Krigen er rykket tættere på.
Det er et faktum. Det har fået flere til at få øjnene op for begrebet 'prepping'.
Men hvad er det egentlig for en størrelse?
Det har vi fået Rasmus Dahlberg, lektor på Forsvarsakademiet til at gøre os klogere på. Og vi starter med en tur ind i tidsmaskinen.
For prepping som fænomen gjorde for alvor sit indtog i danskernes hverdag under coronakrisen. Vi så pressemøde på pressemøde, hvor statsministeren lagde ansigtet lagt i alvorlige folder. Og her kunne man se en klar vækst i antallet af danskere, der begyndte at google, hvordan man kunne forberede sig derhjemme.
- Jeg tror roligt, vi kan sige, at prepping ikke altid har været så normalt, som det er lige nu, siger Rasmus Dahlberg.
- Traditionelt set - og dermed mener jeg før Covid19-pandemien - har det været associeret med sølvpapirshatte og en lidt ekstrem tilgang præget af mistillid til myndighederne, hvor man som den klassiske stereotypiske prepper bygger sit eget beskyttelsesrum ude i baghaven og, har gasmasker og feltrationer på lager til et til et år. Og så sidder man ellers derude og vogter over den med sin riffel i hånden, fordi naboen og genboen endelig ikke skal komme og tage ens forråd.
Ifølge Rasmus Dahlberg har truslen om krig herhjemme ikke været særligt stor de seneste 30 år. Men inden for nyere tid har den været 'rimeligt' eksisterende. Så interessen for prepping er i virkeligheden nogle gamle dyder, vi mere går tilbage til, end nogle vi opfinder.
En digitaliseret verden
Men måden, vi forbereder os på, er meget anderledes i dag end eksempelvis under den kolde krig.
Jeg plejer at sige, at vi har nok mere brug for firewalls end betonvægge i forhold til den trusselssituation, vi står overfor.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og det gør os også noget sårbare, forklarer Rasmus Dahlberg. For hvad gør vi, når NemID, betalingskort og den grundlæggende digitale infrastruktur er væk?
- I min virkelighed handler kriser om det, man kalder sammenbrud i forudsigelighed i forhold til hverdagen. Det kan jo have alle mulige årsager. Det kan være ondsindede angreb, det kan være hackere. Det kan også bare være hændelige uheld.
- Det kan være en mand med en rendegraver, der kommer til at grave et kabel over ved en fejl. Så i virkeligheden handler det om alle disse former for nedbrud i samfundets funktioner.
Hvad betyder prepping?
Prepper kommer af det engelske ord 'prepare'. Det er et begreb, man for alvor har kendt de seneste 20 år, men siden tiden efter 9/11 og orkanen Katrina i USA, har prepping-begrebet vundet frem. Faktisk er Rasmus Dahlberg dog ikke meget for ordet prepping.
- Preppere vil for mange være den stereotype amerikaner med en dyb mistillid til myndighederne, og så sidder han der med sit jagtgevær og vogter over sit forrådskammer.
Derfor bruger han ordet 'hjemmeberedskab'.
- Hjemmeberedskab handler om sund fornuft og rettidig omhu. Så du som borger biddrager til den samlede robusthed og ikke er den første, myndighederne er nødt til at komme ud og hjælpe.
Et nyt trusselsniveau
Men er prepping egentlig bare en meget udstyrstung hobby - eller har det faktisk en reel funktion? For hvem har egentlig ansvaret for at sikre os, hvis krisen eller krigen kommer?
Det er myndighedernes ansvar er at sikre samfundsvigtige funktioner. Det er først og fremmest hospitalerne, så du stadigvæk får hjælp under en krise, hvis du bliver alvorligt syg.
Men du skal ikke regne med, at der står nogen fra staten uden for din dør 12 timer inde i en krise og leverer vand og fødevarer hjem til dig. Altså har du også et ansvar som borger for at forberede dig inden for rimelighedens grænser.
Men det er for Rasmus Dahlberg vigtigt at slå fast, at prepping eller hjemmeberedskaber handler om samfundssind og ikke mistillid. Og hvis der så er nogen, der gør en hobby ud af det, så gør det ingen skade. Det er faktisk kun med til at gøre os alle sammen langt mere robuste.
Og dét bliver essentielt. Ikke kun nu, med også i fremtiden, for hvis du spørger Rasmus Dahlberg, så bliver truslen ikke mindre.
- Vores børn kommer nok ikke til at opleve den tilnærmelsesvis samme grad af tryghed og frihed, som jeg har nydt de seneste tre årtier. Og det betyder, at vi lige pludselig skal kunne omstille os.
