Tallet taler sit eget tydelige sprog. I den seneste jagtsæson er der blevet nedlagt 7863 mårhunde, og det er en stigning på 140 procent sammenlignet med året før, hvor danske jægere nedlagde 3366 mårhunde.

Særligt i Jylland har man store problemer med den invasive art. Også i Vejle Kommune hvor Mogens Lindberg fungerer som mårhundereguleringsjæger under Danmarks Jægerforbund.

Store hvalpekuld

- Vi har oplevet en tredobling i antallet af nedlagte dyr igen i år i forhold til sidste år. Der er måske nogle jægere, der har haft lidt bedre tid til at sidde ude om natten og skyde mårhunde under coronanedlukningen, fordi de ikke skulle møde på arbejde næste dag. Men der er helt sikkert kommet flere dyr, siger Mogens Lindberg.

Mårhunde kan få store hvalpekuld på helt op til 12 hvalpe og har ifølge Mogens Lindberg en imponerende evne til at brødføde de store kuld.

- Når de får hvalpe, så er det hannen, der sidder hjemme og passer på graven, mens tæven er ude at æde. Når hun har så god tid til at æde, kan hun producere meget mere mælk, siger Mogens Lindberg om opfostringsmetoden, som ingen andre danske dyr benytter.

Flere midler til regulering

Og det er bare en af årsagerne til, at der hele tiden bliver flere mårhunde. En anden årsag er ifølge mårhundereguleringsjægeren, at problemet med den invasive art ikke bliver taget alvorligt nok.

- Mårhunden er der stort set ikke brugt penge på. Fuglene og frøerne skal først være helt væk, før folk vågner op, siger han.

- Tag et vådområde som Kongens Kær ved Vejle. Danske fugle ved ikke genetisk, hvordan de skal reagere i forhold til en mårhund, så her er deres reder et rent tag-selv-bord.

- Kommunen er nødt til at vågne op og begynde at sætte penge af til at regulere mårhunde. Ellers kommer vi ikke til at have et fuglereservat i Kongens Kær fremover, siger Mogens Lindberg.