Danny og Hotan har vækket VM-legende til live igen: - Vi plejer det, som var det vores eget barn

Barndomsvennerne Hotan Mathews og Danny Skytte er gået sammen om at redde et stykke af målstregen fra den legendariske VM-finale i 1966, hvor England - der er fodboldens fødeland - vandt sit første og hidtil eneste verdensmesterskab. Foto: Lasse Lund Hansen/TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den Engelske Pub i Kolding har sammen med de lokale iværksættere fra DM Greenkeeping fået et stykke af græstæppet fra det gamle Wembley Stadium til at gro igen.

Der er sjældent liv på Den Engelske Pub i Kolding klokken ni om formiddagen. Men den seneste tid har det alligevel været tilfældet. 

Årsagen er åbenlys, for hvis ikke en sportsbar skal holde åbent under VM-kampene, hvem skal så?

De tidligste kampe bliver spillet klokken 11, så det havde næppe været nødvendigt at møde ind allerede klokken ni, hvis det ikke var for det græsstykke, der ligger i en montre i bargulvet, som skal vandes og klippes dagligt. 

- Vi plejer det, som var det vores eget lille barn, siger Hotan Mathews, der er kommerciel ansvarlig på Den Engelske Pub og en lang række andre barer i Kolding, som han har sammen med sin far Torben Mathews.

Det restaurerede græsstykket i sin brønd i gulvet på Den Engelske Pub i Kolding. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Det kan måske virke en smule fjollet at have 35x35 centimeter græs til at stå i en montre under gulvet på en bar i Kolding, men for en sand fodboldfan som Hotan Mathews er det et historisk klenodie, der er et museum værdigt. 

- Jeg har en bedstefar på 93 år og en far, der begge er meget stolte englændere, og at vi har et stykke af Wembley på vores pub, det er helt unikt, og vi værdsætter det rigtig meget, siger han. 

Den historiske græstot har siden årtusindskiftet været at finde i gulvet på baren i centrum af Kolding. 

Hotan Mathews har det kommercielle ansvar for Den Engelske Pub samt en lang række andre barer i Kolding, som han har sammen med sin far Torben Mathews. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

De seneste mange år har den dog mest haft status af en glemt skat. Græsset var dødt, glasset i gulvet var ikke til at se igennem, og nærmest ingen kunder i baren opdagede det historiske klenodie.

- Nu kigger mange af vores stamgæster lige en ekstra gang, når de går forbi. Og faktisk går mange af dem udenom glasset, fordi de nærmest er bange for at træde på græsset, der gror som aldrig før, siger Hotan Mathews.

"That goal" til VM 1966

Det er 30. juli 1966, og VM-finalen mellem England og Vesttyskland på det engelske nationalstadion Wembley i London er i fuld gang.

Med et minut tilbage af den ordinære spilletid udligner Vesttyskland til 2-2 og sender dermed kampen ud i forlænget spilletid. 

Den engelske angriber Geoff Hurst, der scorede Englands første mål i kampen, modtager et indlæg i feltet, som han forsøger at tæmme.

Bolden hopper en smule fra ham, men nærmest halvvejs liggende i luften lykkes det ham at banke bolden op på overliggeren af målet. 

England vandt finalen ved VM i 1966 over Vesttyskland med 4-2 efter forlænget spilletid. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Fra overliggeren bliver bolden nærmest kanoneret ned på målstregen, hvorefter den hopper ud i feltet igen. 

- Det eksakte stykke græs, der ligger her i vores gulv, er faktisk lige præcis der, hvor bolden lander, da Geoff Hurst scorer til 3-2, så det er et meget unikt stykke fodboldhistorie, siger Hotan Mathews. 

Til dags dato bliver det stadig diskuteret heftigt, om bolden var over målstregen eller ej, men målet blev dømt og har siden været kendt i fodboldkredse som "That 1966 goal".

Geoff Hurst scorede yderligere et mål i kampen og blev den eneste spiller nogensinde til at score hattrick i en VM-finale. Og England, der er fodboldens fødeland, vandt sit første og hidtil eneste verdensmesterskab. 

Gamle holdkammerater går sammen

Indtil for en måned siden indeholdt montren på Den Engelske Pub ikke meget andet end en bunke jord med en kridtstreg på tværs. 

Men når nu VM 2022 var lige på trapperne, besluttede Hotan Mathews sig for at række ud til sin barndomsven og tidligere holdkammerat til lilleputfodbold, Danny Skytte, der er medejer af den koldingensiske iværksættervirksomheden DM Greenkeeping, som blandt andet er kendt fra Løvens Hule.

- Han er nok den førende ekspert i Danmark, når det kommer til græs, og har som en af de eneste danskere været med som greenkeeper til Ryder Cup. Så jeg tænkte: Hvis der er nogen, der kan få det til at gro igen, så er det Danny, siger Hotan Mathews.

