I fremtiden får sengen dig ud af sengen - og andre smarte dimser, der letter alderdommen

Velfærdsteknologi bliver en stor del af plejen - og den bliver endnu større i fremtiden. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Allerede nu hjælper små maskiner og aggregater ældre med blandt andet rengøring og spisning. Brugen af velfærdsteknologi vil stige, spår eksperter.

Robotterne kommer!

Sådan lyder den dystopiske forudsigelse tit om en fremtid, hvor robotter har frarøvet mennesker deres frihed.

Men i dette tilfælde skal vi ikke nødvendigvis være så bange for robotterne - eller velfærdsteknologien, som den også hedder.

Den slags aggregater der hjælper med at gøre livet lettere for de, der af den ene eller anden grund har svært ved at komme igennem dagen ved egen hjælp.

Og der er brug for velfærdsteknologien, for udfordringerne i velfærdssystemet står i kø.

Sygeplejersker forlader faget, der mangler personale på plejehjemmene, og børnene må se længere og længere efter en voksen.

Fagforbundet FOA, der hovedsageligt organiserer kommunalt ansatte, har selv estimeret, at der ved udgangen af 20'erne vil mangle 40.000 varme hænder i ældreplejen.

Tallet er dog kritiseret af flere sundhedsøkonomer, som mener, at det er kraftigt overdrevet, og at tallet nærmere er mellem 5.000 og 8.000.

Udgifter til vikarer er eksploderet

Ifølge tal, som TV SYD har fået aktindsigt i, er Region Syddanmarks udgifter til vikarer på sygehuse og i psykiatrien steget 104 % fra 2019 til 2022.

I psykiatrien isoleret er udgifterne steget med hele 332% fra 10,8 millioner kroner i 2019 til 46,8 millioner kroner i 2022.

På landsplan estimerer Danske Professionshøjskoler, at der i 2030 vil mangle 8.000 sygeplejersker.

Uanset hvad eksperterne er enige om, vil der mangle varme hænder til det stadigt stigende antal ældre.

Derfor er TV 2-regionerne gået sammen om temaet 'Velfærd uden varme hænder', hvor vi tager temperaturen på velfærdssystemet, som det er nu, og ikke mindst hvordan det bliver i fremtiden.

For hvem og hvad sætter vi vores lid til, når vi ikke får den velfærd, som vi håber at få?

Det håber vi at belyse i denne serie af artikler og tv-indslag i vores 19.30-udsendelser på tv og på TV SYD PLAY.

Velfærdsteknologi i alle kommuner

Meget af det, vi nok tænker bliver fremtiden i ældreplejen, er faktisk allerede i brug.

Eller det er i hvert fald allerede tilgængeligt. Om det så er taget i brug i kommuner og i det private er en anden sag.

Vi har besøgt virksomheden Gloria Mundi Care i Fredericia, som sælger velfærdsteknologi for at se, hvad teknologien kan hjælpe med.

Det er blot et udsnit af, hvad der findes på markedet. Ude i kommunerne findes der lige nu hundredvis af projekter med forskellig velfærdsteknologi.

Kommunernes Landsforening (KL) har lavet et interaktivt kort, hvor man kan se, hvilke projekter med velfærdsteknologi, der er i gang i alle kommuner.

En typisk dag

I en virkelighed, hvor der mangler hænder, vil teknologien kunne overtage mange fysiske opgaver for de ældre.

En typisk dag for en ældre vil nu og i fremtiden derfor kunne se sådan ud:

Morgen:

Om morgenen kan man blive hjulpet ud af sengen... af sengen selv.

Og en del af morgenbadet klares af bruseren selv, som har indbygget roterende børste.

Efter badet skal morgenmaden indtages. Og hvis man er usikker på hænderne, findes en elkedel, der kan vippe, så man ikke risikerer at spilde kogende vand.

Efter morgenmaden kan det være, at man synes, at den rengøring, man måtte få fra kommunen, ikke passer til ens egne standarder.

Men så er det heldigt, at der findes en gulvmoppe, der selv skrubber og vrider kluden op.

Derefter skal støvsugeren svinges. Det gøres let med en robotstøvsuger, der selv gør arbejdet. 

