Artiklen er mere end 30 dage gammel

Superligaklubs anfører gennem to sæsoner stopper

Vejle Boldklub stopper samarbejdet med Raúl Albentosa, der har været anfører i klubben i de seneste to sæsoner.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Den 35-årige forsvarsspillers kontrakt med klubben udløb med udgangen af juni, og ifølge Vejle Boldklubs direktør er det en spiller af format, man nu tager afsked med.

- Raúl tog ansvar fra dag et, ikke alene for sin egen rolle, men også for sine holdkammerater, både dem, der spillede ved siden af ham, men også for den spiller, der havde truppens yderste mandat. Det viser, hvilket format Raúl kom med, havde undervejs og vil blive husket for, fortæller klubbens direktør Henrik Tønder.

Foto: Helena Bendixen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

58-årig kan et håndværk, som kun få i Danmark kan

I et værksted i Kolding står 58-årige Claus Boisen og udøver et håndværk, som kun de færreste kan udføre. Han er nemlig en ud af kun en håndfuld danskere og så vidt vides den eneste i Syd- og Sønderjylland, der bygger guitarer fra bunden.

- Det er så meganørdet. Hvis jeg først begynder at uddybe det, så tænker folk ”stop manden, han er ikke rigtig klog”, griner Claus Boisen.

Han var ikke mere end ni år, da han fik sin første guitar. Han har spillet lige siden, men der var altid et problem.

- Jeg har korte fingre, så halsen på guitaren var altid for tyk og for bred til mig. Det irriterede mig helt vildt.

Han rejste til USA og købte dyre guitarer, men de passede aldrig til ham. Han havde derfor en drøm.

- Jeg ville bygge min egen guitar. En der passede til mig.

Claus Boisen bygger både elguitarer og akustiske udgaver. Foto: Helena Bendixen, TV SYD

Artiklen er mere end 30 dage gammel

De korte fingre var så stort et problem, at 58-årig tog sagen i egen hånd

Claus Boisen har altid haft kærlighed til guitarspillet, men hans korte fingre var et problem. Derfor lærte han sig selv at bygge en guitar, der passede til ham.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

56-årig kvinde død i motorcykelulykke

En 56-årig kvinde er fredag omkommet efter en motorcykelulykke i på hjørnet af Tøndervej og Vestre Ringgade i Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV 2. 

Kvinden ramte en anden motorcyklist, hvorefter hun mistede kontrollen og kørte direkte ind i et hus. Kvindens familie er underrettet.

Foto: Heidi GOdskesen Rasmussen
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere børn på julemærkehjem lider af skolevægring

14 procent af de børn, der starter på et af landets fem julemærkehjem, lider af skolevægring. Det vil sige, at de har meget svært ved at passe deres skolegang og måske endda ligefrem føler ubehag eller modvillighed mod at komme i skole.

På Julemærkehjemmet Fjordmark fortæller forstander Jesper Lildholdt, at flere af de børn, der bor hos dem, har mange fraværsdage i skolen.

- Det er ikke noget, vi har ekstra fokus på, men lige nu er der en stor gruppe af vores børn, som lider af skolevægring, siger Jesper Lildholdt.

På det sønderjyske julemærkehjem hjælper de årligt 150 børn, som ikke trives i deres dagligdag. Det kan være, fordi de bliver mobbet, holdt udenfor fællesskabet eller på en eller anden måde føler sig forkerte.

Inden 14-årige Nora Østgaard i starten af dette skoleår kom på Fjordmark, blev hun ofte hjemme fra skole, fordi hun ikke følte, hun passede ind. Efter sit ophold kommer hun i skole stort set hver dag.

I programserien Julemærkehjemmet Fjordmark på TV SYD PLAY kan du følge, hvordan Fjordmark hjælper udsatte børn.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vejle spiller uafgjort i intens bundgyser

Det er status quo mellem Lyngby og Vejle i bunden af nedrykningsspillet efter en nervepirrende gyser fredag aften.

Sævar Magnusson bragte Lyngby på sejrskurs, men German Onugkha sikrede pointdelingen i starten af anden halvleg.

Med resultatet har Lyngby og Vejle nu henholdsvis 26 og 24 point lige over og under nedrykningsstregen.

Kampens enorme betydning satte sit præg på de første 37 minutter, som var både uden rytme og specielt mange muligheder, men til gengæld spækket med intensitet og dueller.

Lyngby havde mest initiativ, og derfor var det heller ikke helt hen i vejret, da holdet brød dødvandet og bragte sig på 1-0.

Vejle-spidsen German Onughka var tæt på et hurtigt modsvar, men Lyngby-keeper Jannich Storch klarede forsøget, og i den anden ende appellerede værterne kort før pausefløjt også kraftigt, men forgæves, for et gult kort nummer to til stopperen Denis Kolinger.

Underholdningen fortsatte i anden halvleg, og efter 49 minutter kom kvitteringen, da Lyngbys forsvar passivt valgte at lade Vejle-topscorer Onughka stå helt blank og heade Musa Juwaras indlæg i nettet.

