Foto: Storkene.dk og TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Punktlige Connie har lagt fjerde æg

Man kan næsten sætte sit ur efter storken Connie.

Med noget nær præcist 48 timers mellemrum lægger hun for tiden et æg i storkereden i Smedager.

Tirsdag aften klokken 21.19 blev æg nummer fire lagt. Det første kom onsdag den 3. april.

Sådan er æggene lagt

  • Onsdag den 3. april klokken 21:46

  • Fredag den 5. april klokken 21:46

  • Søndag den 7.april kl.21.15

  • Tirsdag den 9.april kl.21.19

Connie har igen i år fundet sammen med magen Thorkild i storkereden i Smedager.

Storkereden i Smedager kan følges live på vores hjemmeside.

Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Region Syddanmark advarer lægehus

Alles Lægehus har ikke overholdt deres kontrakt med Region Syddanmark, og det får regionen til at råbe vagt i gevær.

Det skriver DR

Det drejer sig om tre klinikker i Bylderup-Bov, Tønder og Augustenborg, der alle bliver drevet af Alles Lægehus.

Klinikkerne har haft for mange forskellige læger tilknyttet, og der har været lukket på dage, hvor det ikke var aftalt. Det giver konsekvenser. 

Region Syddanmark sendte i maj i år bod på 291.000 kroner sammen med en advarsel til Alles Lægehus. 

- For patienterne er det vigtigt, at de har en god og tryg konsultation og får en god og sikker lægehjælp. Og en del af det er, at de ser nogenlunde de samme læger, når de kommer gentagne gange, siger koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, til mediet.

Hvis kontrakten fortsat bliver overskredet, kan det medføre, at den bliver ophævet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Milliarder er på vej til boligejere

Fem milliarder skattekroner skal betales tilbage til boligejere over hele landet.

Det skriver Avisen Danmark.

Sønderborg er en af de byer, hvor de kan forvente at få mest tilbage. 

Vurderingsstyrelsen har sendt tilbud om tilbagebetaling af fem milliarder skattekroner til indehavere af mere end 300.000 ejendomme over hele landet.

Tilbuddet er sendt til boligejere, der har betalt for meget boligskat i perioden 2011-2020.

- Jeg er glad for, at vi nu har rundet fem milliarder kroner i tilbagebetalingstilbud, og vi er i fuld gang med at sende de resterende vurderinger og tilbagebetalingstilbud ud til boligejerne, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) til mediet.

Beløbet svarer til, at hver af dem får godt 16.000 kroner retur i gennemsnit.

Kigger man dybere ned i tallene, er der dog forskel på, hvor meget de hver især kan se frem til at modtage.

I Sønderborg, Struer og Vordingborg får boligejerne mest tilbage med et gennemsnit på 29.000 kroner, skriver Avisen Danmark.

Foto: Presse-fotos.dk

Her er forlænget rejsetid efter uheld

Der er sket et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej mellem rasteplads Hylkedal og afkørsel 64 Kolding V.

Opdatering: Trafikken kører igen som normalt. 

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort. 

De oplyser, at venstre spor er spærret, og det skaber en forlænget rejsetid på 10 til 30 minutter.

Køen starter ved E45 fra Haderslev mod Kolding mellem afkørsel 65b Vonsild og 64 Kolding V.

Politi kommer med klar opfordring

Søndag blev 117 køretøjer blitzet i Vejen ved Gestenvej.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X

De kommer nu med en klar opfordring til bilisterne, der lyder på, at man skal sænke farten. 

Ud af 1.000 køretøjer blev 117 fanget i at køre for stærkt. 14 fik et klip i kørekortet.

Den hurtigste kørte 79 kilometer i timen i en byzone, hvor 50 kilometer i timen var tilladt. 

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Fremtidsfuldmagter er det vilde vesten

Hver femte fremtidsfuldmagt, Familieretshuset har behandlet siden 2017, er blevet helt eller delvist afvist, fordi de ikke er korrekt oprettet eller strider direkte imod loven.

Årsagen kan blandet andet være manglende rådgivning eller ekspertise, mener Eva Naur, der er lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet. 

For i takt med, at interessen for at oprette fremtidsfuldmagter er steget, så er mængden af forskellige udbydere også.

En google-søgning viser mange hjemmesider, der lokker med priser ned til 175 kroner og en oprettelsestid på kun 10 minutter. Nogle af landets store ejendomsmæglere - blandt andet Danbolig - tilbyder også at lave fuldmagterne. Og fælles for flere af de udbydere er, at de ikke nødvendigvis er advokater, men juridiske rådgivere - hvilket ikke er en beskyttet titel.

Hver femte fremtidsfuldmagt bliver afvist

Hundredetusindevis af danskere har lavet en fremtidsfuldmagt - men flere ender med at få den afvist.

Foto: Nynne Marie Bækgaard Foldager

Følger du også landskampen i torden og regnvejr?

