Annas datter blev sendt hjem fra lejrskole: Mærkeligt, at kommunen ikke reagerede før

To 6. klasser fra Ådalsskolen nåede kun lige at pakke taskerne ud på lejrskolen, før de blev hjemsendt af Esbjerg Kommune. Foto: Søren Vesterby, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fem folkeskoleklasser fra Esbjerg tog mandag afsted på lejrskole for at blive sendt hjem af kommunen senere samme dag. Kommunens skolechef er ked af, at eleverne nåede at tage afsted, men fastholder kommunens beslutning om at følge corona-anbefalinger.

Artiklen er opdateret klokken 17 med svar fra Esbjerg Kommunes skolechef, Bo Meldgaard.

Mandag blev en tumultarisk dag for fem folkeskoleklasser i Esbjerg. Om morgenen tog de på lejrskole kun for at blive sendt hjem igen senere samme dag.

Esbjerg Kommune sendte eleverne hjem på baggrund af nye anbefalinger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

- Det er mærkeligt, at kommunen ikke reagerer noget før.

Anna Jørgensen, forælder til pige, som tog af sted og vendte hjem fra lejrskole mandag.

Men kommunen blev allerede søndag morgen informeret om Børne- og Undervisningsministeriets anbefalinger – altså dagen før eleverne tog af sted. Det får en forælder til en af de hjemsendte elever til at undre sig.

- Det er mærkeligt, at kommunen ikke reagerer noget før. Vi tjekker Aula hele tiden, så vi kunne sagtens være kommet uden om at sende dem afsted i første omgang, siger Anna Jørgensen, der har en datter i 6. klasse på Ådalsskolen.

Det var to 6. klasser fra Ådalsskolen og tre 9. klasser fra Fourfeldtskolen Bohr, som var taget afsted på lejrskole mandag morgen. Skolelederne for begge skoler, Ole Lerke, oplyste mandag, at han først modtog beskeden fra Esbjerg Kommune om at sende eleverne hjem omkring klokken 14.30 mandag.

Eleverne skal tilbage i skolen

Anna Jørgensens datters klasse var sammen med en anden 6. klasse fra Ådalsskolen taget til Rendbjerg Lejrskole og Feriekoloni ved Egernsund mandag morgen. De nåede kun lige at pakke ud, inden kommunen sendte dem hjem igen.

Nu skal de møde i skolen som almindeligt onsdag.

- Det virker underligt, når de alligevel skal være sammen med deres klassekammerater i skolen. I stedet kunne de være blevet i deres egen boble på lejrskolen, siger hun.

Ingen bekymring inden turen

Lejrskoleturen til Rendbjerg har længe været en tradition for elever i 6. klasse på Ådalskolen i Esbjerg. Derfor har turen også været planlagt længe med de nødvendige forholdsregler.

- Det er skideærgerligt for børnene, der jo har glædet sig til den her tur rigtig længe.

Anna Jørgensen, forælder til datter på Ådalsskolen i Esbjerg.

- Jeg har ikke haft anledning til bekymring, for skolen har håndteret coronasituationen rigtigt godt. De skulle have mundbind på i bussen, måtte kun være to på hvert værelse og skulle have håndsprit med i tasken, siger Anna Jørgensen.

Hun forstår godt, at kommunen  gerne vil efterleve Børne- og Undervisningsministeriets anbefalinger, men påpeger, at skolen godt kunne have håndteret situationen anderledes.

- Det er skideærgerligt for børnene, der jo har glædet sig til den her tur rigtig længe, siger hun.

Skolechef: Mange hensyn at tage

Esbjerg Kommunes skolechef, Bo Meldgaard, kan sagtens forstå elevernes skuffelse. På spørgsmålet om hvorfor kommunen først reagerede på ministeriets anbefalinger mandag eftermiddag, siger han følgende:

- Selvfølgelig er det beklageligt, at nogle elever var taget afsted. Det tager tid at omsætte Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsens udmeldinger. Der var både et hensyn at tage til de elever, som har lejrskoler, der forløber de næste 14 dage og et hensyn til dem, som allerede var afsted. I sidste ende vurderede vi, at det ikke var hensigtsmæssigt, hvis vi har elever afsted på lejrskoler i den periode, hvor det ifølge ministeriets retningslinjer ikke var en mulighed, siger han.

Elever kommer på erstatningstur

Selvom eleverne udelukkende var på lejrskole med deres klassekammerater, mener Bo Meldgaard, at kommunen har truffet den rigtige beslutning.

- Det kan godt være, at børnene går i de samme klasser, men på en lejrskole er der stadig nogle rammer, som er friere, der kan gøre det svært at være lige så påpasselig, som når man er i skolens rammer, siger han.

Samtidig understreger Bo Meldgaard, at eleverne ikke kommer til at blive snydt for deres lejrskole.

- Der er taget en politisk beslutning om, at vi fx har obligatoriske lejrskoler på 6. årgang i Esbjerg. Så vi skal have fundet et andet tidspunkt, hvor eleverne kan komme afsted på en erstatningstur, lover  han.

Udover de to klasser på Ådalsskolen tog tre 9. klasser mandag morgen til København. De vender tilbage til Esbjerg tirsdag.

Tema

COVID-19

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com