Begge hold havde herefter overtaget i perioder, og chancerne faldt med jævne mellemrum, men både Storch og engelske Nathan Trott i Vejle-buret hev store redninger ud af ærmet.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Heste sat ud for at græsse på halvø

Hvis man har gået en tur på Skallingen nord for Fanø i sommerhalvåret, har man med stor sandsynlighed set kvæg, der har gået og græsset på halvøen.

Opdatering 29. april: Tidligere fremgik det af artiklen, at kreaturerne var fjernet på grund af PFAS. Det er dog ønsket om øget biodiversitet, som har fået Naturstyrelsen til at skifte dyrene.

Sådan har det været i mange årtier, men hvis man går en tur på selvsamme halvø i dag, vil man i stedet blive mødt af 90 islandske heste.

Årsagen skal findes i, at kvægbestanden, der har græsset i mange år, er blevet fjernet.

Her skal hestene i løbet af sommeren græsse for at sikre, at halvøen ikke gror til i eksempelvis piletræer og rørskov. Hestene græsser nemlig anderledes end køer, da hestene bider noget i bund og lader andet stå.

- Islandske heste er hårdføre, og de kan sagtens klare sig i området. De har høje klitter, hvor de kan gå i læ, ligesom de har én stor buffet af mad, som de kan græsse af, siger Bjarne Slaikær fra Naturstyrelsen.

Som hyrde og naturvejleder på Skallingen har Bjarne til opgave at holde øje med hestene alle ugens dage for at sikre, at de græssende dyr har det godt.

- Det er mit 28. år, som jeg går i gang med nu. Jeg kan ikke undvære det, for så var jeg stoppet for længst, siger Bjarne Slaikær.

I næste uge får Skallingens nye beboere tilslutningen af øvrige 45 heste.

Foto: Local Eyes Agency
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet afsøgte spærret motorvej med hunde

Poltiet afsøgte tidligt fredag aften et område på E20 ved Bramdrupdam ved hjælp af hunde.

Det viser billeder fra Local Eyes Agency.

Først spærrede politiet de østgående spor og dernæst de vestgående spor.

Omkring klokken 19:30 genåbnede politiet igen motorvejen.

TV SYD har forsøgt at få fat på Sydøstjyllands Politis vagtchef for at få at vide, hvad politiet leder efter. Dette har ikke været muligt.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

April slår 88 år gammel vejrrekord

Aldrig har en april været så våd, som denne april vi befinder os i netop nu, siden man begyndte at måle for første gang.

Det stod klart fredag klokken 15, hvor den hidtidige landsdækkende rekord fra 1936 på 98 millimeter regn blev slået.

Siden da er vandet væltet ned over landet, og rekorden er blevet udbygget minut for minut.

Overalt i landet er der faldet mere regn end normalt i løbet af måneden, men særligt det sønderjyske område har vejrguderne set sig lune på.

Højdespringeren i landsdelen er Haderslev Kommune, hvor der i skrivende stund er faldet 147 millimeter.

Det fortæller TV 2 Vejrets meteorolog Andreas Nyholm.

- Det er lidt et paradoks, at april har været så våd, for april er traditionelt den tørreste måned på året, siger han.

Andreas Nyholm fortæller, at årsagen til det våde vejr skal findes i tilfældigheder og klimaforandringernes påvirkning.

- I år har vi været uheldige med at få en del lavtryk og dage med byger. Det er groft sagt en tilfældighed, men eftersom en sky i dag kan indeholde cirka syv procent mere regn pr. grad temperaturen stiger sammenlignet med for 100 år siden, så er der grobund for, at der hurtigt kan falde meget regn.

Den 1. og 2. april bidrog gevaldigt til den nye vejrrekord, hvor vandet væltede ned. I Haderslev Kommune faldt der alene knap 40 millimeter vand på to døgn.

De resterende fire april-dage byder dog på mere tørt vejr, end vi har oplevet i løbet af måneden. Hvis det kommer til at regne bliver der blot tale om få millimeter, lyder det fra meteorologen.

Foto: Tom Ingvardsen/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nyt olie- og gasfelt i Nordsøen er blevet godkendt

En ny olie- og gasproduktion fra det uberørte Hejre-felt i den danske Nordsø er nu blevet godkendt.

Energistyrelsen har fredag givet tilladelse til, at olieselskabet Ineos kan begynde at hive olie og gas op af undergrunden.

Det fremgår af en meddelelse på Energistyrelsens hjemmeside.

- Det er stik imod al klimavidenskab, sund fornuft, og hvad Danmark arbejder imod internationalt at give en ny tilladelse til at søge ny olie på dette tidspunkt i historien, siger Helene Hagel, klimapolitisk leder i Greenpeace.

Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i 2025, og de første fossile brændstoffer ventes produceret fra 2027. Tilladelsen gælder frem til 2045.

Det er forventningen, at produktionen af olie og gas fra Hejre-feltet, der ligger omkring 300 kilometer fra den danske vestkyst, vil stå for omkring syv procent af den samlede produktion fra danske Nordsø-felter.

Klimaminister Lars Aagaard (M) afviser at kommentere godkendelsen, da det ifølge ministeriet er en administrativ beslutning truffet af Energistyrelsen.

Ministeren har dog tidligere forklaret, at ny olie- og gasproduktion i Danmark kan bidrage til at gøre Danmark uafhængig af russiske brændstoffer.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com