Sagen om Telemuren bruges som skræmmeeksempel verden over - nu vender den tilbage

Muren har flere skader og skal restaureres, inden den sættes op bag ved Sønderjyllandshallen i Aabenraa by. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Byrådet har nu frigivet 1,8 millioner kroner til at restaurere og genopføre det verdenskendte kunstværk i midten af Aabenraa.

Den var 45 meter lang, fem meter bred og knap to meter høj. 

Og så bruges sagen om Telemuren på kunstakademier og i lærebøger som et eksempel på, hvordan man aldrig må behandle kunst. 

Det fortæller kulturkonsulent Helle Barsøe, der samtidig repræsenterer svenske Ulla Viotti, som står bag Telemuren. Hun er en anerkendt kunstner med udstillinger på museer verden over.

Muren har flere skader og skal restaureres, inden den sættes op bag ved Sønderjyllandshallen i Aabenraa by. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD.

- Det er lidt pinligt for Aabenraa, siger Helle Barsøe, mens hun viser flere bøger frem, der omhandler Telemuren.

Men historien skal nu tage en drejning, for byrådet besluttede i sit budget for 2023 at prioritere 1,8 millioner kroner og en tillægsbevilling på en halv million kroner, der skal sikre, at man denne gang får genopført Telemuren i Aabenraa. 

Det er en kæmpe skandale

Ulla Viotti, kunstner

En beslutning der hos et flertal i byrådet er en lettelse.

- I hele den tid jeg har siddet i byrådet, har det været en træls sag og en øm tå. Det har været rigtigt pinligt, at det har taget så lang tid. Vi har prøvet mange gange, men det er ikke lykkedes, siger Signe Bekker Dhiman, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune. 

Ad flere omgange har der været forsøgt med forskellige placeringer og budgetter for at redde Telemuren fra sin plads hos deponiet. Men hver gang har det ene eller det andet spændt ben.

Lagkagehuset 

Telemuren blev indviet i 1993. På selve muren er dét årstal indgraveret flere steder sammen med murernes navne og print af telefonbøger. De refererer til Teledanmarks gamle bygning, som muren blev placeret i forlængelse af og derfra fik sit navn. 

Sådan så muren ud, dengang den stod midt i Aabenraa. Den blev opført i 1993, og i 2008 blev den fjernet. Foto: Arkiv. TV SYD.

På H. P. Hanssens Gade i Aabenraa fik den lov at stå indtil 2008, hvor den blev fjernet, da der skulle gøres plads til byfornyelse. Her stod Lagkagehuset klar til at overtage og bygge på grunden. 

Jeg synes, den er fantastisk flot, og jeg ved, at der er mange, der er virkelig virkelig glade for, at der er frigivet penge til at genopføre den

Holger Jacobsen, talsperson, Telemurens Venner

Trods protester fra lokale og kunstneren selv blev muren delt i flere stykker og flyttet væk fra sin unikke placering i bymidten.

- Det er en kæmpe skandale. Men jeg synes, det er utroligt dejligt, at man endeligt efter alle de år med kunstforeningen, Telemurens Venner og borgerne i Aabenraa, der har kæmpet for, at den skulle bevares og genopføres, nu er lykkedes med det, siger Ulla Viotti, der er spændt på, om pengene rækker.

Muren har flere skader og skal restaureres, inden den sættes op bag ved Sønderjyllandshallen i Aabenraa by. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD.

Telemurens venner

En af dem, der kæmper for, at muren igen kommer til at forskønne bybilledet, er Holger Jacobsen, der er blevet en form for talsmand for gruppen Telemurens Venner. 

- Jeg synes, den er fantastisk flot, og jeg ved, at der er mange, der er virkelig virkelig glade for, at der er frigivet penge til at genopføre den. 

Han var ikke selv med til indvielsen af muren den 2. juni 1993, men han håber på, at han kan være med til den nye indvielse.

Muren har flere skader og skal restaureres, inden den sættes op bag ved Sønderjyllandshallen i Aabenraa by. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD.

- Prøv lige at forestille dig, hvis Telemuren bliver genopført den 2. juni 2023 - 30 år efter den blev indviet for første gang. Det vil være helt fantastisk, siger han.

Men der er håb for det. Udvalgsformand Signe Bekker Dhiman har spurgt flere gange i forvaltningen, der mener, at det er realistisk at få den restaureret, samlet og flyttet ind bag Sønderjyllandshallen, hvor den skal stå. 

- Lige nu er der bare en parkeringsplads, men hele byfornyelsesprojektet vil få trafikken den vej ned forbi havnen, hvor der også er planer om et nyt museum og en ny havnefront, siger hun.

Fængselsforbund foreslår at lade indsatte sidde i cellen 23 timer i døgnet

Det var her i Enner Mark Fængsel, at en betjent sidste år blev forsøgt dræbt af en indsat. Foto: Arkfoto.
Udgivet

En 26-årig mand fik i dag forvaring for forsøg på at dræbe en fængselsbetjent i Enner Mark Fængsel. Sagen vækker harme i Fængselsforbundet, som længe har advaret om konsekvenserne af, at der kun bliver færre fængselsbetjente.

