peter Hyballa kaotisk. 

Der var hele tiden ting at forholde sig til samtidig med, at man skulle præstere på banen.

Det sidste fik ham til at se bort fra kaosset og tænke fremad ved ikke at skabe mere postyr med et offentligt spillerbrev. 

- Så synes folk jo, at man er en idiot, og at man har dolket dem i ryggen. Der var to lejre i omklædningsrummet, og der var ikke respekt for hinanden, fortæller Nicklas Strunck.

Nicklas Strunck boede kortvarigt hos Mads Larsen i opstarten af sæsonen, da spilleren ledte efter en ny lejlighed.

Men spillerbrevet splittede de ellers gode venner. 

- Jeg er rigtig skuffet over ham. Det påvirker mig, at der er spillere i truppen, som ikke skriver under på det brev. Personligt ville jeg ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg ikke skrev under, fortalte Mads Larsen i slutningen af sommeren 2021.

Det var ikke kun Mads Larsen, men også veteranen Kevin Conboy, som Nicklas Strunck ikke var på talefod med efter spillerbrevet. 

Det var bare steppet over til ikke at være acceptabelt på nogen som helst måde. Det var ikke rart at se sine medspillere bliver trykket på

Nicklas Strunck, Midtbanespiller, EfB

Spillerne, som han ellers hang ud med og tog i fitness med, var ikke længere de samme.

- Det gjorde det svært for mig, at dem, jeg havde det bedst med, skrev under på brevet. Jeg forstår godt, at Mads Larsen ikke kunne acceptere det, og det gjorde selvfølgelig ondt på mig, at dem, man har det godt med, ikke synes godt om en, fortæller Nicklas Strunck. 

Nicklas Strunck boede midlertidigt ved Mads Larsen indtil han selv fandt en lejlighed. Her forbereder de sig sammen til den første træning i sæsonen 21/22.

Hyballa minder lidt om udlandet

Fortællingen om Esbjerg fB har gennem flere år været præget af spillere, der i nogles øjne har haft for meget indflydelse på, hvem der er træner i klubben. De er blevet kaldt "forkælede".

I sommeren 2021 blev der pustet mere til dén historie, da bestyrelsesmedlem i Esbjerg fB, Paul Conway fra den amerikanske ejerkreds gik ud i medierne og sagde, at alle spillere, der ikke var glade i klubben, kunne komme til ham og få revet deres kontrakt over. 

Han mente ikke, at der var hold i, at tysk-hollænderen Peter Hyballa brugte ufine metode og skabte kaos i omklædningsrummet, som det ellers er beskrevet i brevet.

En hård trænerstil har Nicklas Strunck også oplevet før, da han var i hollandske FC Groningen.

Han medgiver, at tiden under Hyballa minder lidt om, hvordan det er at være i udlandet. 

- Men det (tiden under Hyballa, red.) var alligevel ekstremt. Det var bare steppet over til ikke at være acceptabelt på nogen som helst måde. Det var ikke rart at se sine medspillere blive trykket på, siger han. 

Han fortryder dog stadig ikke, at han ikke skrev under på brevet.

- Når jeg har taget en beslutning, er det fordi, jeg mener, det er den rigtige. Konsekvenserne af min beslutning, kan jeg ikke gøre noget ved, siger han.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Peter Hyballa, men han ønsker ikke at stille op til et interview.

Tema

EfB - Love it or Leave it

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com