18-årig kvindelig fodbolddommer blev spyttet på og kaldt møgluder

Julie Alsbro er 18 år og er fodbolddommer i serie 4. Foto: Privatfoto
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 18-årige fodbolddommer Julie Alsbro fra Aabenraa blev overfuset af en mange år ældre mandlig fodboldspiller, der har fået seks spilledages karantæne. DBU tager afstand fra episoden.

Der er spillet 64 minutter af fodboldkampen i serie 4 mellem Egernsund KIF og Egen UI på Egernsund Stadion lørdag 5. september. Egernsund består af mænd i 20’erne og 30’erne. Egen UI’s hold er lidt yngre.

Mellem de to hold af voksne mænd løber 18-årige Julie Alsbro fra Aabenraa. Hun er fodbolddommer, og hun har en drøm om at rykke endnu længere op i rækkerne og få en karriere som fodbolddommer i Superligaen.

En af Egernsunds spillere bliver tacklet og appellerer om et frispark, men Julie Alsbro afviser. Spilleren råber ”holdt kæft, hvor er du ringe” i retning mod den unge dommer. På trods af, at hun kun har været dommer siden 2017, så er hun efterhånden blevet vant til lidt af hvert.

- Man kommer ikke uden om tilråb. Der er ofte brok over gule kort, men det har aldrig været fysisk. Det værste, jeg er blevet kaldt, er idiot, siger Julie Alsbro.

Ved næste spilstop giver hun spilleren et gult kort for brok. Men denne gang lader manden det ikke blive ved verbale udfald mod den ambitiøse, unge dommerspire.

Manden puster sig op og går hen mod hende, mens han siger ”du er så fucking ringe” direkte henvendt mod Julie Alsbro, der sender hånden ned i lommen efter det gule kort igen for derefter at finde det røde kort frem.

Sager om trusler og vold mod dommere

Ifølge Politiken har der alene siden 1. august i år været otte sager, hvor spillere i de lavere jyske rækker er blevet udvist for truende adfærd mod dommeren. Og ifølge DBU har der de sidste fem år været 90 sager om direkte vold såsom skub, slag, spyt og halsgreb mod dommere.

Kilde: Politiken

Manden er ved at forlade banen, men da han passerer Julie Alsbro, skubber han til hende, spytter på hende og siger ”møgluder”.

- Jeg står lige et halvt minuts tid og er lidt paf. Jeg står og kigger ud efter ham og ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg kan høre nogle af de andre spillere på banen sige: ”kom, så fortsætter vi” og ”kom nu videre”. Jeg får parkeret situationen og finder tilbage i rytmen, siger Julie Alsbro.

Det er først, da hun sætter sig ud i bilen for at køre hjem, at det går op for hende, hvad hun har været udsat for. Så da hun er kommet hjem til Aabenraa, melder hun sagen til DBU.

Det er ikke noget, der påvirker mit ønske om at kravle op ad rangstigen som dommer.

Julie Alsbro, fodbolddommer, Aabenraa

Har ikke skubbet til drømmen

Selvom hændelsen har sat sine spor i Julie Alsbro, så har den alligevel ikke skubbet til hendes urokkelige drøm om at blive dommer på et højere plan.

- Det er ikke noget, der påvirker mit ønske om at kravle op ad rangstigen som dommer. Jeg vil gerne fremad, og jeg vil stadig gerne ud at dømme kampe, siger Julie Alsbro.

Allerede dagen efter iførte hun sig igen den karakteristiske gule trøje  – denne gang som linjedommer.

- Jeg var da lidt ramt efter oplevelsen og havde det lidt svært med at skulle ud og dømme igen  oven på den her hændelse. Men efter at jeg havde dømt den kamp, så synes jeg egentligt, at jeg havde det meget trygt ved at skulle ud og dømme igen, siger Julie Alsbro.

Jeg tror også, at når man kommer højere op, så handler det mere om fodbold end at gå og spytte på dommeren.

Julie Alsbro, fodbolddommer, Aabenraa

Med drømmen om at rykke længere op i rækkerne forudser hun også, at der bliver færre usportslige hændelser.

- Jeg tror, at jo længere man kommer ned i serierne, jo mindre respekt er der for dommeren. Det er ikke lige så pæn fodbold, og så må man have det mere i munden eller i tacklingerne. Jeg tror også, at når man kommer højere op, så handler det mere om fodbold end at gå og spytte på dommeren, konkluderer den unge fodbolddommer.

Selvom spilleren brugte ordet ”møgluder”, så tror Julie Alsbro ikke, at hændelsen har noget at gøre med, at hun er en kvinde.

-  Jeg er overbevist om, at hvis jeg havde været en mand, så havde jeg haft den samme oplevelse. Så var det nok bare noget andet, jeg var blevet kaldt, siger Julie Alsbro.

Sagen med Julie gjorde faktisk, at jeg fik ondt i maven. Det er på ingen måde i orden, og jeg må nok sige, at jeg er utrolig ked af det på Julies vegne, at hun har fået den elendige oplevelse, som ingen dommere overhovedet burde opleve.

