Nordens mest moderne CT scanner indviet
I dag indviede regionrådsformand Stephanie Lose en ny og meget moderne PET/CT skanner på sygehuset i Aabenraa.
Det betyder, at snart kan borgere i Sønderjylland blive skannet lokalt i stedet for som tidligere at skulle henvises til andre sygehuse i regionen.
Skanneren er den mest avancerede af sin slags i Norden, og Sygehus Sønderjylland er de første til at tage den i brug. Den skal scanne 10-12 patienter hver dag fem dage om ugen, når den om kort tid er klar til brug.