Mellem 2015 og 2022 er antallet af bilulykker steget med hele 67 % ved vejarbejde.
Som regel er kørselsadfærden værst på større veje. Bilerne kommer hurtigt forbi, og det oplever asfaltarbejder, Thomas Ladefoged, ofte.
- Mange bilister bliver mere aggressive i kørslen, når de møder vejarbejde. Bilerne kører tættere på, og det er næsten ligegyldigt, hvor meget vi afspærrer, så skal de nok køre udenom, fortæller formanden for asfaltteamet, Thomas Ladefoged.
Kampagnen - "Pas på den jeg elsker" - kører fra onsdag den 24. april og tre uger frem.