Der står nummer 212 på døren. Adressen er Hotel Hedemarken i Grindsted. Det er den midlertidige adresse for ægteparret Gerhard og Kirsten Andersen. På 13. døgn bor de på hotel, fordi deres eget hjem er ubeboeligt. 

Deres hus på Kolstrupvej ligger nemlig cirka 60 meter fra en stor industribygning, der brændte for nylig, og der er risiko for asbestrester og andre giftige materialer på deres grund. Støv og nedfaldsstoffer ligger strøet ud i hele kvarteret.

- Det er ikke holdbart. Lige nu betaler vi de 1000 kroner, det koster om dagen, af egen lomme, men jeg håber, at forsikringen betaler, lyder det fra Gerhard Andersen på det ti kvadratmeter store værelse.

Giftig storbrand

Torsdag den 10. marts udbrød en voldsom brand på Industrivej i Grindsted. Her lå Brian’s Renovation, og en gnist fra en svejsning startede en eksplosionsagtig brand.

- Jeg anede faktisk ikke, der var brand, før der stod to brandmænd, eller måske det var politi, det nåede jeg ikke at se, i døren og sagde, at jeg skulle skynde mig ud. Jeg var alene hjemme og ringede straks til Kirsten, som var på AMU-kursus. Og så kom røgen ind i hele huset, så jeg skulle bare ud og fik fat i min rollator. Jeg nåede at låse døren, husker Gerhard Andersen.

Gerhard Andersen lider af sukkersyge, er dårligt gående og måtte derfor med rollator gå omkring 800 meter op til Super Dæk. Hans elscooter var desværre i stykker. Han tænkte, at han kunne stå i sikkerhed ved Super Dæk. 

Bange og chokeret

- Jeg var bange. Både for mig selv og for mit hus. Den tykke sorte røg væltede ned over os. Det var meget ubehageligt. Da jeg kom op til Super Dæk, blev vi sendt videre. Røgen havde nemlig retning lige mod os, fortæller Gerhard Andersen.

Gerhard Andersen havde sendt et billede til sin kone, der straks tog bilen og kørte mod Grindsted. Allerede på Ribe Landevej kunne hun se, hvor alvorligt det var.

- Røgen stod ind over hele byen, og jeg kunne næsten ikke se landevejen. I det øjeblik tænkte jeg, at nu var det slut. Slut med Gerhard og slut med huset, fortæller Kirsten Andersen, der dog hurtigt fik kontakt med sin mand.

Stod og bagte kager

Lige rundt om hjørnet stod Stine Meldgaard i køkkenet og bagte kager. Hun bor på Dalgasvej 4 sammen med sin mand Kristian – kun omkring 40 meter fra industrigrunden. På et tidspunkt kigger hun ud ad vinduet.

- Der kommer en cyklist forbi, og han kigger sådan over på vores skorsten. Vi har selv pillefyr, og jeg tænker, om det er vores fyr, der oser. Jeg åbner døren og ser den sorte røg, husker Stine Meldgaard, der efterfølgende lukkede døren og iagttog branden fra et af husets værelser.

Hendes mand Kristian var stødt til, og hendes datter var også kommet forbi.

- På et tidspunkt begynder tagpladerne at springe, og der lyder nogle voldsomme brag, da gasflaskerne begynder at eksplodere. Og så er det, at min datter siger: Nu skal vi ud. Så vi nærmest flygtede ud af huset, fortæller hun.

De kører rundt et stykke tid og vender så tilbage, men de bliver ledt væk af en betjent med store fagter.

- Bagefter holdt vi på Tårnvej og fulgte med, og så bestemte vi at køre hjem til vores datter i Filskov for at få aftensmad.

Revet ud af hjemmet

På Dalgasvej nummer 8 bor Hanne Schultz med sin mand, og de så i første omgang ingenting.

