"Tørrer du ikke bare røv på gamle?": Fem SOSU-studerende fortæller, hvorfor faget er meget mere end fordommene

Fem SOSU-studerende fortæller om de mange fordomme, der eksisterer om deres fag. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fordommene om SOSU-faget er mange, men ifølge fem studerende er faget meget mere, end hvad folk måske tror.

Der er mangel på SOSU-assistenter og -hjælpere. I de kommende år vil dén mangel blive mere og mere akut.

I 2028 anslår fagforbundet FOA, at vi kommer til at mangle 41.000 varme hænder i ældreplejen, hvis vi skal opretholde det nuværende niveau.

SOSU-skolerne har svært ved at tiltrække studerende, og det skyldes måske de mange fordomme, der er forbundet med faget.

Her fortæller fem unge syd- og sønderjyder om de fordomme, de har mødt, fordi de har valgt en SOSU-uddannelse.

Ny TV SYD-serie: 'Hjemmehjælperne'

I TV SYD-serien 'Hjemmehjælperne' følger vi i 12 afsnit fire SOSU'ers arbejde i Kolding Kommune. Serien sendes hver lørdag klokken 19.30 på TV SYD - første gang 20. februar. 


Du kan dog allerede nu se de første fem afsnit ved at klikke her.

Mathias Bundgaard

Mathias er 16 år og under uddannelse til at blive SOSU-assistent i Esbjerg. Han har særligt mødt fordomme, der relaterer sig til hans køn.

- Mine kammerater var skeptiske i starten og kaldte mig bøsse. Jeg grinede af det og spurgte, hvad de selv ville efter gymnasiet. De andre ved ikke, hvad de vil, men det gør jeg. De er bare blevet rådet til at gøre det.

Mine kammerater var skeptiske i starten og kaldte mig bøsse.

Mathias Bundgaard, SOSU-studerende, Esbjerg

Han har godt hørt om, at der er mangel på varme hænder, og at dén mangel kun vil stige i fremtiden. Derfor føler han også et ansvar over for den ældre generation.

- Jeg synes, at ældre er så hyggelige at snakke med. Hos den købmand, jeg arbejder ved, kommer der mange ældre, og de er flinke, søde og rare og spørger tit ind til en. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det samme for dem.

Men det er ikke den eneste grund til, at han er startet på SOSU-uddannelsen. For med uddannelsen håber han også at være bedre stillet, hvis han engang vil have en anden uddannelse.

- Jeg er begyndt på SOSU-skolen for at videreuddanne mig til noget andet. Den giver andre muligheder, hvis jeg vil ind til politiet eller blive ambulanceredder. 

Mathias Bundgaard er 16 år og er under uddannelse til at blive SOSU-assistent i Esbjerg. Foto: Bookenshelter.dk

Emma Albertsen

Emma er 22 år og studerer til SOSU-assistent i Fredericia. Hun er selv en af dem, der har haft fordomme om SOSU-faget.

- Jeg har også selv haft nogle fordomme, men man bliver jo klogere, jo mere man lærer om det. Folk forbinder det med at tørre røv. Det gør man også, men det er også så meget andet.

For hende handler det om de mennesker, hvis hverdag man som SOSU-assistent kan være med til at ændre.

Det er et stærkt undervurderet fag.

Emma Albertsen, SOSU-studerende, Fredericia

- Det er mennesker, man har med at gøre. De skal trives, og man skal være opmærksom på, hvordan de har det. Det, at vi kommer, kan være deres højdepunkt i løbet af dagen. Det er et stærkt undervurderet fag.

Også Emma Albertsen vil bruge uddannelsen som springbræt til at tage uddannelsen som ambulanceassistent. Men hun er endnu ikke afklaret om, hvorvidt hun kunne finde på at blive i SOSU-faget.

Emma Albertsen er 22 år og studerer til SOSU-assistent i Fredericia. Foto: Bookenshelter.dk

Chikumbi Namumba

Chikumbi er 21 år og studerer til SOSU-assistent i Fredericia.

