Tapedispenseren laver en høj, lidt skinger lyd, da Laura Svangård kører den over papkassen og taper den godt ind. Papkassen har hun fyldt med en ordentlig stak bøger, der er klar til at blive solgt, når de rammer ankomstbutikken. Rundt om hende står reol efter reol fulde af bøger i alle afskygninger i en ellers mennesketom lagerhal.

Og netop det, at der ikke er mange øjne i nærheden, og at der er rig mulighed for at holde afstand, har været et af kriterierne for, at Laura Svangård kan komme ud og arbejde igen.

Den 21-årige kvinde har en svær, atypisk form for astma, og det placerer hende i den særlige risikogruppe, der absolut ikke må blive smittet med coronavirus.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg har manglet denne del af min hverdag. Jeg er sindssyg glad for at arbejde, og det har derfor været meget mærkeligt for mig, at jeg ikke har kunnet komme afsted og haft noget at stå op til, siger Laura Svangård, der nu har fået et job som blæksprutte at stå op til i virksomheden New Mags.

Inden corona lukkede Danmark, havde hun et job som personlig træner i Vejle, hvor hun bor. Men på grund af smitterisikoen har hun været nødt til at pakke drømmejobbet væk og sætte kassen på hylden. Men selv om der er langt fra personlig træner til lagerarbejde og administrativt arbejde, er hun glad for det nye job i New Mags.

- Det her arbejde er godt for mig, fordi jeg kommer ud og får en hverdag. Det har jeg ikke haft de seneste fem måneder. Nu bevæger jeg mig og er social – også selvom vi ikke er mange og holder afstand. Jeg føler, at der er brug for mig, og dét er en dejlig følelse, siger Laura Svangård.

Ingen slutdato

De første fem-seks uger af coronatiden levede Laura Svangård helt isoleret og havde kun kontakt til sin kæreste og familie gennem en rude. Nu er hun begyndt at se familie og venner igen, men ekstra afstand og sprit er stadig nødvendigt.

- Jeg synes selv, at jeg er psykisk stærk, men jeg har da haft dage, hvor jeg har haft lyst til at lægge mig ned og græde og spise is. Men jeg indså også ret hurtigt, at jeg var nødt til at se mulighederne i begrænsningerne, siger Laura Svangård.

Coronakrisen har betydet, at hun måtte sige nej til en plads på uddannelsen i ernæring og sundhed, og samtidig har hun måttet sige farvel til drømmen om at være personlig træner - i hvert fald for nu.

- Jeg er meget opmærksom på at pakke drømmene ned i nogle kasser, som vi lægger låg på for en stund og skubber væk. Så kan jeg tage dem frem, når corona er væk og se, om vi skal åbne dem til den tid, siger Laura Svangård og tilføjer:

- Jeg er rigtig glad for planer og skemaer. Jeg har ikke noget skema for corona, og det er nok det, jeg synes, er det værste. Hvis jeg vidste, at det var færdigt til oktober, så kunne jeg planlægge derefter, men det kan jeg ikke. Men nu tager jeg en dag ad gangen, og så må vi se.