I disse kommuner låner eleverne flere bøger end gennemsnittet

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Udgivet

I gennemsnit lånte danske folkeskoleelever 24 fysiske bøger på folkeskolebibliotekerne i 2023, men i flere kommuner i Syd- og Sønderjylland har eleverne lånt endnu flere.

Folkeskoleeleverne i Kolding deler førstepladsen som de elever, der har lånt flest fysiske bøger fra folkeskolebiblioteker i 2023. Her er der i gennemsnit udlånt 44 fysiske bøger pr. elev i gennemsnit.

Tæt efterfulgt er Aabenraa Kommune med et gennemsnit på 42 udlånte fysiske bøger pr. elev.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Se det gennemsnitlige antal af udlånte fysiske bøger pr. elev for din kommune:

Aabenraa

42

Billund

38

Esbjerg

23

Fredericia

13

Haderslev

28

Hedensted

34

Horsens

38

Kolding

44

Sønderborg

36

Tønder

33

Varde

31

Vejen

29

Vejle

38

Står det til Nina Christensen, som er professor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet, er det ikke altid en selvfølge, at børn har adgang til fysiske bøger.

- Det er ikke alle skoler i dag, som har et skolebibliotek. Særligt ude på landet, hvor der er længere til de store biblioteker, og der bruger eleverne deres skolebiblioteker mere, siger Nina Christensen og fortsætter:

- Skolebibliotekerne har en kæmpe betydning, og det er ekstremt vigtigt, at børn har relativt let adgang til bøger, fortæller Nina Christensen, der er professor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet.

Hvorfor er det vigtigt for børn at læse?

Når børn læser, får de styrket deres læsekompetencer og evnen til fordybelse, som er afgørende i uddannelsessystemet og for børnenes dømmekraft i mødet med sociale medier. Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse og træner opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement. Læselyst og læse-kunnen er endvidere afgørende for demokratisk deltagelse, evnen til at tænke kritisk og social mobilitet.

Kilde: Danske Forlag

Professoren bemærker, at udlånte fysiske bøger ikke nødvendigvis bliver læst.

- Man kan se, at børn har adgang til skolebibliotekerne og den mulighed, bruger de, afslutter Nina Christensen.

Blandt de Syd- og Sønderjyske kommuner ligger Fredericia med det laveste gennemsnit for udlånte bøger fra folkeskolebiblioteker på 13 bøger pr. elev i 2023.

Tidskrævende lovkrav bremser udbedring af vejskader

Udgivet

I Esbjerg Kommune kan der gå mellem 5 og 8 måneder, før de ødelagte vejstrækninger igen kan vende tilbage til normalen efter den massive mængde regn, der faldt i slutningen af september.

Lovpligtige krav spænder ben for hurtig udbedring af skader på de vej- og stistrækninger i Esbjerg Kommune, som regnen skyllede væk i slutningen af september.

Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi sidder ikke på vores hænder, men vi er bare underlagt Tilbudsloven og, som gør at tingene tage tid, fortæller Henning Ravn (V), formand for Plan & Byudviklingsudvalget.

Tilbudsloven regulerer alle offentlige indkøb inden for bygge- og anlægsområdet.

Formand for Plan- og Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune, Henning Ravn (V), kan godt forstå, at forvirringen er opstået, men understreger samtidig, at reglerne er synlige på skilte, i pjecer og på nettet, så man har rig mulighed for at sætte sig ind i dem. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

- Derfor er der en række procedure for at sikre, at opgaverne bliver løst til den pris, på den bedste måde og af kvalificerede entreprenører, siger Henning Ravn (V), som bliver bakket op af borgmester Jesper Frost (V):

- Vi varetager jo borgernes penge, derfor har vi også en forpligtigelse til at indhente den bedste kvalitet til den billigste pris, siger Jesper Frost (V).

Jesper Frost Rasmussen (Venstre), borgmester i Esbjerg Kommune. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Derfor vurderes det at udbedringen af de ødelagte veje og broer, vil tage mellem 5 og 8 måneder.

- Jeg forstår frustrationerne. Det er nogle trafikerede veje, der har lidt af det store mængde vand, og det skaber nogle gener for trafikanterne, der skal finde alternative veje til at nå frem til deres destination, siger Henning Ravn (V), og fortsætter:

- Men vi kan ikke hekse. Der kan jo være skader, hvor vi kan gøre det hurtigere, for vi har alle en interesse i at få de veje og broer fikset.

Hendes borgerforslag mod nikotinposer har fået tusindvis af underskrifter

Tinna Schutz Larsen frygter, at hendes hund kan komme til at spise nikotinposerne i naturen. Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Tinna Schutz Larsen er træt af at se nikotinposer flyde rundt i naturen. Derfor har hun taget sagen i egen hånd og oprettet et borgerforslag, der skal forbyde nikotinposer.

I Hedensted er gåturene med hunden Koda er blevet færre, da Tinna Schutz Larsen frygter, at hunden bliver tiltrukket og indtager en nikotinpose.

- Jeg giver ikke min hund lov til at gå rundt og snuse rundt i jorden som jeg gjorde førhen, fortæller Tinna Schutz Larsen.

En rapport udarbejdet af DTU Sustain for Miljøstyrelsen vurderer, at 5,3 millioner nikotinposer ender i naturen. Det antal håber hundeejeren kan blive lavere, hvis borgerforslaget bliver gennemført.

- Jeg synes vi har et ansvar som mennesker. Det ville heller ikke være okay, hvis der lå rottegift over det hele, fastslår Tinna Schutz Larsen.

Flere skal benytte beholderens låg

Står det til direktøren for nikotinbranchen, Inger Schroll-Fleischer, er det ikke produktet, men adfærden, hvor man smider affaldet i naturen, der er problemet.

Hunde kan i værste fald dø, hvis de spiser nikotinposer. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Branchen har jo netop taget et ansvar ved at installere en skraldespand i låget, og det synes jeg faktisk i al beskedenhed på branchens vegne er rigtig godt tænkt. Det bør flere benytte sig af, siger Inger Schroll-Fleischer.

Foruden låget på beholderne, så opfordrer direktøren, at nikotinposerne tages i lommen.

Indtil videre har mere end 17.000 underskrevet borgerforslaget, som skal bruge 50.000 underskrifter før det kan overgå til Folketinget. Selvom borgerforslaget mangler omkring 33.000 underskrifter, er Tinna Schutz Larsen glad for dem som støtter.

- Jeg er glad for den opbakning og at nogen lytter og tager det her alvorligt, afslutter Tinna Schutz Larsen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.