Sagen om Telemuren bruges som skræmmeeksempel verden over - nu vender den tilbage

Muren har flere skader og skal restaureres, inden den sættes op bag ved Sønderjyllandshallen i Aabenraa by. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Byrådet har nu frigivet 1,8 millioner kroner til at restaurere og genopføre det verdenskendte kunstværk i midten af Aabenraa.

Den var 45 meter lang, fem meter bred og knap to meter høj. 

Og så bruges sagen om Telemuren på kunstakademier og i lærebøger som et eksempel på, hvordan man aldrig må behandle kunst. 

Det fortæller kulturkonsulent Helle Barsøe, der samtidig repræsenterer svenske Ulla Viotti, som står bag Telemuren. Hun er en anerkendt kunstner med udstillinger på museer verden over.

Muren har flere skader og skal restaureres, inden den sættes op bag ved Sønderjyllandshallen i Aabenraa by. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD.

- Det er lidt pinligt for Aabenraa, siger Helle Barsøe, mens hun viser flere bøger frem, der omhandler Telemuren.

Men historien skal nu tage en drejning, for byrådet besluttede i sit budget for 2023 at prioritere 1,8 millioner kroner og en tillægsbevilling på en halv million kroner, der skal sikre, at man denne gang får genopført Telemuren i Aabenraa. 

Det er en kæmpe skandale

Ulla Viotti, kunstner

En beslutning der hos et flertal i byrådet er en lettelse.

- I hele den tid jeg har siddet i byrådet, har det været en træls sag og en øm tå. Det har været rigtigt pinligt, at det har taget så lang tid. Vi har prøvet mange gange, men det er ikke lykkedes, siger Signe Bekker Dhiman, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune. 

Ad flere omgange har der været forsøgt med forskellige placeringer og budgetter for at redde Telemuren fra sin plads hos deponiet. Men hver gang har det ene eller det andet spændt ben.

Lagkagehuset 

Telemuren blev indviet i 1993. På selve muren er dét årstal indgraveret flere steder sammen med murernes navne og print af telefonbøger. De refererer til Teledanmarks gamle bygning, som muren blev placeret i forlængelse af og derfra fik sit navn. 

Sådan så muren ud, dengang den stod midt i Aabenraa. Den blev opført i 1993, og i 2008 blev den fjernet. Foto: Arkiv. TV SYD.

På H. P. Hanssens Gade i Aabenraa fik den lov at stå indtil 2008, hvor den blev fjernet, da der skulle gøres plads til byfornyelse. Her stod Lagkagehuset klar til at overtage og bygge på grunden. 

Jeg synes, den er fantastisk flot, og jeg ved, at der er mange, der er virkelig virkelig glade for, at der er frigivet penge til at genopføre den

Holger Jacobsen, talsperson, Telemurens Venner

Trods protester fra lokale og kunstneren selv blev muren delt i flere stykker og flyttet væk fra sin unikke placering i bymidten.

- Det er en kæmpe skandale. Men jeg synes, det er utroligt dejligt, at man endeligt efter alle de år med kunstforeningen, Telemurens Venner og borgerne i Aabenraa, der har kæmpet for, at den skulle bevares og genopføres, nu er lykkedes med det, siger Ulla Viotti, der er spændt på, om pengene rækker.

Muren har flere skader og skal restaureres, inden den sættes op bag ved Sønderjyllandshallen i Aabenraa by. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD.

Telemurens venner

En af dem, der kæmper for, at muren igen kommer til at forskønne bybilledet, er Holger Jacobsen, der er blevet en form for talsmand for gruppen Telemurens Venner. 

- Jeg synes, den er fantastisk flot, og jeg ved, at der er mange, der er virkelig virkelig glade for, at der er frigivet penge til at genopføre den. 

Han var ikke selv med til indvielsen af muren den 2. juni 1993, men han håber på, at han kan være med til den nye indvielse.

Muren har flere skader og skal restaureres, inden den sættes op bag ved Sønderjyllandshallen i Aabenraa by. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD.

- Prøv lige at forestille dig, hvis Telemuren bliver genopført den 2. juni 2023 - 30 år efter den blev indviet for første gang. Det vil være helt fantastisk, siger han.

