Play

Lange køer kan få konsekvenser for arbejde på tværs af grænsen

Der er massive køer ved grænsen hver sommer, og de seneste dage har det været rigtig slemt. Foto: Kenneth Ettrup Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Køen ved grænsekontrollen har været massiv de seneste dage. Det har især plaget to pendlere, der bruger lang tid på at komme på arbejde og til sønnens skole.

I én bil sidder Jens Juul Yde. I en anden sidder Sabrina Johansen. 

De sidder fanget i en lang kø ved Kruså Grænse, fanget mellem mange bilister, bremset af en grænsekontrol, der ikke kan følge med.

- Det er en frustration. Man begynder at overveje, om man overhovedet skal tage turen, siger Jens Juul Yde.

Men han kan ikke bare droppe turen. Hveranden uge kører han flere gange dagligt fra Kollund, hvor han bor til Flensborg, hvor hans søn går i skole og bor, når han er hos sin mor.

Også Sabrina Johansen er ved at være godt træt af de lange køer. Hun bor i Flensborg, men arbejder som sygeplejerske i Aabenraa.

- Det er fint med ti minutters kø, men det skal ikke være halvanden eller to timer. Det er for meget, siger hun.

Mindsker interessen

Der blev indført grænsekontrol i Danmark i 2015. En kontrol, som regeringen vil fastholde.

- Jeg kan godt lide at vide, hvem der kommer ind over grænsen til Danmark, hvis ikke de vil os det godt, og det kan f.eks. være med risiko for terror eller kriminalitet, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) ved Folketingets åbning i oktober sidste år.

Men flere af regeringens støttepartier ønsker kontrollen ophævet.

- Der er ingen dokumentation for, at det gør en forskel i forhold til kriminalitet. Det er chikanerende for de mennesker, der bor og arbejder i grænseområdet, siger Radikale Venstres europaordfører, Anne Sophie Callesen.

Jens Juul Yde kører til Flensborg flere gange om dagen hver anden uge, når hans søn er hos sin mor. Foto: Kenneth Ettrup Hansen

- Vi har aldrig været vilde med den her grænsekontrol, der bare bliver ved og ved med at blive forlænget. Den giver ingen mening, siger Christian Juhl fra Enhedslisten.

Hos Region Sønderjylland-Schleswig, der er et samarbejde mellem de sønderjyske og nordtyske kommuner, frygter man, at lange kører kan være med til at mindske interessen for at arbejde på tværs af grænsen.

- Vi har jo cirka 13.000 til 14.000 tyskere, der arbejder i Danmark, og hvis de mangler, er det et problem for det danske erhvervsliv, siger Peter Hansen, der er leder af Region Sønderjylland-Schleswig og forklarer, at organisationen i både 2020 og 2021 gjorde regeringen opmærksom på problemet.

Hvis de vil blive ved med det her skuespil herhenne, så må de sørge for at få lavet nogle flere spor, så vi ikke har de her propper

Sabrina Johansen, sygeplejerske, Flensborg

- Vi har forsøgt ikke at gå ind i den politiske diskussion, om hvorvidt der skal være grænsekontrol eller ej, men vi vil meget gerne se en grænsekontrol, som er smidig. Det vil sige, at man bruger alle farbare spor og har mere bemanding på at gennemføre kontrollen hurtigere, forklarer Peter Hansen.

Tålmodighed slipper op

Jens Juul Yde kører hurtigt op til fire gange om dagen over grænsen, når han skal fragte sin søn til og fra skole og sport. Og selvom sådan en tur fra Kollund til Flensborg kun burde tage ti minutter, så er det langt fra, hvad Jens Juul Yde bruger på vejene.

- Hvis jeg skal bruge en halv time på kø hver gang, og det skal ganges med fire, så sidder man jo to timer i kø ekstra. Det betyder jo, at der er ting, man ikke gør, siger han.

For Sabrina Johansen har køerne ofte konsekvenser for hendes hverdag.

- De foregående år har jeg forsøgt at at have tålmodighed, siddet og hørt noget musik og slappet af, men efterhånden er det utilregneligt. Så jeg møder tit stresset på arbejde og begynder virkelig seriøst at overveje, om jeg skal skifte min pind, forklarer hun.

