Hun har boet det samme sted i 31 år, men inden længe er æraen forbi for Jette Duesberg som beboer i Skovparken i Kolding.
- Det er mærkeligt og rigtig svært at forholde sig til, siger hun.
Paradoksalt nok har hun selv stemt for fraflytningen. Det skete torsdag i sidste uge, hvor to tredjedele af beboerforeningen sagde ja til en en ny helhedsplan for boligkvarteret i den nordlige del af Kolding.
Flertallets beslutning betyder, at inden 2030 skal 554 lejemål i området enten omdannes til ungdoms- eller seniorboliger eller helt rives ned.
Transformationen får dog ikke beboernes opbakning med god vilje.
- Det er en måde at få området Skovparken til at overleve, og derfor er vi nødt til at spille med, men rent politisk er vi imod det, siger Jette Duesberg, der også er formand for Skovparkens afdelingsbestyrelse.
For mange år på listen
Ændringerne i boligområdet sker, da Skovparken betegnes som et omdannelsesområde. Det gør de efter at have stået på listen over omdannelsesområder mere end fem gange. Listen var tidligere kendt som ghettolisten.
Og på baggrund af parallelsamfundsaftalen, som blev indgået af et flertal i Folketinget i 2018, stod det derfor klart, at Skovparken i sin nuværende form ikke stod til at redde.
Hvad er et omdannelsesområde?
Et omdannelsesområde blev tidligere betegnet som et hårdt ghettoområde.
Ved et omdannelsesområde forstås et boligområde, som de seneste fem år har opfyldt betingelserne for at være et parallelsamfund.
Ved et parallelsamfund forstås et udsat boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Siden 2018 har Social,- Bolig og Ældreministeriet hvert år den 1. december offentliggjort en liste over omdannelsesområder. I 2023 opfyldte otte boligområder kriterierne.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen
Hos AAB Kolding, der ejer de 554 lejemål, er man tilfreds med beboernes ja til 2030-planen. Velvidende omkring, de ikke havde noget valg.
- Ventetiden er overstået, og nu kan vi komme i gang med planen. Den ser spændende ud i forhold til, at man får forandret et helt område, der kommer til gavn for Skovparken og andre områder, siger Karl-Jørn Petersen, der er formand for AAB Kolding.
I beboerforeningen stemte to tredjedele for helhedsplanen i håbet om at få indflydelse på, hvordan det nye kvarter skal udmønte sig. Et nej til helhedsplanen risikerede muligheden for ikke at få et ord indført.
På gensyn eller farvel
Alle beboere skal efter planen genhuses, da alle altaner i ejendommene skal fjernes.
Karl-Jørn Petersen tror, der går et halvandet år, før de første får besked på, at de skal bo under andet tag.
Det bliver for nogle en midlertidig fraflytning, mens det for andre bliver et permanent farvel.
Andelen af almene boliger skal nemlig reduceres til 40 procent af den samlede bygningsmasse. Hos Skovparken betyder det, at tre boligblokke rives ned, mens tre øvrige boligblokke omdannes fra almene boliger til private lejemål.
Formanden for AAB Kolding mener, at omdannelsen er nødvendig for at få en forskelligartet beboersammensætning. Han mener samtidig, det kunne gøres på en anden måde.
- På en eller anden måde synes jeg, det er tåbeligt at brække sunde boliger ned for at få opfyldt lovgivningen, siger Karl-Jørn Petersen.
Ikke desto mindre bliver nedrivningen virkelighed. Lejeboligformanden kan ikke sætte et præcist tal på, hvor mange beboere som ikke vender tilbage til Skovparken efter en genhusning.
Is i maven eller flyt nu
Jette Duesberg pønser nu på, hvad hun skal gøre i forhold til en fremtidig bopæl.
- Det bliver spændende at se, hvor jeg havner. Om jeg har is i maven til at blive boende indtil tre måneder før, hvor jeg får et genhusningstilbud, eller om det er nemmere at finde lige præcist det, jeg gerne vil have. Jeg vil helst selv bestemme, hvor jeg kommer hen, siger hun.
Udover Skovparken står naboområdet Skovvejen også over for en transformation frem mod 2030.