Retten i Horsens har sat et foreløbigt punktum i sagen, hvor en 26-årig mand sidste år forsøgte at dræbe en fængselsbetjent i Enner Mark Fængsel ved at stikke ham i halsen med en tilvirket tandbørste.

Den 26-årige Ekrem Yavuz blev fredag idømt forvaring - en af landets strengeste straffe.

Og sagen har givet stof til eftertanke hos Fængselsforbundets formand, Bo Yde, der repræsenterer de fængselsbetjente, der arbejder ude i fængslerne.

- Jeg har været rigtig mange år i kriminalforsorgen, så jeg ved godt, at vi aldrig nogensinde slipper for overfald. Men vi er kommet dertil nu, hvor vi er så få, at hvis ikke vi får vendt udviklingen, så er vi nødt til at finde nogle andre løsninger på, hvad vi gør, siger Bo Yde.

Der er en grænse

Ifølge ham udstiller sagen nemlig det enorme pres, der er på de alt for få tilbageværende fængselsbetjente i det danske fængselsvæsen. Allerede i 2021 vidste man, at der manglede 700 fængselsbetjente i Danmark. Siden er der forsvundet 100 ekstra. Det er fuldstændig uholdbart, lyder det.

- Det seneste tiltag, vi er ved at lave nu, er en tilsidesættelse af EU-reglen om højeste arbejdstid på 48 timer om ugen, så folk kan få lov til at arbejde endnu længere. Men der er også en grænse, siger Bo Yde.

Det betyder, at vi lader de indsatte sidde på cellen i 23 timer i døgnet, sådan i grove træk

Bo Yde, formand for Fængselsforbundet

Derfor er man nødt til at tage konsekvensen og tage hårdere metoder i brug, mener forbundsformanden.

- Jeg foreslår, at vi begynder at se på natlukning. Det betyder, at vi lader de indsatte sidde på cellen i 23 timer i døgnet, sådan i grove træk. Det er en dårlig plan, men alternativet er simpelthen værre, for vi har ikke folk til at holde forretningen kørende, som det ser ud nu, lyder det fra Bo Yde, der har svært ved at skjule sin frustration over forholdene for fængselspersonalet.

Minister ikke afvisende

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er ikke afvisende overfor forslaget, hvis det kan bidrage til at skabe bedre rammer omkring fængselsbetjentenes arbejde.

- Jeg tror, der er noget grundlæggende rigtigt i, at der er nogle kriminelle, som er så forhærdede og hårdkogte og voldsparate, at man med god grund kan diskutere, om de skal have den præcis samme behandling som alle dem, der godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Hvis det kan være med til at skabe større tryghed og sikkerhed for vores betjente, så må vi prøve at diskutere det, siger justitsministeren.

Han slår samtidig fast, at området har stor bevågenhed på Christiansborg.

- Det er også en af grundene til, at vi har givet alle fængslets transportbetjente i Danmark et mærkbart lønløft fra årets start af, som blev forhandlet på plads i en trepartsaftale. Men vi er slet ikke færdige med at sikre bedre rammer for vores fuldstændig uundværlige fængselsbetjente, lyder det fra Peter Hummelgaard.

Den 26-årige Ekrem Yavuz ankede forvaringsdommen for drabsforsøg mod en fængselsbetjent på stedet efter have talt med sin forsvarer.

Her er nøgledatoerne for økonomisk trængte Fanø

Foto: Malthe Noes
Udgivet

Der er flere vigtige krydser i kalenderen, inden budgettet skal ligge klar i Fanø Kommune.

20 millioner kroner.

Det er summen af den pose penge, som Fanø Kommune skal spare, når byrådet i starten af oktober skal godkende et budget for 2025.

Det får naturligvis store konsekvenser for hele øen, hvor kommunens forvaltning onsdag fremlagde et forslag omkring, hvor der kan findes penge til kommunekassen.

De forslag blev uddybet på et borgermøde torsdag aften i Nordby på Fanø

Men hvornår ligger budgettet endeligt fast? Og hvornår slutter muligheden for høringssvar?

Det giver vi et overblik over her:

Vigtige datoer for Fanø Kommune:

  • Mandag den 9. september 1. behandlede økonomiudvalget det fremlagte budgetforslag.

  • Onsdag den 11. september åbnede Fanø Kommune for høringssvar i forbindelse med kommunens budgetlægning. Her kan borgere, foreninger og andre berettigede instanser indsende kommentarer og input til budgettet for 2025. Fristen for at sende høringssvar er mandag den 23. september klokken 10.

  • Mandag den 16. september skal byrådet 1. behandle budgetforslaget fra økonomiudvalget. Det er første af to behandlinger, forslaget skal igennem.

  • Mandag den 7. oktober skal byrådet mødes til endelig godkendelse, altså 2. behandling, af budgetforslaget. Her forventes det, at det endelige budgetforlig for 2025 i Fanø Kommune bliver godkendt.

  • Skulle det ske, at byrådet ikke kan blive enige om budgetforliget den 7. oktober, så har de indtil den 15. oktober til at vedtage et budget for 2025.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com