Danny og Hotan har vækket VM-legende til live igen: - Vi plejer det, som var det vores eget barn

Barndomsvennerne Hotan Mathews og Danny Skytte er gået sammen om at redde et stykke af målstregen fra den legendariske VM-finale i 1966, hvor England - der er fodboldens fødeland - vandt sit første og hidtil eneste verdensmesterskab. Foto: Lasse Lund Hansen/TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den Engelske Pub i Kolding har sammen med de lokale iværksættere fra DM Greenkeeping fået et stykke af græstæppet fra det gamle Wembley Stadium til at gro igen.

Der er sjældent liv på Den Engelske Pub i Kolding klokken ni om formiddagen. Men den seneste tid har det alligevel været tilfældet. 

Årsagen er åbenlys, for hvis ikke en sportsbar skal holde åbent under VM-kampene, hvem skal så?

De tidligste kampe bliver spillet klokken 11, så det havde næppe været nødvendigt at møde ind allerede klokken ni, hvis det ikke var for det græsstykke, der ligger i en montre i bargulvet, som skal vandes og klippes dagligt. 

- Vi plejer det, som var det vores eget lille barn, siger Hotan Mathews, der er kommerciel ansvarlig på Den Engelske Pub og en lang række andre barer i Kolding, som han har sammen med sin far Torben Mathews.

Det restaurerede græsstykket i sin brønd i gulvet på Den Engelske Pub i Kolding. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Det kan måske virke en smule fjollet at have 35x35 centimeter græs til at stå i en montre under gulvet på en bar i Kolding, men for en sand fodboldfan som Hotan Mathews er det et historisk klenodie, der er et museum værdigt. 

- Jeg har en bedstefar på 93 år og en far, der begge er meget stolte englændere, og at vi har et stykke af Wembley på vores pub, det er helt unikt, og vi værdsætter det rigtig meget, siger han. 

Den historiske græstot har siden årtusindskiftet været at finde i gulvet på baren i centrum af Kolding. 

Hotan Mathews har det kommercielle ansvar for Den Engelske Pub samt en lang række andre barer i Kolding, som han har sammen med sin far Torben Mathews. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

De seneste mange år har den dog mest haft status af en glemt skat. Græsset var dødt, glasset i gulvet var ikke til at se igennem, og nærmest ingen kunder i baren opdagede det historiske klenodie.

- Nu kigger mange af vores stamgæster lige en ekstra gang, når de går forbi. Og faktisk går mange af dem udenom glasset, fordi de nærmest er bange for at træde på græsset, der gror som aldrig før, siger Hotan Mathews.

"That goal" til VM 1966

Det er 30. juli 1966, og VM-finalen mellem England og Vesttyskland på det engelske nationalstadion Wembley i London er i fuld gang.

Med et minut tilbage af den ordinære spilletid udligner Vesttyskland til 2-2 og sender dermed kampen ud i forlænget spilletid. 

Den engelske angriber Geoff Hurst, der scorede Englands første mål i kampen, modtager et indlæg i feltet, som han forsøger at tæmme.

Bolden hopper en smule fra ham, men nærmest halvvejs liggende i luften lykkes det ham at banke bolden op på overliggeren af målet. 

England vandt finalen ved VM i 1966 over Vesttyskland med 4-2 efter forlænget spilletid. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Fra overliggeren bliver bolden nærmest kanoneret ned på målstregen, hvorefter den hopper ud i feltet igen. 

- Det eksakte stykke græs, der ligger her i vores gulv, er faktisk lige præcis der, hvor bolden lander, da Geoff Hurst scorer til 3-2, så det er et meget unikt stykke fodboldhistorie, siger Hotan Mathews. 

Til dags dato bliver det stadig diskuteret heftigt, om bolden var over målstregen eller ej, men målet blev dømt og har siden været kendt i fodboldkredse som "That 1966 goal".

Geoff Hurst scorede yderligere et mål i kampen og blev den eneste spiller nogensinde til at score hattrick i en VM-finale. Og England, der er fodboldens fødeland, vandt sit første og hidtil eneste verdensmesterskab. 

Gamle holdkammerater går sammen

Indtil for en måned siden indeholdt montren på Den Engelske Pub ikke meget andet end en bunke jord med en kridtstreg på tværs. 

Men når nu VM 2022 var lige på trapperne, besluttede Hotan Mathews sig for at række ud til sin barndomsven og tidligere holdkammerat til lilleputfodbold, Danny Skytte, der er medejer af den koldingensiske iværksættervirksomheden DM Greenkeeping, som blandt andet er kendt fra Løvens Hule.

- Han er nok den førende ekspert i Danmark, når det kommer til græs, og har som en af de eneste danskere været med som greenkeeper til Ryder Cup. Så jeg tænkte: Hvis der er nogen, der kan få det til at gro igen, så er det Danny, siger Hotan Mathews.