- Vi hørte en del larm, men vi tænkte ikke mere over det. Så så jeg røgen og tænkte: Det var da godt nok groft, som Kristian fyrer på sådan en fin dag. Min mand kiggede så ud ad vinduet, og vi opdagede den sorte røg og for forvildede rundt, indtil der blev banket på døren og to betjente sagde, at vi skulle ud. Og det skulle være nu. Så jeg tog bilen, og min mand tog el-scooteren, husker Hanne Schultz, der dog hurtigt mistede forbindelsen til sin mand.

- Vi blev skilt fra hinanden. Han bare fes i den anden retning, og så var han væk. Han kunne ikke finde tilbage, fordi alt var afspærret. Det var meget kaotisk, lyder det fra Hanne Schultz, der efter branden kunne konstatere, at flere stolper i carporten havde været antændt. Deres hus ligger kun omkring 20 meter fra industrigrunden.

Måtte vende hjem

Ægteparret Meldgaard havde fået at vide, at de skulle lytte til radioen, og cirka klokken 18 lød meldingen, at de måtte vende tilbage til deres boliger.

- Da vi kom hjem, lugtede det af røg både ude og inde. Vi skulle aldrig have haft lov til at komme hjem. Men vi har valgt at blive boende nu, fordi vi ikke kan få støtte til at bo ude. Men vi har fået gjort grundigt rent, og luften er blevet renset af en maskine, siger Stine Meldgaard.

Ægteparret Andersen valgte også i første omgang at vende hjem. Men det blev kun til to overnatninger.

- Jeg kunne ikke tåle at være i huset. Jeg fik udslæt, så vi valgte at tage på hotel. Her har vi så været lige siden. Vi aner ikke hvor længe. Kommunen har sagt, vi ikke må bo i huset, fordi det kan drysse ned på os fra vores overdækninger, siger Gerhard Andersen. 

Kender ikke fremtiden

Selv om der er blevet taget prøver, og kommunen fredag har skrevet til beboerne, at der sandsynligvis er sket forurening på både grunde og bygninger, så har beboerne ikke fået præsenteret nogen plan for en oprydning.

- Vi har hørt, at de måske kan støvsuge de giftige stoffer op. Alternativt skal det øverste jordlag skrælles af. Vi frygter, at det kan tage måneder, siger Gerhard Andersen.

Hos familien Meldgaard er udsigterne til at holde sig indendørs ikke særlig tillokkende. De har netop fældet et stort træ i haven, og foråret står for døren.

- Hvordan forventer de, at vi skal leve i vores huse, hvis vi ikke kan åbne døre og vinduer. Det bliver ikke til at holde ud. Men det værste er usikkerheden, siger Stine Meldgaard.

Frygter oprydningen

I alt ligger der seks huse tæt på brandtomten, der engang var en stor renovationsvirksomhed. Det er endnu uvist, om virksomheden skal opføres samme sted eller flytte til en ny adresse. Det vil fremtiden vise. 

Men alle frygter, at det vil støve igen, når først det store oprydningsarbejde skal til at begynde.

- Vi aner ikke, hvad der skal ske, eller hvordan der skal ryddes op. Lige nu lever vi med utrygheden og frygten for de giftige stoffer, som ligger overalt. Vi håber bare, at de snart begynder at rydde op, lyder det fra Gerhard Andersen.

Kritik af evakuering

Fælles for de familier, TV SYD har talt med, er kritikken af selve evakueringen. Den var ikke koordineret, og ingen fik besked på at mødes på noget bestemt opsamlingssted.

- Informationerne har været ringe lige fra starten, lyder det skarpt fra Gerhard Andersen, som fortsætter:

- Vi blev jaget ud af vores huse og spredt for alle vinde. Vi fik ikke noget at vide om opsamlingssted.

Hanne Schultz deler den oplevelse.

- Evakueringen er noget af det ringeste, jeg har været med til. Betjenten sagde, vi skulle forlade huset, og det skulle være nu. Ikke noget med opsamlingssted.