![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDYvMDIvcHJlc3NlZm90by1ncmluZHN0ZWQtdWhlbGQucG5n/pressefoto-grindsted-uheld.png?fm=jpg&w=1482&h=994&s=6e42215bc67469703274d0b83a0416db)
69-årig afgået ved døden i lægehelikopter
Artiklen er opdateret med nye oplysninger klokken 14:27.
En 69-årig mandlig bilist fra Ringkøbing fik lørdag aften et ildebefindende på Ribe Landevej i Grindsted.
Det pludselige anfald gjorde, at bilisten trak over i det modsatte spor og ind i grøften.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 20:11, til JyskeVestkysten.
Redningsfolk på stedet udførte førstehjælp, hvorefter manden blev sendt med en lægehelikopter til Odense Universitetshospital. Den 69-årige liv stod ikke til at redde, og han afgik ved døden i helikopteren.
Med i bilen var mandens kone, som ikke kom fysisk til skade.