Play

Ny rolle i Lego til Jørgen Vig Knudstorp - skifter fra direktør til bestyrelsesformand

Billeder af en syngende og dansende Lego-direktør Jørgen Vig Knudstorp gik verden rundt i 2014, da han fremlagde endnu et rekord-regnskab.
Jørgen Vig Knudstorp stopper som administrerende direktør for Lego ved årsskiftet. Det oplyser Lego tirsdag formiddag i en pressemeddelelse.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jørgen Vig Knudstorp skal fremover være arbejdende bestyrelsesformand i Lego-koncernen og stopper som administrerende direktør.

Bali Padda er født i Indien i 1956 og har været ansat i Lego-koncernen i 14 år. Foto: Lego

Jørgen Vig Knudstorp er meget glad for, at  han skal overlade den daglige ledelsen til netop Bali Padda:

- Jeg har lært rigtigt meget af Balis stærke lederskab og måden, han har gennemført tingene på gennem hele sin karriere her i virksomheden. Jeg har arbejdet tæt sammen med Bali i mange år, og jeg er sikker på, at vi vil fortsætte med at bygge videre på det tætte samarbejde i vores nye roller, siger han i en pressemeddelelse fra Lego om direktørskiftet.

Som følge af Jørgen Vig Knudstorps nye rolle i Lego Brand Group vil bestyrelsen for Lego A/S indstille Jørgen Vig Knudstorp til at blive formand for bestyrelsen fra maj 2017. Niels Jacobsen, nuværende formand for bestyrelsen for Lego A/S, vil fortsætte i sin rolle som næstformand for bestyrelsen i Kirkbi A/S.
- Gennem de sidste 12 år har Jørgen Vig Knudstorp udviklet en enestående viden om og forståelse for de muligheder og udfordringer, der er for Lego-koncernen og Lego-brandet. Dette er det rigtige tidspunkt til at bruge det, Jørgen kan, i en bredere rolle. Jeg ser frem til at fortsætte mit samarbejde med Jørgen og med Kjeld og Thomas Kirk Kristiansen i bestyrelsen for Kirkbi A/S, siger Niels Jacobsen.

Glat nat i trafikken: Lastbil væltede på motorvej

En lastbil endte sent tirsdag i grøften på motorvej E45 ved Frøslev. Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet

Glatte veje i Syd- og Sønderjylland natten til onsdag.

En lastbil endte kort før midnat i grøften på motorvej E45 - liggende på siden. Vejene i Syd- og Sønderjylland har i nattens løb været glatte, selvom det ikke umiddelbart har set sådan ud. Og det har resulteret i stribevis af uheld på vejene.

- Vi har i øjeblikket flere færdselsuheld på den Sønderjyske motorvej fra Haderslev og ned til grænsen. Der er meget glat på strækningen, nedsæt hastigheden og kør forsigtigt, skrev vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X ved midnatstid.

Siden tirsdag aften har der været otte meldinger om uheld, fortæller vagtchef Henrik Sønderskov til JydskeVestkysten.

Selvom stormen Floriane, der er gået hårdt ud over Syd- og Sønderjylland de seneste dage, efterhånden har lagt sig, driller blæsten forsat på for eksempel den nye Lillebæltsbro. Der advares imod, at blæsten kan påvirke kørslen.

Temperaturen ligger onsdag på 4-5 plusgrader, men det kan godt føles noget koldere på grund af hård vind fra vest og sydvest.

Onsdag bliver en skyet dag med spredte byger, der kan være med slud eller hagl, men i perioder også lidt sol.

Direktør om nye kørekortregler: - Det kan blive en kæmpe udfordring

Leo Grønvall har svært ved at se, hvordan de, der hverken kan dansk eller engelsk nu skal få kørekort her i landet. Foto: Helle Eriksen, tvSyd
Udgivet

Leo Grønvall risikerer, at et nyt forbud mod at bruge tolk til køreprøver gør, at hans ansatte rejser tilbage til deres hjemlande.

Slagteriet Danepork i Randbøl mellem Billund og Vejle har 640 ansatte.

Omkring 450 af dem har udenlandsk baggrund, fordi det ikke har kunnet lade sig gøre at skaffe dansk arbejdskraft.

Der burde være en berettiget forventning om, at man kan tage kørekort her(...) Det her kan jo i yderste konsekvens ende med, at de tager hjem igen

Leo Grønvall, CEO og hovedaktionær, Danepork

Nu risikerer nye kørekortregler at gøre livet surt for flere af de udenlandske ansatte.

- Det kan give nogle kæmpe udfordringer, lyder det fra Leo Grønvall, der er CEO og hovedaktionær i Danepork, som han har overtaget efter sine forældre.

1. januar blev det forbudt at bruge tolk ved køreprøven, og derfor er det nu kun muligt at tage teoriprøven og den praktiske del på enten dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og i Sønderjylland på tysk.

