Han dyster i en disciplin, man kunne kalde obskur - hvad skal vi med så mange mærkelige konkurrencer?

19 årige Joachim Mouritsen er med til Danmarksmesterskabet i pløjning for fjerde gang. Foto: Jonatan Dybro
Udgivet

Konkurrencer gennemsyrer tilværelsen, men hvad kan vi egentligt få ud af dem? Og er det altid en god idé at konkurrere. Det har TV SYD været til Danmarksmesterskabet i pløjning i Grindsted for at finde ud af.

Man kan konkurrere i næsten hvadsomhelst.

Kaninhop, matematikprøver, eller man kan trække en lille plov frem og tilbage over 100 meter mark syv gange.

Sådan som Joachim Mouritsen gør til Danmarksmesterskabet i pløjning.

Jeg går da efter at vinde.

Joachim Mouritsen, deltager ved Danmarksmesterskabet i pløjning 2024

- Det er noget andet end traktortræk, for her skal man bruge en masse tid på det. Og det med at kunne noget, eller sige, man har været med til DM, er jo lidt flot og giver noget respekt, siger han.

Den tofurede plov, som kan pløje et spor på 70 centimeter i bredden, er tiden løbet fra.

I landsbrugserhvervet har plovene fem, ti eller endnu flere furer og pløjer flere meter ad gangen. Og nå ja, traktoren er i øvrigt styret af en GPS, så sporene bliver helt lige. Hver gang.

Alligevel konkurrerer man i det. Ligesom i alt muligt andet, der på overfladen ikke rigtig giver mening.

Men faktisk er der ret mange grunde til, hvorfor konkurrencerne alligevel er populære.

Mikkel Lodahl fortæller, at konkurrence- og spilelementer findes overalt i vores verden, hvis man kigger efter. Foto: Jonatan Dybro

Alle har brug for ros

Mikkel Lodahl er spilekspert. Han har skrevet en bog om spil, har været med til at opbygge spiludviklingsuddannelsen i Danmark og har desuden rådgivet EU kommissionen om netop det.

- Man kan sige, at spil og konkurrencer ligner hinanden ret meget. Spil som sådan er i virkeligheden nogle abstrakte systemer og regler, man sætter op for at kunne afgøre et eller andet, siger han.

Systemerne og reglerne betyder nemlig, at vilkårene er ens for alle - alle spiller efter de samme regler - og alle har altså samme muligheder for at bevise sig.

Man kan sige, at vi har et eller andet form for samfund, hvor folk kommer ind på nogenlunde lige vilkår, og så kan man spille spillet for at se, hvem der vinder det spil.

Mikkel Lodahl, spilekspert

- Jeg tror, langt de fleste mennesker – uanset om de vil indrømme det eller ej – har behov for en eller anden form for anerkendelse og at få at vide, de er dygtige til ting. En ting er at få det at vide af ens kone eller mor, men hvis man ser på en konkurrence eller spil, så kan systemer afgøre, hvem det er, der er bedst, siger Mikkel Lodahl.

Det er en af grundene til, at der findes så mange forskellige typer af konkurrencer.

Og det er langt fra kun i spilverdenen eller til mesterskaber, at konkurrencerne præger vores liv.

Lysten til at vinde

For Joachim Mouritsen betyder det noget at gøre sig umage til DM.

- Chefen kan jo også sige, at det ser godt ud. Men gør det virkelig det? Her er der jo femten dommere, der går og dømmer. Ligesom fodbold. Ens far kan godt synes, det ser godt ud hjemme i haven, men det er noget andet, når man så er til kamp, siger han.

Det handler ikke om at være først færdig - det handler om at gøre det pæneste stykke arbejde til Danmarksmesterskabet i pløjning. Foto: Jonatan Dybro

Han er 19 år gammel og fra Mors, og har allerede været til Danmarksmesterskaberne tre gange før.

- Jeg går da efter at vinde, siger Joachim Mouritsen.

Lysten til at vinde spiller ind mange steder i vores liv.

- Man kan sige, at vi har en form for samfund, hvor folk kommer ind på nogenlunde lige vilkår, og så kan man spille spillet for at se, hvem der vinder det spil, siger Mikkel Lodahl.

Jeg tænker helt sikkert, at konkurrence kommer til at fylde mere i landbruget.

Joachim Mouritsen, deltager ved Danmarksmesterskabet i pløjning 2024

Og på den måde kan man bruge konkurrenceelementer til at drive én fremad.

- En rigtig stor fordel er, at man kan bruge det til at fokusere, så man får ordnet de ting, man ved, man skal gøre, siger Mikkel Lodahl og påpeger så en udfordring:

- Men hvis man har overbevist sig selv om, at bare jeg følger de her regler, så vinder jeg, og man så taber. Så er der et motivationsproblem, der er så dybt, at det kan være svært at komme op af, siger han.

Plovfuren skal være lige, og jorden skal ligge pænt og jævnt. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen

Bagsiden af medaljen

Så kunne man tro, at bare man gør aktiviteter til en konkurrence, så er man meget motiveret for at lykkes med dem.

Men der er en bagside ved konkurrenceelementerne.

- Nogle aktiviteter er ikke smarte at lave til konkurrencer. Eksempelvis det at være en bedste ven. Det er ikke så klart defineret, hvad det vil sige at være ens bedste ven, men man kan alligevel godt tabe, siger Mikkel Lodahl.

Alligevel kommer man heller ikke uden om konkurrencer.

- Konkurrencer er fuldstændig centrale i, hvordan vi er mennesker, men det er heldigvis ikke det eneste værktøj, vi har i vores værktøjskasse. Det vigtige er, at kunne skifte mellem dem, siger Mikkel Lodahl.

