Tvunget på hotel efter storbrand i Grindsted

Gerhard og Kirsten Andersen er tvunget til at bo på hotel efter storbrand i Grindsted Foto: Frank Bisgaard Winther
F
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ægteparret Andersen bor på hotel, fordi deres hus er ubeboeligt efter en storbrand, der sandsynligvis har forurenet både hus og have med asbest.

Der står nummer 212 på døren. Adressen er Hotel Hedemarken i Grindsted. Det er den midlertidige adresse for ægteparret Gerhard og Kirsten Andersen. På 13. døgn bor de på hotel, fordi deres eget hjem er ubeboeligt. 

Deres hus på Kolstrupvej ligger nemlig cirka 60 meter fra en stor industribygning, der brændte for nylig, og der er risiko for asbestrester og andre giftige materialer på deres grund. Støv og nedfaldsstoffer ligger strøet ud i hele kvarteret.

- Det er ikke holdbart. Lige nu betaler vi de 1000 kroner, det koster om dagen, af egen lomme, men jeg håber, at forsikringen betaler, lyder det fra Gerhard Andersen på det ti kvadratmeter store værelse.

Giftig storbrand

Torsdag den 10. marts udbrød en voldsom brand på Industrivej i Grindsted. Her lå Brian’s Renovation, og en gnist fra en svejsning startede en eksplosionsagtig brand.

- Jeg anede faktisk ikke, der var brand, før der stod to brandmænd, eller måske det var politi, det nåede jeg ikke at se, i døren og sagde, at jeg skulle skynde mig ud. Jeg var alene hjemme og ringede straks til Kirsten, som var på AMU-kursus. Og så kom røgen ind i hele huset, så jeg skulle bare ud og fik fat i min rollator. Jeg nåede at låse døren, husker Gerhard Andersen.

Gerhard Andersen lider af sukkersyge, er dårligt gående og måtte derfor med rollator gå omkring 800 meter op til Super Dæk. Hans elscooter var desværre i stykker. Han tænkte, at han kunne stå i sikkerhed ved Super Dæk. 

Hvad er asbest

Asbest er et naturligt forekommende mineral, som tidligere var meget anvendt i især byggematerialer og til isolering. Det er nu forbudt i Danmark og i de fleste andre lande, da asbeststøvet kan være årsag til visse kræftsygdomme, som først viser sig mange år efter, man har været udsat for det.

Bange og chokeret

- Jeg var bange. Både for mig selv og for mit hus. Den tykke sorte røg væltede ned over os. Det var meget ubehageligt. Da jeg kom op til Super Dæk, blev vi sendt videre. Røgen havde nemlig retning lige mod os, fortæller Gerhard Andersen.

Gerhard Andersen havde sendt et billede til sin kone, der straks tog bilen og kørte mod Grindsted. Allerede på Ribe Landevej kunne hun se, hvor alvorligt det var.

- Røgen stod ind over hele byen, og jeg kunne næsten ikke se landevejen. I det øjeblik tænkte jeg, at nu var det slut. Slut med Gerhard og slut med huset, fortæller Kirsten Andersen, der dog hurtigt fik kontakt med sin mand.

Kristian og Stine Meldgaard bor kun 40 meter fra industribygningen, der brændte den 10.marts og sendte sort giftig røg ud i et boligkvarter.

Stod og bagte kager

Lige rundt om hjørnet stod Stine Meldgaard i køkkenet og bagte kager. Hun bor på Dalgasvej 4 sammen med sin mand Kristian – kun omkring 40 meter fra industrigrunden. På et tidspunkt kigger hun ud ad vinduet.

- Der kommer en cyklist forbi, og han kigger sådan over på vores skorsten. Vi har selv pillefyr, og jeg tænker, om det er vores fyr, der oser. Jeg åbner døren og ser den sorte røg, husker Stine Meldgaard, der efterfølgende lukkede døren og iagttog branden fra et af husets værelser.

Hendes mand Kristian var stødt til, og hendes datter var også kommet forbi.

- På et tidspunkt begynder tagpladerne at springe, og der lyder nogle voldsomme brag, da gasflaskerne begynder at eksplodere. Og så er det, at min datter siger: Nu skal vi ud. Så vi nærmest flygtede ud af huset, fortæller hun.

De kører rundt et stykke tid og vender så tilbage, men de bliver ledt væk af en betjent med store fagter.

- Bagefter holdt vi på Tårnvej og fulgte med, og så bestemte vi at køre hjem til vores datter i Filskov for at få aftensmad.