Sabrina Johansen er begyndt at overveje, om hun vil arbejde i Danmark på grund af den lange ventetid ved grænsen.

Ved grænsen ved Frøslev har politiet åbnet op for, at bilister kan bruge lastbilsporet, når der er tryk på. Og de forsøger løbende at tilpasse kontrollen, lyder det.

- Vi kigger hele tiden på, om der er noget, vi kan tilpasse både i forhold til det fysiske forhold, men også i forhold til den manøvre, vi arbejder under hernede, siger Kristian Harbo Sørensen, der er fungerende vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Han opfordrer bilister til at køre hjemmefra i god tid og orientere sig om, hvor der er kø. Men den besked giver Sabrina Johansen ikke meget for.

-  Hvis de vil blive ved med det her skuespil herhenne, så må de sørge for at få lavet nogle flere spor, så vi ikke har de her propper, siger hun.

Advokat: Snak om at hacke swingerklubber var for sjov

Retten i Kolding har sat 13 arbejdsdage af til at afgøre, om en erfaren advokat er skyldig i 32 forhold. Foto: TV SYD
Udgivet

Anklageren mener, advokat er skyldig i hacking, besiddelse af narko og økonomisk kriminalitet for syv millioner kroner. Advokaten nægter sig skyldig.

Det var bare for sjov. Sådan forklarer en advokat, som er tiltalt for at ville hacke swingerklubber i Jylland og på Fyn, Ifølge anklageren forsøgte den tiltalte advokat at få fat i kundelister og andre følsomme oplysninger.

Ved Retten i Kolding forklarede den tiltalte mandag, at han talte med en mand, som han selv har forsvaret i flere straffesager. Det fremgår også af politiets aflytninger af deres telefonsamtaler i 2017 og 2018.

For sjov sagde jeg så, at han kunne hacke swingerklubberne

Tiltalt advokat i retten

- Han er en spøjs fyr og lidt en pralerøv. Han fortalte, han kunne hacke sig ind alle mulige steder. Bare for sjov sagde jeg så, at han kunne hacke swingerklubberne for mig. Jeg spurgte, om han kunne skaffe medlemslister eller mails. Men jeg vidste, at han ikke var i stand til at gøre det, sagde den tiltalte i retten.

Skat og stoffer

Han nægter sig skyldig, ligesom han gør i de 31 andre forhold, som retten skal tage stilling til. De fleste forhold handler om økonomisk kriminalitet, blandt andet snyd med kørepenge og unddragelse af skat og moms for tæt på syv millioner kroner. Desuden er han tiltalt for at besidde kokain og MDMA, som politiet fandt på hans kontor.

Sagen føres af politiets nationale enhed for særlig kriminalitet (NSK), som ved en fejl har slettet alle aflytningsfiler.

Aftalt i telefonen

I stedet blev politiets afskrivninger af aflytninger læst op i retten:

- Hvad er det, du vil have knækket? Er det de swingerklubber, der er på Jylland og på Fyn, spurgte den mand, som ifølge anklageren blev bedt om at hacke klubberne.

- Ja, svarede den tiltalte advokat ifølge afskrivningen.

- Og deres kundelister? Er det ikke andet? Er det bare deres kundekartotek, du skal have, spurgte manden.

- Ja, og maillister, svarede advokaten.

- Inden for 14 dage har du det hele. Alt hvad du vil have, lovede manden ifølge afskrivningen.

Skæg og briller

Den tiltalte advokat understregede i retten mandag, at han ikke ønskede at hacke.

- Han er jo skæg, hat og briller, som kører det der spil. Jeg gør bare grin med ham. Han har selv sager, som jeg har ført, og han har skaffet mig andre sager, så derfor har jeg brugt tid på ham, forklarede han.

Politiet har også aflyttet advokatens samtale med en mand, som skulle markedsføre en ny swingerklub. Ifølge afskrivningen sagde advokaten ”Jeg ved ikke, om han fucker mig, ham med de der adresselister … Folk kommer jo ikke af sig selv”.

