Politiker: Man kan ikke holde alle vildsvin ude
Nytter det noget med et vildsvinehegn, når dyrene bare kan svømme? Politiker mener ikke, at man kan gardere sig fuldstændig.
DF og regeringen besluttede i starten af marts 2018, at der skal opsættes et hegn ved den dansk-tyske grænse, der skal holde vildsvin ude af landet for at forhindre spredning af afrikansk svinepest-
Men onsdag er der dukket en video op, der viser, at vildsvinene er virkelig gode svømmere. Og så kan måske stille spørgsmålstegn ved, om hegnet nytter noget.
Peter Kofod Poulsen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti mener aldrig, at man kan udstikke en garanti.
- Et hegn er ikke ligegyldigt. Et hegn vil være med til at holde en del af vildsvinene ude. Men jeg tror, man snyder sig selv, hvis man tror, at ingen vildsvin nogensinde kan komme over. Sådan vil det naturligvis være. Nogle vil alligevel komme over, for eksempel ved at svømme, men det vil være nemmere at få holdt presset væk og få skudt dem, der skulle ske at komme ind på dansk jord, siger han.
Han mener, at det vil været et meget stort problem for dansk eksport og svinelandbrug, hvis den afrikanske svinepest spreder sig til Danmark, og han ser altså hegnet som den bedste løsning.
- Det afgørende er, at man får skabt den her hindring for, at vildsvinene bare kan løbe ind på dansk jord. Så man forhåbentlig også kan få udryddet den bestand, der kan være, siger Peter Kofod Poulsen
Politikeren, der er valgt i Sydjyllands Storkreds, kan ikke forestille sig, at man vil lave et tiltag med et hegn ud i vandet.