For Joachim Mouritsen kommer konkurrence dog til at præge meget af hans liv, hvis man spørger ham.

- Jeg tænker helt sikkert, at konkurrence kommer til at fylde mere i landbruget. De der landmand, som bare passer sig selv og ikke rigtig går op i noget, tror jeg, der bliver færre af, siger Joachim Mouritsen.

Gammel mose bliver våd igen - Mindsker CO2-udledning med tons

Jesper Graversen fra Jordfordelingskontoret Kolding har været med til at få jordfordelingen i Kragelund Mose på plads, således, at arealerne igen kan gøres våde. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Mandag skifter 360 hektar landbrugsjord hænder. Naturstyrelsen har foretaget 97 jordhandler, så en mose kan genopstå til fordel for klimaet.

Kragelund Mose nær Vejen bliver atter våd. Der er tale om 360 hektar landsbrugsjord, som en jordfordeling er faldet på plads omkring, hvorfor mosen genopstår.

- Vi får et renere vandmiljø og gør en indsats for klimaet. Det er, hvad vi får ud af jordfordelingen, forklarer Jesper Graversen, teamleder for jordfordelingsplanlægning hos Jordfordelingskontoret Kolding.

På Bækkekro afholdtes der i dag en såkaldt jordfordelingskendelse, hvor jorden officielt skiftede hænder til Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

- Jordfordeling er i realiteten en masse ejendomshandler. Vi har besøgt folk og taget en snak om, hvorvidt de ønskede at sælge deres jord, om de ville beholde den mod kompensation eller bare ønskede at gå af med jorden mod at få erstatningsjord til gengæld, siger Jesper Graversen.

Jesper Graversen fra Jordfordelingskontoret Kolding forklarer jordfordelingsprojektet.

I alt er der lavet 97 jordhandler i projektet.

- Når vi gør gamle moser våde igen, bremser vi udledningen af CO2. Jorden indeholder nemlig store mængder tørv – og når tørv holdes vådt, kan det tilbageholde CO2. Så det er fantastisk, at vi nu kan give Kragelund Mose tilbage til naturen, forklarer skovrider for Naturstyrelsen Vadehavet, Bent Rasmussen i en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen.

Kragelund Mose

Kragelund Mose er en hedemose, hvor der tidligere har været gravet tørv. De tilbageværende mosearealer indeholder en del naturværdier, som for eksempel planten Otterandet ulvefod. Naturen bliver med projektet mere robust og sammenhængende.

For at genskabe de naturlige våde forhold i mosen, skal dræn fjernes og grøfter skal lukkes. Anlægsarbejdet forventes at starte i sensommeren næste år.

Kilde: Naturstyrelsen

Naturstyrelsen har beregnet, at projektet vil reducere CO2-udledningen med 6.450 tons om året, mens det ligeledes sikrer, at der ledes 15 tons kvælstof mindre ud i Vadehavet årligt. For at sætte det i perspektiv, udleder man ét kilo CO2 ved at køre 8,5 kilometer i en nyere bil, der kører på fossile brændstoffer, ifølge Samvirke.

Positive jordejere

I jordfordelingen er det frivilligt, om jordejerne ønsker at deltage i fordelingen. Derfor har det krævet megen dialog med de, der har jord ved mosen.

- Der er ikke én løsning, der passer alle. Folk er i forskellige livssituationer, hvor nogle er meget afhængige af deres arealer, mens andre måske skal videre i livet. Så vi har talt med dem om, hvad den gode løsning for dem ville være, fortæller Jesper Graversen.

Han beretter videre, at processen er startet med at jordens pris er blevet udregnet fra lignende handler i området, mens jordens kvalitet dernæst er blevet vurderet. Dermed er arealerne handlet til markedsprisen.

Klaus Schmidt, tømrer og deltidslandmand, er en af dem, der har indgået i jordfordelingen. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

En af dem, der har afgivet jord til mosen, er Klaus Schmidt, tømrer og deltidslandmand.

- Jeg har altid interesseret mig for naturen og synes, at det her er en god måde at hjælpe naturen på. Jeg får jord 200 meter fra min ejendom i stedet for det jeg afgiver, og det passer mig fint.

- Det er fedt, at ingen er blevet tvunget ind i det, og stort set alle har sagt ja. Det er vejen frem, i stedet for at tvinge folk til at afgive jord, lyder det fra Klaus Schmidt.

Projektet begyndte i 2021, og blev initieret af Vejen Kommune, mens Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overtog projektet i 2023.

Danmarks største logistikcenter vil føre 600 arbejdspladser med sig

Taulov Dry Port. Foto: ADP A/S
Udgivet

Når det 200.000 kvadratmeter store lager- og logistikcenter åbner ved Taulov i senest 2035, vil det være Danmarks største af sin slags.

Det skriver Taulov Dry Port, der er under havneselskabet ADP A/S, der driver havnene i Fredericia og Nyborg og understøtter 9.000 arbejdspladser.

Men dét tal vil altså stige med 600, når det store center udvider med 200.000 kvadratmeter i tillæg til de allerede 300.000 kvadratmeter faciliteter i Hertugens Kvarter ved Taulov.

Når centret står færdigt vil der dermed være 500.000 kvadratmeter under samme tag svarende til 70 fodboldbaner.

– (...) Taulov Dry Port er placeret i Trekantområdet med en mangfoldig infrastruktur. (...) TDP er ligeledes knyttet direkte op på E45, E20 og har to jernbaneterminaler koblet sammen med havnen samt er i direkte relation til Billund Lufthavn, Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP A/S.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.