Oversigt

Nu får solen magt om natten, og de lyse nætters tid begynder

I Sydeuropa kender man ikke det særligt nordiske fænomen, der nu begynder: de lyse nætter.

Nu begynder det særligt nordiske fænomen - de lyse nætter.

De lyse nætter kan typisk opleves fra den 5. maj til den 8. august - med regionale forskelle.

Skyldes solens højde

Det smukke sommerfænomen betyder, at det ikke bliver "rigtigt" mørkt, fordi solen er mindre end 18 grader under horisonten natten igennem. Det betyder, at nattehimlen bliver lysere.  Også kaldet astronomisk tusmørke.

Når solen er 18 grader eller mindre under horisonten, bliver nattehimlen lyst en smule op.
Når solen er 18 grader eller mindre under horisonten, bliver nattehimlen lyst en smule op.
Foto: TV 2 Vejret

Lysest bliver det ved sommersolhverv den 20. juni. Her kommer solen maksimum 11 grader under horisonten ved Gedser og 8 grader under horisonten ved Skagen.

22 lyse nætter til forskel i Danmark

I Nordjylland har man kunnet nyde de lyse nætter siden 28. april. 

Bor man derimod i den sydligste del af Danmark, eksempelvis på Falster i byen Gedser, må man vente til den 9. maj, før nattehimlen bliver lysere - her slutter de lyse nætter også tidligere - den 3. august. 

Antallet af dage med lyse nætter afhænger af breddegraderne.
Antallet af dage med lyse nætter afhænger af breddegraderne.
Foto: TV 2 Vejret

Det betyder, at der er 22 færre nætter færre lyse nætter på de sydligste breddegrader i Danmark end i Nordjylland.

Landene på de sydeuropæiske breddegrader får slet ikke de lyse nætter at se.