Coronatiden var en træls tid. Det var på alle måder en tid, vi ikke ønsker tilbage. Men den har også ført til noget godt, lige som i den gamle talemåde med nøden og den nøgne kvinde.

På Hotel Rødekro, for eksempel, har coronaen ført til, at de har nedbragt deres madspild med imponerende 8,5 ton på et år.

- På kort tid gik vi fra at skulle levere 10 - 15 gange take away om dagen til  op mod 355 om dagen, fortæller ejer Erik Nørgaard Jørgensen.

Det var noget af en post. Og den gode hotelejer henvendte sig derfor til en bekendt, der har et firma, der udvikler radarstyring til skraldespande - et indlysende valg.

- Jeg spurgte, om vi kunne finde ud af at lave en styring af al den take away, der jo også skulle laves på halvanden eller to timer. Det kunne vi godt, sagde han, det er kun et spørgsmål om tid og penge, fortæller hotelejeren fra Rødekro.

Inden de fik set sig om, havde de udviklet et program, der ikke kun kunne styre hotellets take away, men hele produktionen. Programmet skal blot fodres med, hvad personalet gerne vil lave, og så leverer det opskrifter, indkøbslister, og hvad har vi.

- Det, der før tog flere timer, kan vi nu gøre på 10 minutter, fortæller Erik Nørgaard Jørgensen.

 Det har effektiviseret madlavningen så meget, at hotellet har smidt 8,5 ton mindre mad væk i år end sidste år, og det er ikke det eneste. 

Der er også blevet købt 11 ton mindre mad ind. Mad, der ikke skal købes ind, køres i lastbil fra leverandøren, håndteres på hotellet, holdes afkølet indtil brug og så videre og så videre. Ren besparelse på miljøet. Og på bundlinjen ligeså.

- Jeg har nok sparet en kvart million i kolde kontanter, siger hotelejeren fra Rødekro.

Det er også en lettelse for personalet, der tæller 31 ansatte, siger hotelejeren.

- Det er ikke længere dem, der skal stå på mål for, om der er mad nok. De kan tage det mere afslappet, fortæller Erik Nørgaard Jørgensen.

 Og bare rolig, der er stadig en menneskelig faktor. Og det har med mængden af mad at gøre. Det er jo enhver vært eller værtindes værste mareridt, at der ikke er mad nok, og det tager hotellet bestik af.

- Der er jo forskel på, om det er en julefrokost i banken eller på en metalarbejdsplads, hvor 95 procent er mænd. Så justerer vi lige mængden af mad, siger Erik Nørgaard Sørensen. 

Hotelejeren kan også berette om stor kundetilfredshed.

- Ud af 14.000 bestillinger i det forløbne år har vi haft to-tre klager over, at der var for lidt mad, fortæller hoteldirektøren.

Han vil også gerne udbrede sine erfaringer til resten af branchen. Ifølge ham smider hoteller og restauranter nemlig 42.000 ton mad ud hvert år.