Der ligger fint, gråt støv overalt i området.

Revet ud af hjemmet

På Dalgasvej nummer 8 bor Hanne Schultz med sin mand, og de så i første omgang ingenting.

- Vi hørte en del larm, men vi tænkte ikke mere over det. Så så jeg røgen og tænkte: Det var da godt nok groft, som Kristian fyrer på sådan en fin dag. Min mand kiggede så ud ad vinduet, og vi opdagede den sorte røg og for forvildede rundt, indtil der blev banket på døren og to betjente sagde, at vi skulle ud. Og det skulle være nu. Så jeg tog bilen, og min mand tog el-scooteren, husker Hanne Schultz, der dog hurtigt mistede forbindelsen til sin mand.

- Vi blev skilt fra hinanden. Han bare fes i den anden retning, og så var han væk. Han kunne ikke finde tilbage, fordi alt var afspærret. Det var meget kaotisk, lyder det fra Hanne Schultz, der efter branden kunne konstatere, at flere stolper i carporten havde været antændt. Deres hus ligger kun omkring 20 meter fra industrigrunden.

Der er kun en smal grusvej mellem brandtomten og boligkvarteret.

Måtte vende hjem

Ægteparret Meldgaard havde fået at vide, at de skulle lytte til radioen, og cirka klokken 18 lød meldingen, at de måtte vende tilbage til deres boliger.

- Da vi kom hjem, lugtede det af røg både ude og inde. Vi skulle aldrig have haft lov til at komme hjem. Men vi har valgt at blive boende nu, fordi vi ikke kan få støtte til at bo ude. Men vi har fået gjort grundigt rent, og luften er blevet renset af en maskine, siger Stine Meldgaard.

Ægteparret Andersen valgte også i første omgang at vende hjem. Men det blev kun til to overnatninger.

- Jeg kunne ikke tåle at være i huset. Jeg fik udslæt, så vi valgte at tage på hotel. Her har vi så været lige siden. Vi aner ikke hvor længe. Kommunen har sagt, vi ikke må bo i huset, fordi det kan drysse ned på os fra vores overdækninger, siger Gerhard Andersen. 

Kender ikke fremtiden

Selv om der er blevet taget prøver, og kommunen fredag har skrevet til beboerne, at der sandsynligvis er sket forurening på både grunde og bygninger, så har beboerne ikke fået præsenteret nogen plan for en oprydning.

- Vi har hørt, at de måske kan støvsuge de giftige stoffer op. Alternativt skal det øverste jordlag skrælles af. Vi frygter, at det kan tage måneder, siger Gerhard Andersen.

Hos familien Meldgaard er udsigterne til at holde sig indendørs ikke særlig tillokkende. De har netop fældet et stort træ i haven, og foråret står for døren.

- Hvordan forventer de, at vi skal leve i vores huse, hvis vi ikke kan åbne døre og vinduer. Det bliver ikke til at holde ud. Men det værste er usikkerheden, siger Stine Meldgaard.

Der ligger støv og sodpartikler overalt i haverne.

Frygter oprydningen

I alt ligger der seks huse tæt på brandtomten, der engang var en stor renovationsvirksomhed. Det er endnu uvist, om virksomheden skal opføres samme sted eller flytte til en ny adresse. Det vil fremtiden vise. 

Men alle frygter, at det vil støve igen, når først det store oprydningsarbejde skal til at begynde.

- Vi aner ikke, hvad der skal ske, eller hvordan der skal ryddes op. Lige nu lever vi med utrygheden og frygten for de giftige stoffer, som ligger overalt. Vi håber bare, at de snart begynder at rydde op, lyder det fra Gerhard Andersen.

Kritik af evakuering

Fælles for de familier, TV SYD har talt med, er kritikken af selve evakueringen. Den var ikke koordineret, og ingen fik besked på at mødes på noget bestemt opsamlingssted.

- Informationerne har været ringe lige fra starten, lyder det skarpt fra Gerhard Andersen, som fortsætter:

- Vi blev jaget ud af vores huse og spredt for alle vinde. Vi fik ikke noget at vide om opsamlingssted.

Hanne Schultz deler den oplevelse.

- Evakueringen er noget af det ringeste, jeg har været med til. Betjenten sagde, vi skulle forlade huset, og det skulle være nu. Ikke noget med opsamlingssted. 

Det er endnu ikke meldt ud, hvordan eller hvornår oprydningen går i gang.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com