Foto: Kenneth Ettrup Hansen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Køen ved grænsen vokser inden EM-kamp

Lørdag var der en times bilkø på vej over den tyske grænse. Det forventer Vejdirektoratet vil ske igen søndag.

Opdateret: Ved middagstid skrev Syd- og Sønderjyllands Politi, at køen var på 30 minutter, og de forventer, at den vokser til en time.

Køen skyldes primært, at Tyskland har indført en midlertidig grænsekontrol, der varer indtil 19. juli, efter at EM er afviklet.

- Man kan godt forvente, at der kommer en kø, som vi også har set i dag (red. lørdag), siger Tor Jakobsen, der er vagtchef ved Vejdirektoratet.

Kort før klokken 13 lørdag lød det, at der var over en times kø på Sønderjyske Motorvej E45 i sydgående retning. Køen begyndte ved afkørsel 74 ved Kruså.

- Omkring klokken 18 var køen helt afviklet, fortæller Tor Jakobsen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Viborg slår Sønderjyske i sand målfest

Efter tre kampe uden sejr er Viborg tilbage på vindersporet i Superligaen med sejr over Sønderjyske.

Hjemme i domkirkebyen vandt Viborg med 4-2 over Sønderjyske, som dermed hurtigt kom ned på jorden efter sejren over FC Midtjylland.

Med sejren har Viborg 17 point på ottendepladsen, mens Sønderjyske ligger lige over nedrykningsstregen med sine 11 point.

Tidligere på dagen var Vejle Boldklub i kamp mod bundrivalerne fra Lyngby. Her lykkedes det Vejle at hive en 2-0 sejr hjem. Det blev dermed den første sejr for holdet i denne sæson.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sprudlende Vejle tager omsider en sejr over bundrival

Efter 12 kampe uden en eneste sejr lykkedes det for Vejle at vinde i Superligaen.

Vejle spillede til tider sprudlende fodbold og vinder 2-0 hjemme over bundrivalen Lyngby.

Tobias Lauritsen og indskiftede Musa Juwara scorede målene for Vejle i anden halvleg.

Vejle har nu fire point på sidstepladsen, mens Lyngby som det nærmeste hold har ni point. Sønderjyske har 11 point over nedrykningsstregen for en kamp færre.

Foto: Sebastian Iwersen

Tysk efterårsferie skaber tæt trafik syd for grænsen

Efterårsferien i flere tyske delstater slutter denne eller næste weekend, og det skaber lange køer ved grænsen.

Især om lørdagen, hvor det er skiftedag i sommerhusene langs den danske vestkyst, hvor mange tyske familier tilbringer ferien.

Skolebørnene i Slesvig-Holsten har stadig en uges ferie tilbage, mens efterårsferien i delstater som Mecklenburg-Vorpommern, Bayern, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland slutter enten denne weekend eller i løbet af den kommende uge. 

Næste weekend slutter den to uger lange efterårsferie i Slesvig-Holsten, Hamborg og Sachsen-Anhalt, og det kan igen forårsage tæt trafik især på den tyske side af grænsen - i sydgående retning.

Både Tyskland og Danmark har kontrol ved grænseovergangene.

Foto: Presse-fotos.dk

Vær forberedt på brag fra syrebomber

De fem syrebomber, som tidligere på morgenen blev fundet ved en skole i Sønderborg, skal uskadeliggøres af Hærens ammunitionsryddere.

Derfor oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på X, at der kan lyde mindre brag i området, som fortsat er afspærret.

Det vil det være et stykke tid endnu, oplyser vagtchefen på X.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.