Danske folkeskoleelever bliver dårligere og dårligere til at regne og læse.
Det er en historie, som danske medier har turneret rundt med i årtier, men lige lidt er der sket, for resultat er endnu engang det samme.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 2023 dumpede 11,5 procent af eleverne dansk og/eller matematik på landsplan, og i Syd- og Sønderjylland står det endnu værre til.
Her dumpede 13,5 procent af eleverne, og det er "alarmerende", lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College.
- Da tallet lå på 8,6 procent (fra 2016 til 2019) var det relativt højt, og nu er det steget og endda ret markant i enkelte kommuner. Det er noget, som man er forpligtet til at forholde sig til. Der vil altid være nogle, som ikke består dansk og matematik, men med de her tal er den gruppe alt for stor.
Flere faktorer i spil
Forskningschefen peger på, at der kan være flere elementer i spil, når man skal finde en forklaring på, hvorfor tallene yderligere bevæger sig i den forkerte retning.
Først og fremmest kan der være tale om et muligt corona-efterslæb, hvor børns læring i skolen har været udfordret og ufrivilligt er blevet forsømt under nedlukninger.
| Folkeskoleelever der dumpede dansk og/eller matematik i 9. klasse | |||
|---|---|---|---|
| Ikke bestået 2016-2019 | Ikke bestået 2023 | Forskel (procentpoint) | |
| Haderslev | 9,6 | 16,0 | 6,4 |
| Varde | 9,1 | 12,4 | 3,3 |
| Aabenraa | 8,8 | 15,3 | 6,5 |
| Vejle | 8,5 | 10,5 | 2,0 |
| Horsens | 8,5 | 10,8 | 2,3 |
| Vejen | 8,0 | 11,1 | 3,1 |
| Esbjerg | 7,9 | 13,9 | 6,0 |
| Hedensted | 7,6 | 10,3 | 2,7 |
| Billund | 5,9 | 11,2 | 5,3 |
| Kolding | 3,8 | 10,4 | 6,6 |
| Tønder | 14,2 | 17,9 | 3,7 |
| Fredericia | 12,2 | 18,5 | 6,3 |
| Sønderborg | 10,4 | 18,0 | 7,7 |
Dertil kommer problemstillinger som mangel på uddannede lærere - og at børn fra ressourcestærke familier flytter til privatskoler.
- Det er bekymrende, at folkeskolen oplever så mange udfordringer. Der er mange faktorer, hvor folkeskolen oplever udfordringer, og det understreger bare, at det går den forkerte retning for folkeskolen helt generelt. Det stiller store krav til, at politikerne på landsplan og i kommunerne tager tyren ved hornene, siger han.
Kommunerne skal løfte deres ansvar
Udfordringerne er komplekse og kan variere fra kommune til kommune. Det er også et billede, som gør sig gældende i Syd- og Sønderjylland.
- Det er klart, at Syd- og Sønderjylland ikke er fyldt med ressourcesvage familier, så der er helt klart andre faktorer i spil i de enkelte kommuner. Derfor er det også vigtigt, at det er kommunalt, at problemerne identificeres og løses, siger Andreas Rasch-Christensen.
Ifølge forskningschefen bør man landspolitisk øremærke og målrette bestemte ressourcer til udvalgte kommuner i stedet for at smøre ressourcerne tyndt ud og foretaget nålestiksoperationer, “der ikke batter noget på den lange bane”.
- Jo tættere din investering er på den konkrete undervisning, jo større effekt har den. Derfor er det også vigtigt, at kommunerne får inddraget skoleledelserne, siger han.
