Maj løser en opgave for samfundet som er guld værd – og hun gør det gratis

Foto: Pia Thordsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tusindvis af frivillige løser hver eneste dag opgaver for deres medborgere. Opgaver som er afgørende for at samfundet hænger sammen. Maj Terp Rasmussen er en af dem. Hun hjælper blandt andet ældre med at få styr på deres MitID. Og hun forlanger ikke en krone til gengæld.

- Goddag Ruth. Så dit MitID driller?

Maj Terp Rasmussen bukker sig ned for at tage støvlerne af, mens Ruth Larsen lukker døren bag hende.

De to kvinder kender hinanden godt efterhånden.

Jeg plejede godt selv at kunne betale regninger, men det er blevet så indviklet nu

Ruth Larsen, pensionist, Fredericia

En gang hver måned har de en aftale om, at Maj kigger forbi for at hjælpe med at logge på netbank med MitID, som Ruth Larsen ikke er blevet rigtig fortrolig med.

- Jeg plejede godt selv at kunne betale regninger, konstaterer Ruth Larsen. 

- Men det er blevet så indviklet nu.

MitID-problemer er en af de opgaver, som både Maj Terp Rasmussen og 1.800 andre IT-frivillige i Ældre Sagen har haft travlt med at hjælpe deres ældre medborgere med at løse de seneste mange måneder.

Man lærer kun ved selv at gøre det

Maj Terp Rasmussen er frivillig IT-koordinator ved Ældre Sagen i Fredericia.

Tålmodigt guider hun Ruth Larsen igennem log-in på netbank. Trin for trin.

- Bare vent. Du kan se, der er en lille cirkel, der kører, så den skal nok komme, lover Maj, mens Ruth kigger koncentreret søgende ned på computeren hen over brillekanten.

Nogle gange er Google forsvundet, og andre gange er skærmen blevet lille og - hvor skal man så henvende sig?

Maj Terp Rasmussen, frivillig IT-koordinator, Ældre Sagen, Fredericia

Ruth får selv lov. Maj rører stort set ikke computeren.

- Man lærer kun af selv at gøre det, konstaterer hun.

Desuden må Maj ikke se og håndtere Ruths brugernavn og koder.

Der er mange regler, man skal kende som frivillig.

Ruth Larsen kunne godt finde ud af NemID - men MitId er hun ikke blevet fortrolig med. Foto: Pia Thordsen

Frivillige skal bidrage endnu mere

Hvad ville det mon koste, hvis det offentlige skulle løse de mange MitID-problemer for de ældre?

Det er der ingen, der ved.

Men der er ingen tvivl om, at det ville være mere end svært at få de ældste med over på MitID, hvis der ikke var en mindre hær af frivillige, der hjalp til.

I det hele taget løser frivillige så mange opgaver, at samfundet næppe kunne fungere, hvis de pludselig nedlagde arbejdet.

Eksempler på opgaver, frivillige løser på ældreområdet

·         Besøgstjenesten

·         Vågetjenesten

·         Gå-med-venner

·         Generationsmøder

·         Madskoler

·         It-hjælper i hjemmet

·         Instruktør i stole-motion

·         Ude-motion i naturen

·         Bestyrelsesarbejde

·         Ældrepolitik

·         Bisidder

·         Aktiviteter for mennesker med demens

·         Danmark spiser sammen

·         Sprogunderviser

·         Vejleder

·         Arrangerer foredrag og andre arrangementer

·         Bridge

·         Hjælper på It-café

·         Besøgshunde

·         Arrangerer rejser og udflugter

·         Redaktør for bladet ”DET SKER”

·         Velkomstvært

·         Frivilligkoordinator

·         Arrangerer litteraturkredse

·         Tryghedsopkald

·         Sociale caféer

·         M.fl.

Kilde: Ældre Sagen

Cirka 40 procent af alle danskere arbejder frivilligt i alt fra idrætsforeninger til ældrecentre, og den værdi, de frivillige bidrager med, har SVM-regeringen et godt øje til:

Vi er i fuld gang med at se på, hvordan vi som organisation gør os attraktive i en situation, hvor folk har mindre lyst til at binde sig, end vi er vant til

Lars Linderholm, underdirektør i frivilligafdelingen, Ældre Sagen

”Derudover ønsker regeringen at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en større rolle i skoler og på ældrecentre”, står der i regeringsgrundlaget.