Sådan så græsstykket - hvis man overhovedet kan kalde stykket det - ud, da det blev overladt til de kyndige folk fra DM Greenkeeping, der har stået for at restaurere det. Foto: Privatfoto

Det var ingen nem opgave for DM Greenkeeping, der hurtigt kunne konstatere, at frøene i det gamle græsstykke ikke stod til at redde efter mange års forfald. 

Danny Skytte tog derfor kontakt til den frøproducent, de normalt bruger, som gennem nogle kontakter i Storbritannien fandt frem til et arkiv over græsfrø i London. 

De viste sig at have en rest af de originale græsfrø fra Wembley i 1966 liggende, som drengene fik lov at købe 100 gram af til at restaurere det lille stykke af plænen i Kolding.

- Vi har passet den morgen, middag og aften på vores hovedkontor i den anden ende af byen, siden vi såede de her græsfrø for en måned siden. Og her for en uge siden var den så endelig klar til at vende tilbage på pubben lige tids nok til Englands første kamp ved dette VM, siger Danny Skytte.

Danny Skytte er medstifter og medejer af DM Greenkeeping, der specialiserer sig i græsplæner og som blandt andet er kendt fra DR-programmet Løvens Hule. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Og selvom man retfærdigvis kan spørge, om græsset virkelig er genoplivet, når det er sået med nye græsfrø, så mener Danny Skytte klart, at svaret er ja. 

- På alle fodboldbaner bliver der eftersået jævnligt, men det er lige nøjagtig den plet af vækstjord, som var dengang, og græsfrøene er de samme som dengang. Det er selve stykket og målstregen, der er det unikke her, og det er der stadigvæk alt sammen, forklarer han.

Vundet på onlineauktion i år 2000

Det er et mindre lykketræf, at det ikoniske græsstykke overhovedet befinder sig i Kolding den dag i dag. 

For da det gamle Wembley Stadium i oktober 2000 lukkede, fordi man ville rive det ned og bygge et nyt, solgte det engelske fodboldforbund ud af stedets klenodier på en online auktion.

Hotan Mathews sad klar ved computeren med sin far, i en tid hvor det stadig var nyt, at man ikke behøvede at ringe sit modem op for at få internetforbindelse, for at byde på græsstykket.

De oprindelige købspapirer fra 2000 hænger indrammet på væggen lige over græsstykket på Den Engelske Pub. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Men de var ikke alene om interessen for det stykke af målstregen, og hver gang de bød et nyt beløb for det, blev de straks overbudt af det tyske fodboldforbund, fortæller Hotan Mathews. 

Kapløbet fortsatte, indtil Hotan Mathews og hans far Torben Mathews med en time tilbage af auktionen besluttede sig for at afgive et endeligt bud på 900 pund. En pris der stadig står noteret på det officielle købspapir for græsstykket. 

- Jeg kan stadig ikke forstå, hvordan vi vandt den auktion. Jeg har en teori om, at det tyske fodboldforbunds internetforbindelse må være røget til sidst. Internet var jo ikke det mest stabile dengang, siger Hotan Mathews.

- It's coming home for Christmas

Overalt på Den Engelske Pub i Kolding hænger der originale spillertrøjer, fanhalstørklæder og lignende, som Hotan Mathews og hans far har samlet igennem årene. 

Foruden græsset har de også originale sæder fra det gamle Wembley Stadium, ligesom de har en flaske stående af champagnen fra VM-finalen i 1966, som hele det engelske landshold har skrevet under på. 

-  Fodbold er ikke bare en sport, det er en livsstil. Det er noget jeg lever og ånder for. Det har familien Mathews altid gjort, og det vil vi nok altid gøre, siger Hotan Mathews.

På Den Engelske Pub i Kolding viser de alle VM-kampe, og man er velkommen uanset, om man holder med Danmark, England eller et helt tredje land. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD

Og for både Hotan Mathews og hans far fornægter de engelske aner sig ikke, og de håber, at England kan gentage succesen fra 1966 i den igangværende VM-slutrunde i Qatar. 

- Vi glæder os til at følge både England og Danmark til det her lidt specielle VM. Og det kan jo være, at England - i kraft af at vi har vækket det her græsstykke fra 1966 i live igen - går hele vejen, så vi synge "it's coming home for Christmas", siger han.

Indtil videre tegner det godt for græsstykkets status som lykkebringer til det engelske landshold, der mandag vandt 6-2 over Iran på dagen, hvor det genoplivede græsstykke igen kunne indtage sin plads i gulvet på Den Engelske Pub i Kolding. 

Fredag fortsatte Englands togt mod verdensmesterskabet med uafgjort 0-0 mod USA. Holdets sidste kamp i gruppen ligger tirsdag, hvor de møder Wales.