Mange steder er der arrangeret storskærm i forbindelsen med landskampen søndag aften. DMI anbefaler, man følger regnvejret via deres rader, så man ved, hvornår regntøjet skal findes frem.

Følg regnvejret her:

Se video: Cykeltur har gjort hende til et andet menneske

Lørdag ramte Victoria Lorenzen toppen af Alpe D'Huez i Frankrig efter 1.600 kilometer på cykel. Søndag middag var hun og 20 andre unge tilbage i Sønderborg klar til et 'nyt' liv.

- At være med i unge på toppen har gjort mig til et andet menneske, fortæller 21-årige Victoria Lorenzen, kort tid efter, at hun steg ud ad bussen foran rådhuset i Sønderborg. 

Intet mindre.

Victoria er glad for livet. Helt klar til en anderledes tilværelse, end den hun levede før, hun tilbage i januar måned begyndte i projektet 'unge på toppen.

- Der havde jeg det psykisk svært. Intet fungerede for mig. Jeg var også generet og vidste ikke, hvad jeg ville. Men så begyndte jeg at træne med unge på toppen, og så begyndte jeg at tro meget mere på mig selv.

Unge på toppen er et samarbejde mellem Sønderborg og Aabenraa kommuner og Thomas Sonne, som via et længere forløb tilbyder unge med vanskeligheder i livet at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen gennem både fysisk og psykisk træning. 

- I løbet af et halvt år giver vi de unge et tilbud om fysisk og psykisk sparring, og det hele kulminerer i denne 1600 kilometer lange cykeltur til Frankrig. Det overordnede mål er at gøre dem selvforsørgende, så de kan komme videre i deres liv, forklarer Thomas Sonne, der i seks år har arbejdet med de unge på den møde ved de to sønderjyske kommuner.

For Victoria er det lykkes at få vendt den negative spiral.

På tirsdag begynder hun som produktionsassistent i virksomheden Linak på Als. Det er fast arbejde efter en prøveperiode. Hun skal flytte i en ny og bedre lejlighed, og så har hun fået sig en kæreste.

Hvad har du taget med dig ved at være med i unge på toppen?

Jeg tror, jeg vil tage det med videre, at jeg måske vil have det dårligt en gang i mellem, men at jeg nu ved, det går over igen.

Red Barnet: Tal med dine børn om nye råd om hjemmeberedskab

Tal med dine børn og vær gerne helt konkret i samtalen om de nye hjemmeberedskabsråd fra Beredskabsstyrelsen.

Sådan lyder rådet fra Pernille Spitz, der er psykolog i Red Barnet.

- Hvis børn har en abstrakt forestilling om, at der kan komme krig, så vil de som regel forestille sig noget med bomber, atombomber og beskyttelsesrum. Og det er jo ikke det, som den nuværende advarsel går på, siger hun.

Beredskabsstyrelsen offentliggjorde lørdag en række råd, der skal sikre, at danske husstande kan klare sig selv i op til tre dage.

De indebærer blandt andet, at man i tilfælde af en krisesituation skal beregne tre liter vand om dagen for hver person i husstanden. Derudover at man skal sørge for at have konserves på lager, som kan tilberedes uden ovn eller komfur.

Der er umiddelbart ikke en risiko for et konventionelt angreb på Danmark, men en risiko for hybridangreb er reel ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

- Det er godt at forklare børnene konkret, at det handler om, at vi kan få hacket vores el- og mobilnet og vandforsyning, siger Pernille Spitz.

Situationen skal afdramatiseres og gøres konkret, hvor man med fordel kan inddrage børnene i arbejdet med forberedelserne.

Derudover skal man også være opmærksom på de lidt større børn, som er på sociale medier, fordi der er chance for spredning af misinformation.

Det vigtigste er ifølge psykologen, at man ikke efterlader sine børn alene med bekymringerne.

Foto: DMI

Husk regntøjet hvis du skal se EM-kamp på storskærm i det fri

Hvis du skal se Danmarks første EM-kamp på storskærm i det fri søndag aften, bør du tage paraply og regntøj med.

Specielt hvis du befinder dig i Jylland og på Fyn.

Sådan lyder rådet fra vagthavende meteorolog Erik Hansen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det ser ustadigt ud, og der vil være en del byger rundt om i landet, specielt i den vestlige del. Bygerne kan også være kraftige og med torden.

DMI har udsendt et såkaldt risikovarsel for skybrud og torden, og det gælder Jylland og den vestlige halvdel af Fyn.

Skybrud er, når der falder mere end 15 millimeter vand på en halv time. Risikoen gælder frem til klokken 20.

Med kampstart klokken 18 er det ifølge meteorologen en "god idé at tage paraply og regntøj med, hvis man skal se fodbold udenfor".

Selv om risikovarslet ikke gælder den østlige del af landet, skal man også her ifølge meteorologen være beredt på byger.

Men det vil formentlig ikke være byger med skybrudsintensitet som dem, der kan ramme Jylland og dele af Fyn.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildeltcookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com