Fleggaard: Vi er klar til at byde danskerne velkommen

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fleggards direktør Lars Mose Iversen ser frem til at åbne sine forretninger i grænselandet for danske handlende. Såfremt smittetallene tillader det, er det helt slut med tysk indrejsekontrol 15. juni

Danskerne kan snart glæde sig til en tur over grænsen.

Den 15. juni åbner de tyske grænser nemlig fuldt og helt for dansk indrejse, såfremt udviklingen i smittetallene tillader det,  siger en talsmand for det tyske indenrigsministerium til Flensborg Avis.

Hos grænsebutikkerne Fleggaard har man længe ventet på netop den oplysning. For de danske handlende har i den grad manglet i butikkerne lige syd for grænsen.

- Det er vi selvfølgelig glade for. Det er vores forretning, og det vi brænder for, siger Fleggaards direktør Lars Mose Iversen.

Han regner med, at alle Fleggaards butikker i grænselandet kan åbne igen den 15. juni.

I en periode var der ellers kun åbnet for handlende i tre af butikkerne. Nu har seks ud af otte forretninger slået dørene op, og det bliver godt at få gang i de sidste butikker, siger direktøren.

- Det er klart, at det har haft stor effekt på vores forretning, at grænsen til Danmark har været lukket. Vi vil selvfølgelig forberede os grundigt frem mod den 15. juni. Hvordan kundemønsteret lige bliver, finder vi først ud af til den tid, men vi ser frem til at få danskerne tilbage i butikkerne, siger Lars Mose Iversen.

Brandvæsen til stede ved brand - borgere opfordres til at lukke døre og vinduer

Udgivet

Politi og brandvæsen er tirsdag morgen til stede ved en brand i Pilegade i Horsens.

Opdatering 2. juli klokken 10.46: Politiet oplyser nu, at røgudviklingen er så minimal, at der ikke længere "er behov for særlig opmærksomhed fra borgerne i området".

Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Her kommer politiet også med en opfordring til folk, der bor i området.

- Grundet en del røg fra branden opfordres borgere i nærområdet til at lukke døre og vinduer samt slukke for ventilation, lyder det i opslaget.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Søren Liisberg oplyser til Horsens Folkeblad, at der er tale om en villa, hvorfra der drives butik.

En lang række ting træder i kraft i dag – få overblikket her

Af Emma Klinker Stephensen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det vrimler med nye regler og love, der er trådt i kraft fra mandag. Blandt andet på taxi-, kniv- og energiområdet.

Mandag den 1. juli holder mange danskere nok sommerferie. Men andre steder står hverdagen ikke stille.

Dagen i dag er nemlig dagen, hvor en masse nyt bliver indført. Blandt andet en ny en ny taxilov, knivlov og arbejdstidslov, men også nye regler for beklædningen hos et kendt flyselskab.

Få overblikket her.

Indsættelse af børneagenter

Børn og unge ned til 15-årsalderen skal undersøge, om forretninger sælger cigaretter, snus og alkohol til dem. Viser det sig, at de mindreårige kan købe varerne, så kan det give store bøder til købmændene.

Børneagenterne, som detailbranchen kalder dem, er indsat af Sikkerhedsstyrelsen. Tiltaget har ifølge DR vakt ramaskrig blandt landets købmænd.

Jannick Nytoft, der er direktør i De Samvirkende Købmænd, kalder det ”et retspolitisk skred” til DR.

Dansk Erhverv er enige og bruger samme formulering.

Nye regler for e-cigaretter

Fra mandag må man hverken indføre, fremstille, forarbejde, besidde, købe eller sælge ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin, skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Forbuddet skal forhindre, at børn og unge bliver introduceret til produkterne, der også kaldes puff bars. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forbuddet skal forhindre, at børn og unge bliver introduceret til produkterne, der også kaldes puff bars.

- De nye forbud skulle gerne gøre det meget sværere for børn og unge at få fat i de nikotinholdige engangs-e-cigaretter med smag af for eksempel melon, blåbær eller tutti frutti, siger Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Overtræder du et af de nye forbud for ulovlige e-cigaretprodukter, vil du som udgangspunkt blive meldt til politiet, ligesom du risikerer at få en bøde.

Begrænsning af Ozempic

Fremover må diabetikere, der får midlet Ozempic, kun få udleveret tre pakker – altså tre penne med midlet – på apoteket ad gangen.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Beslutningen er taget for at mindske risikoen for svindel med medicintilskud og videresalg af receptpligtig medicin.

SAS-ansatte må vise tatoveringer

Fra mandag må alle ansatte i flyselskabet SAS "stolt vise deres tatoveringer frem" og gå i sneakers, når de har uniformen på.

Det skriver flyselskabet på Facebook. Det sker – skriver SAS – som led i at skabe et moderne og inkluderende miljø for alle.

- Ved at gå endnu længere i at omfavne individualitet og komfort blandt vores personale, sigter vi efter (...) at sikre, at alle føler sig værdsat og velkomne, står der.

Ny knivlov

Fra 1. juli er straffen for at bære kniv på et offentligt sted øget, og det kan nu koste 10.000 kroner at overtræde det.

Det er tre gange mere end det niveau, der hidtil har været, hvor det har kostet 3000 kroner.

Dertil vil en andengangsforseelse give 14 dages ubetinget fængsel, hvilket er en fordobling af det tidligere niveau. Tredje gang, man bliver taget i at forbryde sig mod loven, får man 40 dages fængsel, som er tilsvarende det hidtidige niveau.

Lovændringen er en del af Bandepakke IV.

Ny taxilov

Reglerne for taxikørsel på en række mindre danske øer sættes fri. Det betyder, at man på Bågø, Endelave, Hjarnø og Orø må køre med betalende passagerer uden krav modsat andre steder i landet.

Det har været muligt for kommuner at ansøge om fritagelse for taxiloven for øer, der er mindre end Bornholm. Flere ansøgninger om at blive fritaget fra taxiloven er ved at blive behandlet.

Dansk Person Transport, brancheforeningen for bus- og taxivognmænd, er ifølge Ritzau ikke begejstret. Forklaringen er, at man ikke ved, om chaufføren er straffet, eller hvilket helbred vedkommende har.

Ny lov om arbejdstid

Arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid som en del af en ændring af arbejdstidsloven, der nu er trådt i kraft.

Ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet sker det for at sikre, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.

Arbejdsgiveren skal selv finde en metode til at foretage registreringen.

Derudover er der også trådt en række andre ting i kraft – blandt andet en ny lov om, at kriminalitetstruede unge må tage et lommepengejob, og nye regler for det lovpligtige energisyn for store virksomheder.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com