Flere kommuner i Syd- og Sønderjylland stiller robotstøvsugere til rådighed for de ældre.

Middag:

Når frokosten skal indtages, findes der også hjælp, hvis man har svært ved at spise ved egen hjælp.

Der findes allerede nu emballageåbnere, hvis man ikke har kræfter i arme og hænder efter eksempelvis en hjerneblødning.

En "arm" holder bestik for en, hvis man har svært ved selv at føre maden op til munden.

Man kan også få en handske, der hjælper én med at holde ting. Det kunne være et glas eller et krus.

Hvis pårørende og plejepersonalet gerne vil i kontakt med én uden selv at kunne være der, findes der en elektronisk mellemmand med navnet 'BEAM', som er en såkaldt "telepresence robot". 

Det betyder, at man gennem teknologi kan være tilstede et andet sted. Det er der som sådan ikke noget nyt i - forskellen er blot, at robotten kan køre rundt på sine to hjul.

Så den ældre kan have en sådan robot hos sig, og så kan andre køre den rundt hos vedkommende for at komme i kontakt.

Eftermiddag:

Det er eftermiddag. Måske vil man lægge puslespil, gætte kryds og tværs eller læse mails på computeren.

Det kræver, at man bevæger armen.

Og hvis man af den ene eller anden grund har svært ved at bruge armen og mangler styrke, findes der også et smart aggregat, der kan aflaste armen.

I flere kommuner - blandt andre Aabenraa Kommune - testes lige nu en intelligent ble, der selv registrerer og sender besked om, det er nødvendigt at skifte. 

På den måde undgår man unødigt at skulle tjekke manuelt, og dermed mindskes ubehagelige situationer forbundet med bleskift. 

Aften:

Om aftenen kan det være, at der skal tages medicin. I Haderslev Kommune forsøger man sig lige nu med en maskine, der selv frigiver medicin, så man tager de rette dosis.

Det er tid til at gå i seng, og det kræver ikke nødvendigvis et par varme hænder.

Endnu engang hjælper sengen selv.

Nat:

Der findes allerede nu sensorer, der hænger over sengene og registrerer, om man ligger i sengen, er stået op eller er faldet ud. Sensorerne findes blandt andet i Vejle Kommune. 

Der findes også vippesenge, som måske kan blive fremtiden flere steder. Det var faktisk danskeren Christian Buus, der opfandt vendelagenet i 1970'erne.

Vippesengene kan rulle lagenet til side, så man, uden selv at gøre en indsats, bliver vendt.

100 millioner kroner på velfærdsteknologi

I sidste års økonomiaftale mellem staten, kommunerne og regionerne blev parterne enige om at sætte gang i en tiårsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor. 

Målet er at frigøre ressourcerne fra 10.000 årsværk over en tiårig periode.

Til det er der afsat 100 millioner kroner i perioden 2023 til 2025.

Tema

Velfærd uden varme hænder

38-årig mand sigtet for drab på kvinde i Sønderborg

Politi har det meste af lørdag været til stede i et afspærret område ved Damgaard og Kastaniealle i Sønderborg. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

En 38-årig mand er blevet sigtet for at have dræbt en 67-årig kvinde denne lørdag i Sønderborg.

Lørdag rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 11:02 ud til Damgade i Sønderborg, hvor man fandt en død 67-årig kvinde fra lokalområdet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort efter meldte den 38-årige mand, der nu er sigtet for drab, sig selv. Han fremstilles søndag klokken 10:00 i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

- Den foreløbige efterforskning – heriblandt omstændighederne omkring kvindens død og de foreløbige afhøringer – har vist, at kvinden er blevet dræbt af knivstik. Vi er fortsat tidligt i vores efterforskning, og vi kan af hensyn til netop efterforskningen ikke komme ind på nærmere detaljer end dem, vi har oplyst, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Søndag vil Syd- og Sønderjyllands Politi være til stede ved den mobile politistation i Sønderborg, som følge af dagens massive tilstedeværelse. Her kan borgere, der måtte ønske tryghedsskabende dialog, henvende sig.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com