Eksplosion i nat: Se billederne af skaderne

Sonja Møller Andersen vågnede onsdag op til en bule i sin bil, som formodentlig kommer af en eksplosion fra en krysantemumbombe. Foto: Julie Rasmussen, TV SYD
Udgivet

En eksplosion i Kolding i nat - muligvis forårsaget af en krysantemumbombe - blæste vinduer og køkkenskaber ud på gaden og beskadigede to biler.

Den ene af de to biler tilhører Sonja Møller Andersen, der bor på Christian X Gade i Kolding, hvor eksplosionen tirsdag aften kort før midnat fandt sted.

- Jeg vågnede i nat, men jeg vidste ikke af hvad og så hørte jeg naboerne snakke om en bombe, fortæller hun.

Først her til morgen opdagede Sonja Møller Andersen, at hendes bil var blevet beskadiget af eksplosionen. Bilen holdt parkeret på gaden og har blandt andet fået en synlig skræmme på førerdøren.

- Det er godt træls og tankevækkende, at det kan ske i en lille by, siger hun.

Sonja Møller Andersen vågnede onsdag op til en bule i sin bil, som formodentlig kommer af en eksplosion fra en krysantemumbombe. Foto: Julie Rasmussen, TV SYD

Autohjælp har onsdag formiddag afhentet hendes bil til reparation. Sebastian Andersen, der hentede Sonja Møller Andersens bil, har i sine tre år i jobbet ikke tidligere oplevet en lignende hændelse.

Den anden af de to biler, der blev beskadiget af eksplosionen, har mistet sin nummerplade, sidespejlet har fået et slag og bilens ruder er ridset.

Usædvanligt

Elisabeth Kvist Graversen, en anden beboer på vejen, var stadig vågen, da eksplosionen lød.

Den anden af de to biler, der er blevet ramt af eksplosionen, holdt parkeret lige foran eksplosionsstedet. De smadrede ruder ses på fortovet og der er sat træplader op, indtil ruderne skiftes. Foto: Julie Rasmussen, TV SYD

- Det var et kæmpe brag, det lød virkelig som en eksplosion, og så kiggede jeg  ud ad vinduet og så, at der var røg, fortæller hun.

Selvom det lød højt, gør episoden hende ikke utryg.

- Det lyder tit værre end det er, fordi vi er inde i byen, og de mange huse giver genklang, siger Elisabeth Kvist Graversen.

Politiet er på gaden

Sydøstjyllands Politi er onsdag til stede på Christian X Gade i Kolding fra klokken 10 til 14 med en såkaldt tryghedspatrulje, for at beboere og øvrige borgere kan henvende sig til politiet i forbindelse med nattens eksplosion.

Sådan så en af de to biler ud efter eksplosionen tirsdag aften. Foto: Julie Rasmussen, TV SYD

Politiet har ikke anholdt nogen i sagen, men er i gang med efterforskning og formoder, at eksplosionen skyldes en krysantemumbombe eller en rørbombe.

Eksplosion i Kolding: Vinduer og køkkenskabslåger blev blæst ud på gaden

Udgivet / Opdateret

Sent tirsdag aften skete der en kraftig eksplosion på en adresse i Christian 10 Gade i Kolding. Politiet undersøger nu omstændighederne nærmere.

Opdateret klokken 09.52 med opdatering fra politiet.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mellem klokken 10 og 14 vil politiet være til stede på adressen med en tryghedspatrulje som følge af hændelsen, skriver politiet på X. Her kan beboere i området og øvrige borgere henvende sig, hvis de har oplysninger eller spørgsmål.

Politiet modtog tirsdag kl. 23.27 en anmeldelse om, at der var sprunget en genstand så kraftigt, at fire vinduer og flere køkkenskabe blev blæst ud på gaden.

- Der er muligvis tale om en krysantemumbombe eller en rørbombe. Vi er færdige med den indledende gerningsstedsundersøgelse på stedet, og nu fortsætter den videre efterforskning i sagen, siger vicepolitiinspektør fra Sydøstjyllands Politi, Torben Simonsen.

Hvad er en krysantemumbombe?

En krysantemumbombe er et kraftfuldt fyrværkeri, som er kuglerundt. Krudtet affyres gennem et rør og eksploderer i 100-200 meters højde og små kugler spredes med stor kraft til alle sider.

Krysantemumbomber er ulovlige at affyre som privatperson. Kun faglige fyrværkerimestre må antænde en krysantemumbombe, fordi den er så kraftfuld og tidligere har været skyld i dødsulykker.

Selvom bomberne er ulovlige, er det stadig nemt at få fingre i dem via ulovligt salg.

Kilde: Ordnet.dk og Fyrværkeribranchen

To biler, der holdt parkeret på gaden, er også blevet beskadiget, men ingen personer er kommet til skade.

Der er ikke foretaget anholdelser i sagen.

Hvis du har oplysninger i forbindelse med eksplosionen, bedes du kontakte politiet på telefon 114.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com