Rikke har droppet "køb-og-smid-væk" - her er 5 tip, så du kan gøre det samme

Rikke Baunbæk blev uddannet designer i 1997. Men for to år siden skiftede hun fast job ud med selvstændig forretning, hvor hun blandt andet upcycler tøj i klimaets tegn.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Designeren Rikke Baunbæk fra Vejle købte tre stykker tøj sidste år. Hun vil hellere upcycle, hvilket hun både gør til sig selv og til andre som selvstændig.

Når Vanish ikke lige fjerner pletten, og der går hul på tøjet, så har mange en tendens til at smide det ødelagte tøj ud og købe nyt. 

Men for Rikke Baunbæk er 'ødelagt' fjernet fra ordbogen og i stedet for skraldespanden, ender det på hendes sybord i Spinderihallerne i Vejle.

- Tøjproduktion er simpelthen noget det mest klimabelastende, så vi skal have fundet de gamle dyder frem og lære at reparere i stedet, fortæller hun, mens en skjorte med en lille plet ryger frem og tilbage under nålen, indtil den har fået et helt nyt look.

Rikke Baunbæk er uddannet designer fra Designskolen i Kolding i 1997, og hun vidste allerede, da hun var helt ung, at hun gerne ville arbejde kreativt med tøj.

Rikkes arbejde foregår i Spinderihallerne i Vejle. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

For to år siden havde hun fast arbejde. Men lysten til at arbejde lidt mere bæredygtigt trak i hende, så hun sagde op for i stedet at blive selvstændig.

- Der er bæredygtige tiltag derude, men det er som om, modeindustrien lukker øjnene, og det har jeg ikke lyst til at være en del af, siger hun.

Planent B?

Rikke Baunbæk får leveret det slidte tøj fra genbrugsforretninger og private, hvorefter hun pifter det op med sting, farve, lapper eller anden upcyclingsmetode, så det kan sælges videre.

Upcycling er dog ikke en guldgrube, og derfor laver hun opgaver for firmaer ved siden af, hvor hun primært tjener sine penge.

Øh, upcycling, recycling og downcycling?

Rikke Baunbæk upcycler tøjet. Og hvis du ikke før har hørt om upcycling eller downcycling, eller tænker, hvordan de adskiller sig fra recycling, så læs med her:

Upcycling beskriver den proces, hvor man ved at behandle eller forarbejde et produkt skaber en større værdi, end produktet i udgangspunktet havde. Et eksempel på upcycling er, hvis man bruger rester fra tøjproduktion til at lave nye produkter - altså f.eks. som Rikke gør

Formålet med upcycling er at genbruge spildprodukter og at undgå at skulle bruge nye ressourcer. Det handler altså om at bruge mest muligt at de restprodukter, man har, og give affald og spild nyt liv.

Recycling er, når man tilfører et materiale eller et produkt den samme værdi, som det i forvejen havde. Med andre ord handler det om, at fastholde et produkt eller et materiale i den cyklus, det i forvejen befinder sig i.

Vores pantsystem er et godt eksempel. Her genanvendes glas, plastik og metal. Og på den måde forbliver det i den samme cyklus over længere sigt i stedet for at blive til affald. Realistisk set kan disse materialer dog ikke genanvendes til evig tid.

Downcycling sker, når et produkt transformeres til et andet produkt, der har en lavere værdi, end produktet i forvejen havde. Det kan måske lyde som en dårlig løsning. Men det er det faktisk ikke (i hvert fald ikke altid). Det er nemlig ikke altid muligt at upcycle og recycle produkter, og når det er tilfældet, er det bedre at downcycle end at lade materialet gå til spilde.

Et eksempel på downcycling er, når gamle tøjrester laves om til klude og viskestykker. Selvom viskestykker og klude for de fleste ikke har samme værdi som tøj, er det stadig bedre end at smide det ud.

Men hun kunne ikke forestille sig at lægge de bæredygtige produktioner fra sig, på trods af den minimale indtægt.

- Det kan være, mine børn oplever, at de ikke kan leve her længere, fordi vores drikkevand er for dårligt, eller vandstanden er for heftig. Og der er jo ligesom ikke noget planet B, siger hun.

Tøjproduktionen belaster blandt andet miljøet, når det bliver fremstillet, og når det skal transporteres. Men ifølge undersøgelser, ligger danskerne 35 procent over verdensgennemsnittet, når det kommer til tøjforbrug.

Herunder kan du klikke dig gennem fakta om tøjets belastning på klimaet.

Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Refashion og Repair

Som upcycler er det også yderst sjældent, at Rikke Baunbæk selv køber nyt tøj. Sidste år købte hun tre nye stykker tøj. Blandt andet et par jeans.

- De gamle, som jeg havde haft i ti år, kunne bare ikke mere. Men så køber jeg et godt brand, hvor man ved, de går op i at gøre noget for klimaet, og som er i god kvalitet, der holder længe, selvom man så betaler lidt mere, siger hun.

Sammen med tre andre, har hun desuden stiftet foreningen ReFashion Vejle, hvor seks tøjbytteskabe er sat op rundt omkring i kommunen.