I hård konkurrence

Der er slet ingen tvivl om, at der bliver bud efter de frivillige i fremtiden. Den kreative tænkning er allerede i gang.

Kan de frivillige i endnu højere grad løse opgaver, som kan aflaste de SOSU-assistenter og -hjælpere, som vi om ganske bare syv år vil mangle cirka 16.000 af? 

Maj Terp Rasmussen er førtidspensionist og bruger mange timer hver uge på frivilligt arbejde. Foto: Pia Thordsen

I Ældre Sagen fortæller underdirektør i frivilligafdelingen, Lars Linderholm, at civilsamfundsorganisationerne skal være på tæerne for at holde på de frivillige:

- I Ældre Sagen har set en vækst i antallet af frivillige – simpelthen fordi der lige nu er mange raske og friske ældre, der går på pension, og gerne vil gøre en forskel, fortæller han.

Men der er et stor ”men”:

- Der er ingen tvivl om, at kampen om folks tid er hård, og den bliver kun hårdere i fremtiden, fordi der er så mange tilbud til de raske og rørige ældre: Børnebørn, ferier og kulturelle aktiviteter. Så vi er i fuld gang med at se på, hvordan vi som organisation gør os attraktive i en situation, hvor folk har mindre lyst til at binde sig, end vi er vant til, siger Lars Linderholm.

Det er da sket, at jeg har givet en hånd med, der hvor jeg er kommet ud. Men direkte at skulle sendes ud for at gøre rent eller andet, det synes egentlig ikke, at man skal

Hans Kurt Debel-Hansen, frivillig, Ældre Sagen, Fredericia

Grænser for frivilligheden

I Ældre Sagens IT-café i Fredericia hjælper tidligere sognepræst Hans Kurt Debel-Hansen ældre medborgere med computer-, tablet- og smartphone-problemer.

- Når vi taler om at give en ekstra hånd med, så skal man jo for det første tænke over, at det kan være noget, der kræver kompetencer, og de kompetencer skal være i orden, siger Hans Kurt Debel-Hansen.

Men han synes ikke, det er frivilliges opgave at gribe en støvsuger eller vaske gulvet:

- Det er da sket, at jeg har givet en hånd med, der hvor jeg er kommet ud. Men direkte at skulle sendes ud for at gøre rent eller andet, det synes egentlig ikke, at man skal, siger han.

Hvad gør man hvis Google er forsvundet?

Poula Brahe står alene med sine IT-problemer efter at hendes mand døde for seks måneder siden. Foto: Pia Thordsen

Guld værd

Maj Terp Rasmussen har været frivillig siden 1995, og hun elsker at gøre en forskel for andre.

Hun har ingen IT-baggrund, men har lært sig at løse alverdens problemer med tv-bokse, computere, tablets og telefoner hen ad vejen.

- Det er jo fantastisk at komme ud til en, der ikke har sovet hele natten, fordi han skulle have oprettet MitID – og så kommer jeg og kan løse problemet, siger Maj.

Poula Brahe står alene med sine IT-problemer efter at hendes mand døde for seks måneder siden. Foto: Pia Thordsen

Og problemet med Poulas MitID løser sig også.

På borgerservice viser det sig, at det slet ikke er spærret. Der har nok været en fejl på serveren, sidst de forsøgte at logge ind.

- Men det er godt, du har nogen til at hjælpe dig, siger kvinden i skranken.

- Det er guld værd, siger Poula med et smil.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

Politiet efterforsker muligt drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et muligt drab af en kvinde i Sønderborg.

Først afspærrede politiet et område ved Damgade og sidenhed Kastanjealle, uden videre meldinger om årsagen. Nu skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de efterforsker et muligt drab af en kvinde.

Den formodede gerningsmand har meldt sig selv og er i politiets varetægt, hvorfor der ikke er grund til utryghed, lyder det i pressemeddelelsen.

Politifolk og retsmedicinere er til stede i området, hvor det ventes, at der vil være afspærret nogle timer endnu, lyder meldingen omkring klokken 16:00.

- Der kan være tale om drab. En kvinde har mistet livet på en måde, som indikerer, at der ligger en kriminel handling bag, skrives der i pressemeddelelsen.

Kvinden blev fundet ved Damgade, og området er spærret for at sikre eventuelle spor, mens området omkring Kastanjealle er afspærret 'for at sikre mulige spor til sagen'.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com