![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDYvMTQvYW5kcmVhcy1vZGJqZXJnLXBhYS1kZW4tc3RvcmUtc2NlbmUuanBn/andreas-odbjerg-paa-den-store-scene.jpg?fm=jpg&w=4032&h=3024&s=75980c326019180269f5ab9d6577b7a6)
Tyv stjal ledninger fra festival
Ukendte gerningsmænd brød onsdag eller torsdag en af Jelling Musikfestivals containere op og stjal flere kabelledninger på 20 meter, forlængerledninger, en oplader og en skruemaskine.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Ifølge avisen skete indbruddet i perioden mellem onsdag klokken 12 og torsdag klokken 13.30.