- Folk spørger, hvorfor jeg gider det job, og hvorfor jeg gider at bruge tid på ældre mennesker. Men jeg nyder det, og jeg har det godt, når jeg skal på arbejde. Man kommer så tæt på de mennesker, og man får skabt en forbindelse med dem.

Folk spørger, hvorfor jeg gider det job.

Chikumbi Namumba, SOSU-studerende, Fredericia

Chikumbi er født i Zambia, men er opvokset i Danmark. Hun har også hørt fordomme på grund af sin hudfarve.

- Folk siger, at det er typisk afrikanere at arbejde i hjemmeplejen. Jeg tænker, om det er fordi, folk tænker, at vi ikke er kloge nok. Det gør lidt ondt.

Hun har valgt uddannelsen som SOSU-assistent, fordi hun altid har haft en drøm om at blive jordemoder. Så hun håber, at hun med erfaringen fra ældreplejen kan komme ind på drømmestudiet engang.

Chikumbi Namumba er 21 år og studerer til SOSU-assistent i Fredericia. Foto: Bookenshelter.dk

Camilla Jørgensen

Camilla er 19 år og studerer til SOSU-assistent i Vejle. Hun har - udover den mest sejlivede fordom - også hørt andre.

- Der var mange, der sagde, at det er jeg alt for klog til. Jeg har også hørt, at vi ikke laver en skid, og at vi bare er kommunalt ansatte, og at det ikke er lige så fint.

Der er så mange andre ting ved faget.

Camilla Jørgensen, SOSU-studerende, Vejle

Som en del af studiet er hun også ude og holde foredrag på folkeskoler om, hvordan det er at studere til SOSU-assistent. Det er særligt her, hun har hørt fordommene, som hun har forsøgt at nuancere over for de unge.

Men hun kan ikke se sig selv fri for, at hun også selv har været i deres sko.

- Jeg havde også selv lidt de fordomme, da jeg startede, så jeg var faktisk lidt påpasselig med at starte på uddannelsen. Men det er ikke nogen fordomme, der burde være der. Der er så mange andre ting ved faget, og vi har en vigtig funktion i samfundet.

Camilla Jørgensen er 19 år og studerer til SOSU-assistent i Vejle. Foto: Bookenshelter.dk

Sif Ellund Nielsen

Sif på 19 år studerer til SOSU-assistent i Esbjerg. Hun har også mærket fordommene om SOSU-faget fra sine omgivelser.

- Jeg har venner, der siger “du tørrer jo bare røv” og “du laver jo ikke noget”. Jeg har også hørt fordomme om, at vi kun arbejder på plejehjem. Men det gør vi jo ikke kun. Vi er også i psykiatrien og på sygehuse. Men det tror jeg ikke, at folk ved.

Jeg har venner, der siger “du tørrer jo bare røv” og “du laver jo ikke noget”.

Sif Ellund Nielsen, SOSU-studerende, Esbjerg

Men for Sif Ellund Nielsen er SOSU-faget meget mere end fordommene. For hende giver faget hende en faglighed, som hun vægter højt. Uddannelsen skal nemlig bruges som et springbræt til at blive sygeplejerske.

- Jeg håber, jeg kan komme ud og få noget erfaring som SOSU-assistent et halvt års tid, inden jeg søger ind på sygeplejerskeuddannelsen. Men jeg tager det, som det kommer. Hvis jeg til den tid hellere vil fortsætte som SOSU-assistent, så gør jeg det.

Sif Ellund Nielsen på 19 år studerer til SOSU-assistent i Esbjerg. Foto: Bookenshelter.dk

I øjeblikket kan du se serien 'Hjemmehjælperne' hver lørdag klokken 19.30 på TV SYD. Her følger vi fire SOSU'ers arbejde i Kolding Kommune.

Tema

Vores ældrepleje

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com