Stormflodsramte husejere får ikke medhold i klagesager

Udgivet

60 bolig- og sommerhusejere er ikke berettiget til erstatning, efter at deres huse blev ramt af stormfloden i oktober 2023.

Nu ligger det helt fast fra Naturskaderådets side.

Ejerne af 60 huse uden for det, som rådet betegner som et dige, ved Diernæs Strandby, får ikke erstatning efter den stormflod, der ramte store dele af Syd- og Sønderjylland 20. og 21. oktober sidste år.

Ifølge Naturskaderådet er ejere af huse, der ligger uden for diget, ikke berettiget til at få erstatning. Spørger man sommerhusejerne, findes der dog slet ikke et kystbeskyttelsesdige i området.

- Det er jo helt hen i vejret. Der er jo ingen hernede, der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at den jordvold der ligger hernede, nu bliver betegnet som et dige, har sommerhusejer ved Diernæs Strandby, Kurt Dittmann, tidligere fortalt TV SYD.

Naturskaderådet har bedt Kystdirektoratet vurdere, om jordvolden ved Diernæs Strand er et dige.

Kystdirektoratet har blandt andet analyseret højdeforholdene i området og har undersøgt hvilke vandstande diget beskytter imod. Konklusionen fra direktoratets side er, at der er etableret oversvømmelsesbeskyttelse i form af et dige, som kan “modstå en relativt høj vandstand”.

Den konklusion har Naturskaderådet lænet sig op ad i deres afgørelse.

Ifølge rådet er det alene afgørende, om diget fungerer som et kystbeskyttelsesdige, hvilket man vurderer, at diget ved Diernæs gør.

Stormflodsordningen

Stormflodsordningen indebærer, at virksomheder og borgere kan få erstatning for skader som følge af stormflod.

Ordningen finansieres via en obligatorisk naturskadeafgift, som alle, der har tegnet en brandforsikring, skal betale.

Ordningen er indrettet, så alle er sikre på at få den erstatning, de er berettiget til.

Naturskaderådet afgør, om der er tale om en stormflod. Det gør det på baggrund af udtalelser fra DMI og Kystdirektoratet.

Hvis der skal kunne erklæres stormflod, skal der være tale om en hændelse, som statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.

Naturskaderådet er et uafhængigt råd udpeget af erhvervsministeren. Rådet består af en uafhængig formand og syv andre medlemmer. Medlemmerne i rådet repræsenterer forsikringsselskaber, borgere, kommuner og ministerier. Der er desuden tilknyttet fire sagkyndige til rådet, som har særlig viden om kystforhold, vandløb, tørke og skovområder.

Kilde: Naturskaderådets sekretariat

Vild video: Kæmpe gren faldt ned over publikumsområde ved sommerspil

Video: Niels Kamp Brincker
Udgivet

Det udviklede sig dramatisk, da Varde Sommerspil var i gang søndag eftermiddag. Omkring en time efter at forestillingen var startet væltede en kæmpe gren fra et træ ned over publikumsområdet. Det bekræfter Jan Wessel Rasmussen, der er formand for Teateret 7-Kanten, og som selv var til stede.

- Det er korrekt, at der er væltet en gren ned over publikumsområdet, siger Jan Wessel Rasmussen.

Det var en snarrådig person i blandt publikum, der opdagede, at noget var galt.

- Under forestillingen er der en fra publikum, der konstaterer, at der kommer knagelyde fra træet. Heldigvis råber vedkommende højt, og så træder vores beredskab ind, og vi går ud og konstaterer, hvad det er, der sker, siger Jan Wessel Rasmussen.

I den forbindelse evakuerer arrangørerne alle folk fra området og stopper forestillingen, som er aflyst på dagen.

I øjeblikket fokuserede Jan Wessel Rasmussen på at få publikum væk fra området, og få informeret dem om, hvad der skete.

- Cirka tre-fire minutter efter, at vi havde fået alle væk fra området, der knækker grenen så af, fortæller Jan Wessel Rasmussen.

Han lægger ikke skjul på, at det var en chokerende oplevelse.

- Det er selvfølgelig noget, der rammer os alle sammen, at det kan ske, siger han.

Han tilføjer, at det ikke er hans ansvarsområde at sikre, at grene ikke kan falde ned over publikum. Det er derimod Vej og Park i Varde Kommune, der har til opgave at sikre det.

- Vi er mest glade for, at vi når at opdage det, og så er vi rigtig glade for, at det ikke skete under open air om fire uger, for så er jeg ikke sikker på, at der var nogen, der havde hørt, at den knækkede, siger Jan Wessel Rasmussen.

Forestillingerne er nu aflyst, ind til det er blevet undersøgt nærmere, hvad der er sket, og man har sikret sig, at der ikke er andre grene, der kan falde ned over området.

Alle blev evakueret fra om rådet i tide, og der er således ingen tilskadekomne.

Jan Wessel Rasmussen oplyser, at man er ved at fjerne det knækkede træ og sikre området. Teateret 7-Kanten forventer at kunne opføre forestillingen som planlagt tirsdag.

Præcisering: 18:18

Det fremgik tidligere af artiklen, at grenen faldt ned før forestillingen startede. Det er ikke korrekt, episoden skete cirka en time inde i forestillingen. TV SYD beklager fejlen.

TV SYD sender senere end normalt på grund af fodbold

Udgivet

På grund af EM i fodbold sender TV SYD i dag ikke klokken 19:30.

I stedet sender TV SYD en kortere nyhedsudsendelse klokken 21:56.

Udsendelsen varer 15 minutter.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com