Vestis nye Formel 1-tjans glæder motorsportsekspert
Onsdag kom det frem, at racertalentet fra Vejle, Frederik Vesti, i den kommende sæson skal være Formel 1-reserve for Lewis Hamilton og George Russell hos Mercedes.
Det er en glædelig nyhed for Vesti, hvis han skal optimere sine chancer for at få et fast sæde i motorsportens kongeklasse i fremtiden.
Det mener i hvert fald Jens Winther Junior, der er TV 2 Sports motorsportsekspert.
- Det er sindssygt positivt, at Vesti stadig er inde i billedet. Den her nyhed betyder ikke nødvendigvis, at han kommer til at køre, men sandsynligheden er klart større, nu hvor han er udnævnt som reserve, siger Jens Winther til mediet.
Med tjansen som reservekører er det dog langt fra givet, at Vesti også bliver én af de i alt 20 Formel 1-kørere inden for en overskuelig tidshorisont.
Vesti kommer nemlig til at rollen som reservekører med tyske Mick Schumacher, der er tidligere holdkammerat med Kevin Magnussen i netop Formel 1.
Mick Schumachers navn og erfaring kan være med til at give tyskeren en fordel i sidste ende, vurderer motorsportseksperten.