Casper Mortensen, formand, Egernsund Kultur- og Idrætsforening

Klubben er ked af sagen

Formanden for Egernsund Kultur- og Idrætsforening, Casper Mortensen, er ked af sagen.

- Det er noget, der på ingen måde hører hjemme i fodbold, og sagen med Julie gjorde faktisk, at jeg fik ondt i maven. Det er på ingen måde i orden, og jeg må nok sige, at jeg er utrolig ked af det på Julies vegne, at hun har fået den elendige oplevelse, som ingen dommere overhovedet burde opleve, siger Casper Mortensen.

Oven på episoden har foreningen haft indkaldt spillerne til et møde, hvor der blev lavet en handlingsplan for spillere, trænere og bestyrelse.

- Vi er en forening for alle, og hvor der skal være plads til alle. Men det står også helt klart, at vi ikke ser den form for opførsel fra nogen i klubben. Med det sagt vil der komme andre konsekvenser, skulle det ske igen. Vi håber, at det vil bære frugt, for at vi sikrer os, at sådan en hændelse ikke sker igen, siger formanden.

Bestyrelsen i Egernsund KIF skal nu drøfte, om episoden får konsekvenser for spillerens fremtid i foreningen.

Har ikke hørt fra Egernsund KIF

Julie Alsbro har hverken hørt fra spilleren eller fra klubben Egernsund KIF.

- Jeg ved ikke, om man kunne have forventet, at klubben gav mig et kald. Men det havde da hjulpet, hvis klubben havde erkendt, hvad der skete og taget afstand til det, siger Julie Alsbro.

Mener du, at Egernsund KIF indirekte retfærdiggør hændelsen ved ikke at have givet dig en undskyldning?

- Jeg ved ikke, om man kan gå så langt at sige, at klubben retfærdiggør det ved ikke at give mig et kald. Men hvis nu klubben havde sagt, at de tog afstand fra det, så vidste jeg, at det ikke handlede om klubben, men at det kun handlede om den ene spiller, siger hun.

Efter TV SYDs henvendelse har formanden for Egernsund KIF oplyst, at klubben nu vil tage kontakt til Julie Alsbro.

- Vi vil selv tage kontakt til Julie i løbet af dagen for at give hende en undskyldning på Egernsund KIF’s vegne og måske få en snak. Og her appellerer vi til, at vi sammen med DBU og Dommerforeningen kan tage en dialog. Jeg synes, der er meget at sige til hende, både personligt og på klubbens vegne. I sidste ende håber jeg, at vi sammen kan hjælpe hinanden med at sætte fokus på problemet og rette op på det, siger formand i Egernsund KIF, Casper Mortensen.

DBU: Ikke befordrende for arbejdet med at rekruttere dommere

Hos DBU tager man også afstand til hændelsen og oplyser, at spilleren er blevet idømt seks spilledages karantæne.

- Jeg synes, det er en kedelig, trist og uheldig sag. Det er på ingen måde acceptabelt, at der er en spiller, der behandler en af vores unge dommere på den her måde. Vi tager afstand fra det, som spilleren har gjort, det hører ingen steder hjemme på en fodboldbane, siger dommerchef i DBU Jylland, Jakob Bille fra Horsens.

Det er ikke særligt befordrende for vores arbejde med at rekruttere nye dommere.

Jakob Bille, dommerchef, DBU Jylland

I DBU ærgrer man sig over sagen, fordi man netop kæmper med at rekruttere og fastholde dommere.

- Det er ikke særligt befordrende for vores arbejde med at rekruttere nye dommere. En sag som den her sætter jo dommergerningen i et dårligt lys. Men de få sager må heller ikke overskygge alt det gode, der er ved dommergerningen, siger dommerchef Jakob Bille.

Hos Egernsund KIF er man enig i vigtigheden af, at dommere som Julie Alsbro bruger tiden på at dømme fodboldkampe.

- Unge dommere er absolut afgørende for fremtiden for fodbolden, og vi har absolut brug for personer som Julie, som har lyst til at være dommere, og derfor er det også vores opgave at sørge for, at sådan noget ikke må ske igen. Alle skal kunne føle sig sikre til seriekampe, og alle skal have en god fodboldoplevelse, siger Egernsund KIF's formand, Casper Mortensen.

Ifølge Jakob Bille er denne sag den første, man har behandlet i disciplinærudvalget mod en kvindelig dommer.

Ifølge Julie Alsbro var der ingen af de andre spillere på banen, der greb ind og bakkede hende op. Men Jakob Bille afviser at gå ind og straffe alle spillere på banen for stiltiende at have set til.

- Vi kan ikke gå ind og lave kollektiv straf. Det er spilleren, som står til ansvar for sine egne handlinger, og det er spilleren, der må tage konsekvensen af det, han nu har gjort, siger Jakob Bille.

Sagen får muligvis også et juridisk efterspil. Ifølge Julie Alsbro er sagen nemlig nu også blevet meldt til politiet.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

- Vi kalder det isolation

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com