- Nogle vil nok mene, at jeg måske er lidt paranoid, fordi jeg tænker meget over tingene. 

Sådan siger Claus Thaisen. Han er 'prepper'. Så er han også omsorgshjælper, socialdemokratisk byrådsmedlem i Hedensted og familiefar. Og så bor han i Uldum - en lille by en spytklat fra Horsens.

Det med at være prepper er egentlig en ret ny titel. For to år siden sad han hjemme i sin stue og så Putin sende sin hær ind i Ukraine. Og så skete der noget.  

Det, Claus forbereder sig på, er en krise, hvor strøm, varme og vand forsvinder. Det kan være en fysisk krig, cyberkrig eller en voldsom naturkatastrofe, men atomangreb er ikke en del af forberedelsen. Derfor ejer han heller ikke det, der minder om beskyttelsesrum, gasmasker eller bøtter med jodtabeletter. 

Svømmehalsvand

50 meter fra Claus' hjem i Uldum ligger Lille Å. Og hvis alt skulle gå galt, så er det her, Claus vil hente sit vand. Altså når han har drukket de 20 liter, han allerede har stående derhjemme. 

- Ja, jo. Det det lugter jo lidt af klor, siger han og tager en tår af det ellers ret grumsede vand, han har hentet frisk fra fad. 

Blandt Claus' survival-kasser #1, #2 og #3 er der nemlig rensetabletter. Noget, der kan være med til at gøre selv det mest bakteriefyldte vand drikkeklart. Derfor lugter det lidt at svømmehal.

- Men hellere det end bøvl med maven, siger Claus.

Curling-prep 

Survival-kasserne #1, #2 og #3 består af de gænge ting, som blandt andet Borgerberedskabet anbefaler, at man skal have liggende til at kunne klare sig i 72 timer. De gyldne tre døgn.

Og så lidt mere. 

20 Liters vanddunk, solcelle-elementer, walkie talkies, generator, radio med håndsving, powerbank, variationer af vakuum-mad og dåser. Der er også et helt basalt førstehjælpskit, lommelygter og lamper. 

-  Jeg tænker, der er nok til, at min kone og jeg kan klare os i en hel uge. Det skulle ikke være noget problem, siger Claus.

Og hvis krisen rammer, så har Claus også lavet en plan for, hvad resten af familien gør. Han har blandt andet udrustet sin søn i Aarhus med en get-home-bag. Altså en taske, der har det basale, der skal til for at man kan komme i sikkerhed. 

Der er en powerbank, kontanter, kort og lidt mad. Og så er planen eller at sønnen skal rejse de 65 kilometer hjem til Uldum. 

- Det er jo en lang cykeltur, men det kan blive nødvendigt, siger Claus og fortsætter: 

- Det vigtigste er at holde sammen på familien. 

Hvad nu hvis?

- Hvad ville der ske, hvis ikke du forberedte dig? 

- Jeg ville konstant tænke: 'Hvad nu hvis?'. Det ville frustrere mig så meget ikke at vide, hvordan vi skulle kunne klare os, hvis krisen kommer. Jeg tror, mange af os sidder med en følelse af at frygte for, at livsnødvendig infrastruktur forsvinder, hvis krisen rammer og krigen kommer.

- Der er mange, der sætter deres lid til, at det etablerede samfund har nogle beredskabsplaner, der træder i kraft. Men jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvordan vi som familie leve i det morads? Derfor bliver jeg nødt til at lave mine egne forberedelser.

Og i hjemmet i Uldum er det netop Claus, der står for det. Preppingen. Altså forberedelserne.  

Det siger ikke hans kone det store, men indtil videre fortæller Claus, at hun er glad for at blive inkluderet i planerne. Og så fungerer 'survival-kasserne' for nu mest som et udvidet viktualierum.

- Er der grænser for, hvor meget man kan forberede sig? 

- Der er jo nok en chance for, at jeg har en hulens masse ting stående, som du aldrig får brug for. Så kan man spørge sig selv, om det så er spild af kræfter og penge. Og jo, muligvis, men vore madvarer cirkulerer i husholdningen, så vi hele tiden får dem brugt og udskiftet med nogle friske. Men alt det andet kan sagtens ende med at være spildt, men jeg har det godt med at have investeret i ro.

- Jeg tænker også langt hen ad vejen, at de forberedelser, man gør sig, passer til det trusselsbillede, man ser. Hvis der kommer et atomangreb, så kan det godt ende med gasmasker eller beskyttelsesrum.

Èn ting er sikkert. Det bliver nok ikke en uge med det store á la carte-menukort i Uldum, hvis krisen kommer. 

For selvom dåsemad og vakuumpakket brød indgår i den normale husholdning, så er det ret langt fra den standard af mad, som der plejer at blive tilberedt. 

- Der kommer jo nok til at mange lidt grønt. Og det kan blive ret svært at opdrive, hvis krisen sætter ind om vinteren. Det kommer jo mest af alt til at minde om nødrationer, siger Claus. 

Scenariespil

Der er en ting, der gentager sig, når Claus snakker. 

Han siger altid 'hvis' og ikke 'når', krisen kommer. Det med at opbygge et prepper-lager er lidt som at udspille en masse scenarier. Måske kan du huske de der bøger, fra da du var barn, hvor man skulle tage beslutninger, mens man læste og bladre rundt alt efter, hvad man besluttede sig for?

Det er lidt det, Claus og de andre preppere gør. Scenariespil.

Men hvad så, hvis familien ikke længere er med på legen? Det er da også en tanke, der er faldet Claus ind. Altså hvis konen ikke længere vil lade pladsen til prepper-grej, der måske aldrig skal i brug.

- Så vil jeg stå med den samme tanke som inden jeg begyndte at preppe: Hvad nu hvis? Så har jeg ikke nogen plan, og det vil frustrere mig, så jeg håber ikke, hun begynder at smide mine sager ud, siger Claus og griner.

- Men den virker heldigvis til at være klappet af for nu.