I tøjbytteskabene kan man hænge tøj, man ikke længere vil bruge og i stedet tage noget nyt med hjem, som andre ikke havde brug for længere. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Har man noget tøj i god stand, uden huller og pletter, man gerne vil af med, kan man hænge det nyvasket i et af de seks skabe. Når man har gjort det, kan man vælge et stykke tøj, som nogle andre har afleveret, og tage med hjem i bytte.

For et halvt år siden begyndte hun sammen med kollegaerne i Re Fashion Vejle også at lave repaircafé den sidste tirsdag hver måned i Spinderihallerne, hvor man kan komme og få hjælp til at fikse forskellige tekstiler.

Og selvom det måske ikke redder verden, at Rikke og en flok kvinder og enkelte mænd mødes en gang om måneden og fornyer deres tøj, så er det et lille skridt i en grønnere retning.

- Jeg plejede at sige, at jeg var stofmisbruger, griner Rikke Baunbæk, der tidligere brugte metervis af stof på at designe og sy helt nyt tøj.

Her sidder en stor flok i Spinderihallerne til den månedlige Repaircafé. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Men masseproduktionen er helt og aldeles skiftet ud med upcycling og recycling.

- Man må sætte ind, hvor man kan og starte med sig selv. Hvis jeg tager et skridt i den rigtige retning og forsøger at vise andre, at jeg gør det, så kan det måske bidrage til noget godt for kloden. Hvis vi allesammen tager et lille skridt, så bliver det til større skridt i det store hele, smiler Rikke Baunbæk.

Sådan undgår du at købe nyt tøj hele tiden

1

Et ord: upcycling

2

Lav et overblik over, hvad du mangler

Foto: Frank Blauenfeldt
3

Reparér

Foto: Frank Blauenfeldt
4

Byt til nyt, brugt tøj

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
5

Køb god kvalitet

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Tema

Bæredygtighed

Butikschef troede ikke sine egne ører, da kunde fortalte om ladekabler

Michael Petersen, butikschef Bygma Horsens, fik fredag i sidste uge at vide af en kunde, at kablerne til ladestanderen udenfor var blevet klippet af. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

En kunde i Bygma Als ville lade sin elbil, da han opdagede, at kablerne manglede. De var klippet over og taget med.

- Jeg var faktisk lidt i chok over det. Det må jeg sige.

Sådan lyder det fra Michael Petersen, der er butikschef i Bygma Als i Guderup. For en uge siden kom en kunde ind i butikken. Han ville gerne lade sin elbil op på parkeringspladsen, men kablerne var klippet over.

- Jeg tænkte, det kan ikke passe, så det skulle han lige vise mig. Jeg troede simpelthen ikke på det, men den var god nok, siger Michael Petersen.

Fra den mørkegrønne Cleverstander udenfor dinglede to kabelrester. Resten var fjernet.

- Det er rigtig træls. Det er en service for kunderne, så det er selvfølgelig ærgerligt, lyder det fra Michael Petersen.

Også andre steder er der stjålet kabler fra lynladestandere. TV SYD har talt med OK, Clever, E.on, Norlys og Q8 i Lund ved Horsens. De har til sammen fået klippet 27 kabler, og i Horsens midtby er det gået ud over to standere fra Evbox.

Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK, fortæller, at der er for max 200 kroner kobber i et klippet kabel. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Hovedparten af kabelklipperierne er sket i Horsens, mens OK og Clever også har oplevet tyverier i Nordborg på Als, og så har OK's standere i Augustenborg, Ragbøl, Augustenborg, Guderup, Vonsild og Gråsten også været udsat for tyvenes gerninger.

- Det overrasker mig. Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skulle ud og skifte kabler på vores ladestandere, fordi nogen har klippet dem over, lyder det fra Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK.

Hans umiddelbare gæt er, at tyvene klipper kablerne for at få fat i kobberet, men det er tilsyneladende meget arbejde for lidt udbytte.

- Der er for max 200 kroner kobber i sådan et klippet kabel, men for os koster det 15.000 kroner stykket per nye kabel, og det er også dyrt, at vores ladestandere står stille, siger Rasmus Boserup.

Sporing og mere overvågning

OK har overvågning ved flere af ladestationerne, og i Sønderjylland ser det ifølge Rasmus Boserup ud til at være de samme gerningsmænd, der står bag, mens det i Horsens lader til at være nogle andre.

Både OK og Bygma Als vil nu se på, hvad de kan gøre for at forebygge fremtidige tyverier.

- Det er klart, at vi bliver nødt til at gøre noget, hvis det fortsætter. Det kunne være noget med sporing i kablerne, og så er der jo også muligheden for at øge vores videoovervågning, siger Rasmus Boserup, og i Guderup er der også tiltag på vej.

Et overklippet kabel ved Q8 i Lund ved Horsens. Foto: Chris Birkekær Pedersen

- Vi har selvfølgelig anmeldt det til politiet, og så har vi anmeldt det til vores forsikring og meldt det til Clever, som kommer og reparerer det, og så skal vi have overvågning op på parkeringspladsen, så vi i hvert fald kan kontrollere, hvis det skulle ske igen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi fredag, men det har ikke været muligt.

Ny minister besøgte station med gammelt redningsfartøj

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com