Men der er håb for det. Udvalgsformand Signe Bekker Dhiman har spurgt flere gange i forvaltningen, der mener, at det er realistisk at få den restaureret, samlet og flyttet ind bag Sønderjyllandshallen, hvor den skal stå. 

- Lige nu er der bare en parkeringsplads, men hele byfornyelsesprojektet vil få trafikken den vej ned forbi havnen, hvor der også er planer om et nyt museum og en ny havnefront, siger hun.

Husejer lukker populær sti efter tilfældig opdagelse

Sti i Vester Nebel Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

I mere end 60 år er stien blevet brugt af byens borgere, men det har to hegn nu sat en stopper for.

Det hele begyndte egentlig med en undren hos Mette Ladegaard Husted.

En undren over, at kommunen ikke havde været forbi for at rydde sne på den sti, der lå ved siden af hendes hus i Vester Nebel. For det plejede at blive gjort.

- Det var privat ejendom, så de skulle ikke rydde noget herude hos os, og så begyndte jeg jo at kigge ind i, hvad det så betød, erindrer Mette Ladegaard Husted.

Efterfølgende tog hun fat i Kolding Kommune, hvor hun blev bekræftet i, at stien ligger på privat ejendom. Det har her et par år efter ført til, at stien nu er blevet spærret i begge retninger.

Foto: Josephine Maria Møller

Stien forbinder Koldingvej og Karensmindevej og bliver brugt af lokale borgere, der kommer nordfra og eksempelvis skal ned til byens brugs eller Vester Nebel Kirke.

Mette Ladegaard Husted forklarer spærringen af stien med, at hun skal til at renovere sit hus.

- Så giver det god mening, at vi lukker stien af, så vi ikke har en masse offentlig trafik ind igennem - også af sikkerhedsmæssige årsager, vi skal jo også have noget af taget af og nogle vægge, som vi skal have styr på.

Det er den ene del.

Derudover forklarer hun, at afspærringen også har givet meget ro i hendes hus.

- Der er meget larm herudefra, så det giver en enorm ro inde i vores hus og hos vores naboer, siger hun.

Mette Ladegaard Husted ved sit hus på Koldingvej i Vester Nebel. Foto: Josephine Maria Møller

Ifølge flere borgere er stien mere end 60 år gammel. Ifølge Lise Nielsen, der er teamleder for Trafik, Vej og Park ved Kolding Kommune, går historien med stien langt tilbage.

- Vi kan se på gamle fotos, at der er lavet en sti. Dengang var der jo ikke noget bebyggelse, og sådan opstod mange stier typisk dengang. Hvis der lå en gård eller et husmandssted, fik man lov til at gå tværs over marken for at komme hen til kirken eller købmanden. Lige så stille er der blevet bygget by rundt omkring den, og så har den sti fået lov til at eksistere. I Egtved Kommunes tid er stien blevet belagt med belægningssten, og så er det blevet gængs, at der er en sti, hvor man kan færdes mellem Karensmindevej og Koldingvej, fortæller hun.

Den del af stien, der nu er blevet afspærret, tilhører Mette Ladegaard Husted og hendes nabo, som efter samtaler med andre naboer på den anden side af stien har taget beslutningen.

- Kolding Kommune kan ikke som vejmyndighed gå ind og sige, at de ikke må spærre den sti, for det er en del af deres private grund, fortæller Lise Nielsen.

Stien er spærret de to steder, hvor pilene er og spærrer dermed for adgang mellem Karensmindevej og Koldingvej. Foto: Grafik: Thomas Hjelm | Grafik: Thomas Hjelm

Det er dog ikke alle, der er lige tilfredse med beslutningen om at spærre vejen.

En af dem er Villy Søllingvraa Rasmussen.

- Vi flyttede hertil i 1967, og der var stien, som vi kalder kirkestien, der. Det kan ikke passe, at man kan slette det hele efter så mange år, for den er selvfølgelig ældre end 60 år, siger han.

Sti Vester nebel Foto: Josephine Maria Møller

Robert Grube Andersen bor på Koldingvej ligesom Mette Ladegaard Husted, og han er bange for, at man vil lukke vejen permanent.

