Rigtig mange voksne danskere har haft corona de seneste fire måneder

Blod fra 5.310 donorer blev tjekket for antistoffer for covid-19 i uge 7. Fotoarkiv
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Siden starten af november har næsten 60 procent af voksne danskere været smittet med covid-19.

Siden starten af november har omkring 59 procent af de voksne danskere mellem 17 og 72 år har været smittet med coronavirus, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Testede blod fra 5.310 donorer

Blod fra 5.310 donorer, der fik tappet blod i uge 7, er tjekket for antistoffer for coronavirus.

- Andelen med antistoffer fra covid-19 infektion er steget 15 procentpoint siden den forrige runde i uge 5. Det er langt mere end mellem første runde i uge 3 og anden runde. Her steg andelen kun 6,7 procentpoint, siger professor Christian Erikstrup fra Aarhus Universitetshospital i pressemeddelelsen.

- Undersøgelsen viser også, at de regionale forskelle nu er langt mindre og stort set udlignet, siden man begyndte overvågningen. Det afspejler at der har været meget smitte i hele landet. 

Fakta om bloddonorundersøgelsen

Overvågningen af SARS-CoV-2-infektioner i Danmark bygger på positive PCR- og antigentest. På den måde får man imidlertid ikke fat i alle smittede her i landet. Der vil derfor være tale om en underregistrering.

For at følge, hvor mange danskere, der bliver smittet under Omikron-bølgen, har SSI derfor indledt et samarbejde med de danske blodbanker. Her undersøges donorblod for antistoffer mod SARS-CoV-2. På den måde kan man estimere, hvor mange der for nylig har været smittet.

Blodet testes for anti-nucleocapsid IgG antistoffer. Disse antistoffer dannes kun, når man har været smittet, og ikke efter vaccination. Og IgG-antistofniveauet falder efter få måneder.

Overvågningen løber hver anden uge frem til slutningen af foråret 2022.

Kilde: Statens Serum Institut

Usikre tal

SSI understreger dog, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.

Dels bygger undersøgelsen kun på smitte blandt 17-72-årige ellers raske danskere. Dels bygger beregningerne på den antagelse, at smitten blandt donorer er den samme som blandt ikke-donorer.

- De her data er dog meget vigtige for at forudsige den fremtidige udvikling. Og vi vil gerne takke bloddonorerne og blodbankerne for deres fortsatte hjælp til at skaffe overblik over epidemien”, siger Henrik Ullum, fra Statens Serum Institut

Fakta om bloddonorundersøgelsen

Overvågningen af SARS-CoV-2-infektioner i Danmark bygger på positive PCR- og antigentest. På den måde får man imidlertid ikke fat i alle smittede her i landet. Der vil derfor være tale om en underregistrering.

For at følge, hvor mange danskere, der bliver smittet under Omikron-bølgen, har SSI derfor indledt et samarbejde med de danske blodbanker. Her undersøges donorblod for antistoffer mod SARS-CoV-2. På den måde kan man estimere, hvor mange der for nylig har været smittet.

Blodet testes for anti-nucleocapsid IgG antistoffer. Disse antistoffer dannes kun, når man har været smittet, og ikke efter vaccination. Og IgG-antistofniveauet falder efter få måneder.

Overvågningen løber hver anden uge frem til slutningen af foråret 2022.

Tema

COVID-19

Små skoleelever planter klimaskov - Skal redde drikkevand fra forurening

Nyholm Skov bliver en del af Tønder Festivals område. Foto: Tønder Festival
Udgivet

Mandag skal elever fra en tredjeklasse på Bregnbjergskolen i Vojens hjælpe med at plante en ny klimaskov i Haderslev. Med den, skal drikkevandet, der er truet af forurening, reddes.

Det er ved arealet omkring Kløvervænget i Haderslev, at klimaskoven skal plantes. Det sker samen med Provas Forsyningsservice, der vil have mere skov omkring sine vandboringer.

- Med vores CSR-politik har vi bundet os selv op på, at vi, udover at sikre rent drikkevand til vores kunder, også vil tage ansvar for biodiversiteten på egne arealer, siger Martine Martin, chef for Plan og projekt i Provas.

Hertil har forsyningsvirksomheden indkaldt hjælp fra de unge elever, der kommer og hjælper med at plante de omkring 1.000 kvadratmeter træer og buske. Tanken er, at der skal anlægges stier i området, så også borgerne i Haderslev kan nyde godt af området.

Biolog skal fiske efter yderst sjælden fisk, så arten kan overleve

Michael Deacon er en af biologerne, der skal fiske efter snæblen mandag. Foto: Privatfoto
M
Udgivet

LIFE Naturprojekt Kongeåen fisker mandag efter den yderst sjældne snæbel i Vidåen. Formålet er at skaffe avlsfisk, så der senere kan spredes yngel i Kongeåen.

Den mere end 7.000 år gamle fisk findes kun i den danske del af Vadehavet, hvorfor bevarelse af arten har særligt fokus i området.

- Vi er fire både afsted i morgen, men det smeltede sne og regningen gør, at forholdene ikke er så gode. Der er heller ikke adgang til så mange hunfisk i området som hanner, de kommer og går hurtigt, så vi er spændte, fortæller biolog Michael Deacon, der er en del af projektet.

For at bevare snæblen, indfanges mandag moderfisk i Vidåen. De stryges for æg, der skal klækkes på Dansk Center for Vildlaks i Randers.

Dernæst udsættes yngel i løbet af april og maj. De yngel udsættes i Kongeåen.

- Vi gør det for at se om vi kan skabe en bestand i Kongeåen, men vi vil også gerne lære noget om dens livscyklus, siger Michael Deacon.

Snæblen bliver typisk omkring 60 centimeter lang. Den har fået sit navn efter den spidse snude. Foto: Michael Deacon

Allerede omkring juni og juli vil snæblerne begive sig ud i Vadehavet, indtil de om to-tre år returnerer til Vidå for at yngle.

Undervejs tages der DNA-prøver af snæblerne, så man kan genkende fiskene og holde øje med deres udvikling, når de vender retur om nogle år og indfanges igen. Derved bliver man klogere på fiskearten.

Snæblen

Snæblen har været forsøgt bevaret i flere europæiske lande, såsom Belgien, Holland og Tyskland, hvor der er brugt millioner af kroner i forsøget derpå. Fisken, der har fået sit navn fra sin spidse snude, er dog kun af finde i den danske del af Vadehavet.

Snæblen minder om arten helten, men fiskene har udviklet sig og tilpasset sig sine forhold forskelligt gennem tiden. Derfor fortæller analyser af arvemassen i de to fisk, at snæblen adskilte sig fra de nærmest beslægtede helt for omkring 7.500 år.

Snæblen er tilpasset, så den kan leve i havvand med højt saltindhold, hvilket er særligt for arten. Netop derfor, kan den leve i Vadehavet i modsætning til helten.

Kilde: Videnskab.dk

Projektet er en del af LIFE Naturprojekt Kongeåen, der har fået EU LIFE-midler til blandt andet dette formål af flere i Kongeåen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com