Det gør det svært for andre nationaliteter at få et dansk kørekort.

- Det er jo ikke alle sammen, der kan dansk eller engelsk. Især ikke filippinere og vietnamesere. Jeg kan ikke se, hvordan de kan få kørekort nu, siger Leo Grønvall.

Bestod teorien, men mangler resten

Vietnamesiske Teen Van Tran arbejder på Danepork og er en af de ansatte, der er kommet i klemme på grund af de nye regler. Han bestod teoriprøven før jul med tolk, men mangler den sidste del for at få sit kørekort.

- Jeg kan hverken engelsk eller dansk. Så her i 2025 ved jeg ikke, hvordan jeg skal få færdiggjort min praktiske prøve, siger han til tvSyd ved hjælp af tolk Dung Thanh Nguyen.

Hvorfor lærer du ikke bare dansk eller engelsk?

- Jeg vil tro, der går op til et år, før jeg har lært engelsk nok til at bruge det, og jeg tror ikke engang, et år er nok, når det kommer til dansk. Det tager længere tid, og jeg vil bare gerne kunne komme på arbejde uden at være afhængig af andre, siger Teen Van Tran via tolken.

Teen Van Tran har indtil videre brugt 25.000 kroner på køretimer og teoriprøve. Hvis ikke han består den praktiske prøve indenfor et år, er pengene spildt. Foto: Helle Eriksen, tvSyd

Hans arbejdsgiver Danepork har aktivt søgt efter udenlandsk arbejdskraft, fordi det var svært at få ansatte nok i Danmark.

Leo Grønvall ærgrer sig derfor over, at myndighederne spænder ben for de mennesker, der kommer hertil for at hjælpe med at få hjulene til at køre rundt.

- Jeg synes jo egentlig, at de kommer hertil på nogle falske forudsætninger. Der burde være en berettiget forventning om, at man kan tage kørekort her eller konvertere det kørekort, man har, hvis det er konvertibelt. Det her kan jo i yderste konsekvens ende med, at de tager hjem igen, siger han.

- De skyder gråspurve med kanoner

Også i Dansk Industri er de frustrerede over de nye regler, der rammer bredere end Danepork og slagteribranchen.

- Det kan være rengøringsbranchen, transportbranchen, byggebranchen - virksomheder som kan have svært ved at tiltrække arbejdskraft. Vi gjorde fra start opmærksom, at det her ville have en lang række negative konsekvenser for dansk erhvervsliv, siger Rune Noack, transportpolitisk chef i Dansk Industri.

Rune Noack er transportpolitisk chef i Dansk Industri. Han mener, det er at skyde gråspurve med kanoner at forbyde tolke ved køreprøverne. Foto: tvSyd

Et af argumenterne for at forbyde tolke ved køreprøven har været at undgå snyd. Man har dog ikke undersøgt omfanget af snyd ved køreprøverne.

Det gør ikke Dansk Industri mindre skeptisk over for regelændringen.

- Grundlæggende synes vi, det er at skyde gråspurve med kanoner. Selvfølgelig skal man bekæmpe, at man snyder til køreprøve og andet, men der er andre muligheder end helt at forbyde tolke, siger Rune Noack og peger på, at man kunne optage prøverne og på den måde kontrollere, om der bliver snydt.

Det er Færdselsstyrelsens opfattelse, at snyd sker i relativt vidt omfang

Transportministeriet

- Så det er virkelig ærgerligt, at man afskærer en stor del fra at komme ind på det danske arbejdsmarked og afskærer virksomhederne fra at få adgang til den arbejdskraft, som de behøver, når man kunne have valgt nogle meget mere smidige løsninger end det, man har valgt, tilføjer han.

Teen Van Tran har indtil videre brugt 25.000 kroner på køretimer og teoriprøve.

Hvis pengene ikke skal være spildt, skal han bestå den praktiske prøve inden for et år, og derfor vil han nu forsøge at lære engelsk nok til at bestå.

Både Leo Grønvall og Dansk Industri følger med i, hvordan reglerne påvirker den udenlandske arbejdskraft. Hos Dansk Industri vil de ifølge Rune Noack fortsat opfordre regeringen til at rulle tiltaget tilbage.

Forbuddet om at bruge tolk ved køreprøver er et af 12 punkter i en aftale mellem transportminister Thomas Danielsen (V) og seks repræsentanter fra kørelærerbranchen.

Transportministeriet har i et skriftligt svar til tvSyd skrevet, at:

- Det er Færdselsstyrelsens opfattelse, at snyd sker i relativt vidt omfang.

- Det er desuden mit udgangspunkt, at de fleste borgere, der bor og skal arbejde i Danmark, alt andet lige må forventes at kunne klare en prøve enten på dansk eller engelsk, har ministeren skrevet i et svar til Folketingets transportudvalg i juli sidste år.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com