- I første omgang var der tale om, at de vil lukke den permanent, og nu er der tale om, at de kun vil lukke den, mens de renoverer huset. Det synes vi er helt i orden, så der ikke er nogen, der kommer til skade og så videre, siger han.

Han fortæller derudover, at flere ældre borgere med rollator bruger stien til at komme ned til Dagli' Brugsen. De vil ifølge ham få længere derned på grund af, at den anden hurtigste vej derned har en trappe, hvilket ikke harmonerer med rollatorgang.

Sti i Vester Nebel Foto: Josephine Maria Møller

Ifølge Mette Ladegaard Husted bliver afspærringen af stien ikke fjernet igen, når renoveringsarbejdet på huset er overstået.

- Det er privat ejendomsret. Jeg har haft kontakt til kommunen og hørt, om de vil købe det her stykke sti, og det vil de ikke, og så er det jo vores ejendom. Fortiden kan jo ikke stå i vejen for fremtiden, siger hun og fortsætter:

- Det er jo ikke den eneste vej igennem. Vi har jo sikret, inden vi lukkede her, at der også er adgang via Søvej. Og via Karensmindevej kan man også komme igennem hele byen.

Foto: Josephine Maria Møller

Stier på privat grund begyndte som postmandens smutvej

Udgivet

To grundejere i Vester Nebel har besluttet at spærre en sti, som de indtil for nogle år siden troede var kommunalejet. Det er nu blevet det helt store samtaleemne i byen, men hvordan er den type stier opstået?

I adskillige årtier er stien blevet anvendt af borgere i byen, når de skulle skyde genvej mod eksempelvis byens Brugs eller kirke.

Men for nylig blev den spærret i begge ender på baggrund af, at to naboer fandt ud af, at den lå på deres grund.

Ifølge Lise Nielsen, der er teamleder for Trafik, Vej og Park ved Kolding Kommune, er stien en del af deres private grund og hos Kolding Kommune, er stien heller ikke optegnet som offentlig sti eller privatfællessti.

Men hvordan er stien overhovedet opstået?

Tværs over marken

Flere borgere i byen husker, at stien også var der for 60 år siden. Ifølge Lise Nielsen kan stien også dateres langt tilbage.

- Vi kan se tilbage på gamle fotos, at der er lavet en sti. Dengang var der jo ikke noget bebyggelse, og sådan opstod mange stier jo typisk dengang. Hvis der lå en gård eller et husmandssted, fik man lov til at gå tværs over marken for at komme hen til kirken eller købmanden. Lige så stille er der blevet bygget by rundt omkring den, og så har den sti fået lov til at eksistere. I Egtved Kommunes tid er stien blevet belagt med belægningssten, og så er det blevet gængs, at der er en sti, hvor man kan færdes mellem Karensmindevej og Koldingvej, fortæller Lise Nielsen.

Stien er spærret de to steder, hvor pilene er og spærrer dermed for adgang mellem Karensmindevej og Koldingvej. Foto: Grafik: Thomas Hjelm | Grafik: Thomas Hjelm

Gamle postruter

Stien i Vester Nebel er dog ikke det eneste sted, hvor man er stødt på fænomenet i Kolding Kommune.

Ifølge Lise Nielsen er mange af den type stier på privat grund opstået som postruter eller kirkeruter, hvor eksempelvis en postmand har fået lov til at skyde genvej på sin vej rundt med posten.

- Så blev det de ruter, der blev brugt, men det gør jo ikke, at det bliver en offentlig sti, som alle kan benytte. Oprindeligt er de jo blevet aftalt mellem en, der har brug for at gå der og så den, der ejer jorden, fortæller hun.

Dermed kan Kolding Kommune heller ikke rokke ved de to borgeres beslutning om at lukke af for offentligheden.

- Kolding Kommune kan ikke som vejmyndighed gå ind og sige, at de ikke må spærre den sti, for det er en del af deres private grund, siger Lise Nielsen.

Sådan ser der ud i den ene ende af den omtalte sti i Vester Nebel. Foto: Josephine Maria Møller

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com