Sådan så græsstykket - hvis man overhovedet kan kalde stykket det - ud, da det blev overladt til de kyndige folk fra DM Greenkeeping, der har stået for at restaurere det. Foto: Privatfoto

Det var ingen nem opgave for DM Greenkeeping, der hurtigt kunne konstatere, at frøene i det gamle græsstykke ikke stod til at redde efter mange års forfald. 

Danny Skytte tog derfor kontakt til den frøproducent, de normalt bruger, som gennem nogle kontakter i Storbritannien fandt frem til et arkiv over græsfrø i London. 

De viste sig at have en rest af de originale græsfrø fra Wembley i 1966 liggende, som drengene fik lov at købe 100 gram af til at restaurere det lille stykke af plænen i Kolding.

- Vi har passet den morgen, middag og aften på vores hovedkontor i den anden ende af byen, siden vi såede de her græsfrø for en måned siden. Og her for en uge siden var den så endelig klar til at vende tilbage på pubben lige tids nok til Englands første kamp ved dette VM, siger Danny Skytte.

Danny Skytte er medstifter og medejer af DM Greenkeeping, der specialiserer sig i græsplæner og som blandt andet er kendt fra DR-programmet Løvens Hule. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Og selvom man retfærdigvis kan spørge, om græsset virkelig er genoplivet, når det er sået med nye græsfrø, så mener Danny Skytte klart, at svaret er ja. 

- På alle fodboldbaner bliver der eftersået jævnligt, men det er lige nøjagtig den plet af vækstjord, som var dengang, og græsfrøene er de samme som dengang. Det er selve stykket og målstregen, der er det unikke her, og det er der stadigvæk alt sammen, forklarer han.

Vundet på onlineauktion i år 2000

Det er et mindre lykketræf, at det ikoniske græsstykke overhovedet befinder sig i Kolding den dag i dag. 

For da det gamle Wembley Stadium i oktober 2000 lukkede, fordi man ville rive det ned og bygge et nyt, solgte det engelske fodboldforbund ud af stedets klenodier på en online auktion.

Hotan Mathews sad klar ved computeren med sin far, i en tid hvor det stadig var nyt, at man ikke behøvede at ringe sit modem op for at få internetforbindelse, for at byde på græsstykket.

De oprindelige købspapirer fra 2000 hænger indrammet på væggen lige over græsstykket på Den Engelske Pub. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Men de var ikke alene om interessen for det stykke af målstregen, og hver gang de bød et nyt beløb for det, blev de straks overbudt af det tyske fodboldforbund, fortæller Hotan Mathews. 

Kapløbet fortsatte, indtil Hotan Mathews og hans far Torben Mathews med en time tilbage af auktionen besluttede sig for at afgive et endeligt bud på 900 pund. En pris der stadig står noteret på det officielle købspapir for græsstykket. 

- Jeg kan stadig ikke forstå, hvordan vi vandt den auktion. Jeg har en teori om, at det tyske fodboldforbunds internetforbindelse må være røget til sidst. Internet var jo ikke det mest stabile dengang, siger Hotan Mathews.

- It's coming home for Christmas

Overalt på Den Engelske Pub i Kolding hænger der originale spillertrøjer, fanhalstørklæder og lignende, som Hotan Mathews og hans far har samlet igennem årene. 

Foruden græsset har de også originale sæder fra det gamle Wembley Stadium, ligesom de har en flaske stående af champagnen fra VM-finalen i 1966, som hele det engelske landshold har skrevet under på. 

-  Fodbold er ikke bare en sport, det er en livsstil. Det er noget jeg lever og ånder for. Det har familien Mathews altid gjort, og det vil vi nok altid gøre, siger Hotan Mathews.

På Den Engelske Pub i Kolding viser de alle VM-kampe, og man er velkommen uanset, om man holder med Danmark, England eller et helt tredje land. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Og for både Hotan Mathews og hans far fornægter de engelske aner sig ikke, og de håber, at England kan gentage succesen fra 1966 i den igangværende VM-slutrunde i Qatar. 

- Vi glæder os til at følge både England og Danmark til det her lidt specielle VM. Og det kan jo være, at England - i kraft af at vi har vækket det her græsstykke fra 1966 i live igen - går hele vejen, så vi synge "it's coming home for Christmas", siger han.

Indtil videre tegner det godt for græsstykkets status som lykkebringer til det engelske landshold, der mandag vandt 6-2 over Iran på dagen, hvor det genoplivede græsstykke igen kunne indtage sin plads i gulvet på Den Engelske Pub i Kolding. 

Fredag fortsatte Englands togt mod verdensmesterskabet med uafgjort 0-0 mod USA. Holdets sidste kamp i gruppen ligger tirsdag, hvor de møder Wales.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com