Advokaten forklarede i retten, at han ikke kunne huske samtalen.

Kokain og suger daters

Den tiltalte nægter sig også skyldig i at have besiddet kokain og MDMA. Han forklarede i retten, at ”to piger var på besøg” på hans kontor.

- Jeg havde aldrig mødt dem før. De var venner med en kammerat, og vi skulle sammen ud at spise, men han meldte sent afbud. Pigerne og jeg drak en del, og de tog nogle stoffer på mit kontor. De sagde, de var 24-25 år, men det viste sig, at de kun var 19, sagde den tiltalte mand.

- Var det prostituerede, som du havde bestilt, spurgte anklageren.

- Nej. Men jeg har læst, at de gav sig ud for at være sugar daters. De sniffede noget pulver, og den ene blev dårlig, så den anden pige ringede 112, og der kom en ambulance. Jeg havde ingen stoffer og har aldrig købt det. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skulle kunne købe stoffer, sagde den tiltalte.

Risikerer fængsel

Der er meget på spil for advokaten. Hvis han bliver dømt, kan alene den økonomiske kriminalitet føre til en fængselsstraf. Desuden risikerer han at skulle betale en skattebøde i millionstørrelsen og at miste sin ret til at arbejde som advokat i en periode.

Der er afsat 13 retsdage, så der falder formentlig først dom i begyndelsen af februar. Der er navneforbud i sagen, og derfor udelader tvSyd også flere andre oplysninger, der ville kunne identificere den tiltalte.

For Magnus og Albert er Simon Kjær et forbillede

Magnus Dencker og Albert Uggerhøj spiller om mandagen i Lund IF. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd
Udgivet

Simon Kjær stopper som professionel fodboldspiller. Hans mangeårige karriere har haft stor betydning i hjembyen Lund ved Horsens.

Simon Kjær har lagt støvlerne på hylden, men mandag eftermiddag har Magnus Dencker og Albert Uggerhøj Østergaard snøret deres.

De to drenge på ni år spiller i den tidligere landsholdsanførers barndomsklub, Lund IF. Det er noget drengene synes er sejt.

- Han er god til fodbold, siger Albert Uggerhøj Østergaard.

Hvad tænker I, om at han er skyld i, at I kan have de her fede faciliteter?

- Det er sejt, siger fodboldspilleren.

Penge til ungdommen

Hver gang den 35-årige fodboldspiller er blevet solgt, er en del af beløbet gået til Lund IFs ungdomsafdeling.

- Økonomisk har han alle de her gode klubskifter som han har lavet igennem sin karriere. Det har haft en rigtig god betydning for foreningen, siger Søren Due, der er formand for Fodbold Ungdom afdelingen i Lund IF.

Mange ting er blevet lettere for Lund IF med den økonomiske hjælp fra Simon Kjær. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

Klubskiftene har betydet, at foreningen har kunne få en kunstgræsbane, komme til stævner og selv afholde deres eget stævne, Simon Kjær Cup. Men det er ikke kun økonomisk det har betydning.

- For vores unge gutter og gutinder, der løber rundt på banerne, er det jo fedt at komme fra den samme klub som den tidligere landsholdsanfører, siger formanden.

Altid en del af klubben

Pengene, der har været øremærket til ungdomsarbejdet i Lund IF, stopper nu, men det er ikke slut med Simon Kjær i klubben.

- Simon vil altid være en del af Lund IFs historie, siger Søren Due.

De unge fodboldspillere på banen har helt tjek på, hvem Simon Kjær er. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

Og det er slet ikke slut med stævner og drømme i klubben.

Har I været med til Simon Kjær Cup?

- Ja, mange gange, fortæller de to 9-årige fodboldspillere.

Er der noget I godt kunne tænke jer med fodbold, når I bliver store?

- Ja, vi vil gerne have en god chance som Simon, siger Albert Uggerhøj Østergaard.

Hjembyen er stolt

Også på gaden i byen kunne man mærke, at den tidligere landsholdsanfører har stor betydning og efterladt mange indtryk.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com