Indimellem banker Jinnie Roholt Rasmussen på hjemme hos Inge Lund. Hun er hendes private sygeplejerske, der også hjælper med forskellige huslige opgaver.

- Det er utroligt betryggende at have en i baghånden, man kan ringe til, for jeg er godt klar over, at jeg er skrøbelig. Så det betyder meget at kunne få den hjælp, man gerne vil have, siger Inge Lund.

Hun vil gerne vide hvem, der kommer i hendes hjem, og derfor er hun glad for, at det udelukkende er Jinnie Roholt Rasmussen, og at hun kan ringe til hende, når hun har behov for et besøg.

Det er et billede, Jinnie Roholt Rasmussen kan genkende, og efter et job på et plejehjem ville hun finde tilbage til sin måde at gøre tingene på og startede virksomheden Din Lille Hjælper.

- Det er min redning for at blive i faget, for jeg vil ikke gå på kompromis med mine værdier i mit arbejde, siger hun.

Privat velfærd hitter

Det er ikke kun hos syge og ældre, at den private velfærd bliver valgt. Det samme gælder i daginstitutioner og skoler.

Der dukker samtidig flere tilbud op om privat velfærd.

Flere private sygeplejersker

Der dukker flere og flere private sygeplejersker op. Lone Bliksted startede sin virksomhed KeasCare for tre år siden, og efterspørgslen er kun gået én vej.

- Der har været en stigende efterspørgsel fra hele landet og fra alle indkomstlag i befolkningen, så det er helt sikkert noget, der vokser, siger hun.

Næsten alle, der henvender sig, ønsker en privat pleje, fordi de gerne vil have besøg af den samme, som har tid til den enkelte.

- Vi har god tid, og vi har tid til at se hele forløbet og hele mennesket. Det er den samme sygeplejerske, der kommer ud, og så møder de altid en erfaren og kompetent sygeplejerske, siger hun.

Hun mener ikke, at det økonomiske med private virksomheder kommer til at inddele folk i et A- og et B-hold, men at man allerede kan opleve det i forhold til, hvor mange pårørende og ressourcer en syg eller ældre har.

- Det er jo kompliceret at blive en del af sundhedsvæsnet, tingene går stærkt, og der er mange forskellige instanser, man skal agere med. Mængden af overskud og kompetencer man har, både som patient og som pårørende, har en stor indvirkning på, hvordan man kommer igennem et sygdomsforløb, så allerede der er en forskel på, hvordan folk kommer igennem det, siger hun.

Et tværgående samarbejde

Det er ikke utænkeligt, at der kommer til at være et større samarbejde med den private og offentlige sektor. Ifølge forsker i Offentlig-privat samspil ved Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, peger det politiske fokus i den retning.

- Den overordnede tendens er, at der er blevet en større involvering af det private marked over de seneste 20 år. Vi så et stort boom i 00'erne ved praktisk hjælp, og den udvikling har fladet mere ud i 10’erne, siger han.

Alligevel vælger cirka hver tredje ældre en privat løsning, men alle der er visiteret til hjælp kan frit vælge, hvilket både kan mindske og øge uligheden.

- Vi ved fra undersøgelser, at det ikke er alle borgere, der har samme forudsætninger for at sætte sig ind i de valgmuligheder, der er, og træffe et valg på et oplyst grundlag. Man vil typisk blive visiteret til hjælp, når man allerede har fået skavanker, og så ligger ens muligheder for hjælp til at vælge ofte i netværket, siger Ole Helby Petersen.

Forskellige behov

Der er mange forskellige grunde til, at de private sygeplejersker bliver valgt. Jinnie Roholt Rasmussen og Inge Lund klarer både indkøb, rengøring, skraldespanden og medicinkøb sammen.

- Jeg synes, det er utrolig fantastisk, at man får en relation til Inge, og at vi har tiden til, at jeg kan høre hendes livshistorier. Det er, hvad Inge har lyst til, og det synes jeg bare er utrolig vigtigt, siger Jinnie Roholt Rasmussen, der har flere klienter i trekantsområdet.

- For pårørende kan det være en stor støtte, at man kommer og hjælper, så de har tid til at være pårørende, siger hun.