To internationale stævner skal markere Vejles ambition om at være hovedstad for parasport.
Vejle vil være hovedstad for parasporten i Danmark.
Parasport er for atleter med et handicap, og to gange i løbet af i år vil kommunen være vært for internationale mesterskaber.
Til marts afvikles et mesterskab i para-dressur på ridecentret Blue Horse ved Randbøldal, og i begyndelsen af august er der EM i kørestolsrugby i DGI Huset i Vejle.
Samtidigt vil kommunen fokusere på at inkludere para-atleter i almindelige sportsklubber i kommunen, og den vil aktivt forsøge at komme i dialog med handicappede borgere, som ikke selv finder vej til en lokal sportsklub.
Vi glæder os til at skabe en fest, og til at få parasporten ud at leve i byrummet, så borgerne i Vejle kan lære sporten bedre at kende.
Dan Jørgensen, (K), formand, Kultur- og idrætsudvalget, Vejle Kommune
Ikke set før
Ifølge Vejle er det hverken i ind- eller udland set før, at en kommune kalder sig for hovedstad for parasport og så massivt satser på at understøtte handicappede idrætsudøvere. Planen i Vejle er, at alle byens borgere og institutioner som f.eks. skoler og museer skal inddrages.
Vil skabe en fest
– Vi glæder os til at skabe en fest, og til at få parasporten ud at leve i byrummet, så borgerne i Vejle kan lære sporten bedre at kende, blive fascineret og selvfølgelig hjælpe de danske atleter ved at skabe en fantastisk kulisse, siger Dan Arnløv Jørgensen, (K), formand for Kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune.
Daniel Wagner
Byen har hentet inspiration i bysbarnet Daniel Wagner, som fik sit ene ben amputeret over knæet efter en trampolinulykke som 14-årig. Han er europamester i para-atletik og har vundet masser af medaljer bl.a. EM i længdespring og 100 meter sprint sidste år. I 2015 blev han tredobbelt medaljevinder ved VM i para-atletik i Qatar, og han satte samtidigt ny verdensrekord.
Hun blev fyret som rektor på stort gymnasium - nu kan hun erobre magten
De færreste vil kunne genkende Mette With Haagensen på gaden. Men i 2025 kan hun stryge helt til tops og vinde magten over Venstre for første gang nogensinde.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Hun har haft et par tumultariske år med en fyring og en langstrakt strid med sin tidligere arbejdsplads. Nu har hun chancen for at gøre noget, ingen andre nogensinde har gjort. Bliver det mon Mette With Haagensen fra Varde, der lykkes med at tage magten fra Venstre?
Analyse: Valg til regionsrådet i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Gaaab... Kan det blive mere kedeligt? Hvem sidder der overhovedet i forvejen? Og hvad er det egentlig, de laver?
Det er ikke for sjov, at valget ofte bliver kaldt "det oversete valg". Det falder typisk sammen med kommunalvalget, og mange af os er måske ikke helt klar over, hvad det egentlig gælder.
Nu skal jeg fortælle dig, hvorfor det i allerhøjeste grad kan betale sig at følge med. Det er nemlig alt andet end kedeligt. Faktisk kan regionsrådsvalget i særligt Region Syddanmark blive et af de største dramaer overhovedet, når vi går til stemmeurnerne den 18. november for både at sammensætte nye byråd i vores kommuner og et nyt regionsråd.
Hvad laver regionerne?
Regionernes hovedopgave er at styre det danske sundhedsvæsen. Det er således regionernes ansvar at forvalte de mange milliarder skattekroner, som hvert år går til driften af vores sygehuse, psykiatrien samt privatpraktiserende læger og speciallæger.
Regionerne har også opgaver inden for regional udvikling, uddannelse og kultur, natur og miljø og kollektiv trafik.
Som led i den nye sundhedsreform oprettes 17 nye sundhedsråd, hvor regioner og kommuner i et tæt samarbejde skal skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.
Vi skal starte hos én, vi kender rigtig godt. Nemlig Stephanie Lose, for hun er helt central for at forstå den situation, Region Syddanmark står i politisk lige nu. Før Lose blev Venstres næstformand og økonomiminister i SVM-regeringen, sad hun tungt på magten i Region Syddanmark. Senest blev hun valgt med svimlende 147.486 stemmer. Hendes parti, Venstre, har desuden haft magten i regionen altid - ligesom Socialdemokratiet tilsvarende har siddet på magten i Region Midtjylland, lige siden regionerne blev oprettet i 2007.
Men i Region Syddanmark har der nok aldrig været et større momentum for, at magten kan tippe, end nu. Med Lose ude af spillet, har Socialdemokratiet en historisk chance for at tage formandsposten - spørgsmålet er bare, om deres trumfkort er stærkt nok.
Trumfkortet hedder Mette With Haagensen. Hun kommer fra Varde og stillede op for første gang for fire år siden i direkte duel med Lose - og tabte som bekendt med et brag. Haagensen fik 15.619 stemmer mod Loses knap 150.000. Nu er hun valgt som spidskandidat igen, og i Socialdemokratiet håber man, at hun nu har fået mere gennemslagskraft og er blevet bedre til at bide sig fast i vælgernes bevidsthed.
Socialdemokraterne håber også, at Loses arvtager, Bo Libergren, taber terræn. Dels fordi, han ikke har Loses kendisfaktor, og dels fordi, Moderaterne og Danmarksdemokraterne kan kannibalisere på det parti, de begge er født af. Desuden er Bo Libergren fynbo og har sværere ved at trække stemmer i Jylland.
Bo Libergren (V) og Mette With Hagensen (S) hilser på hinanden efter Venstremanden officielt blev valgt som ny regionsrådsformand i november 2023. I 2025 kommer de to også til at stå overfor hinanden i kampen om at blive regionsrådsformand de kommende fire år.
Foto: Maria Tuxen Hedegaard/Region Syddanmark
Analysen er reel nok. Bo Libergren kan næppe samle samtlige af Loses 150.000 stemmer op, og han vil helt klart blive udfordret af både Støjbergs og Løkkes soldater. Når det er sagt, er det tvivlsomt, om det kommer til at ske i en grad, så det lykkes socialdemokraterne at fravriste ham magten.
Bo Libergren har været med i Region Syddanmark helt fra start, og Venstre vil uden tvivl slå på hans erfaring og sikre hånd på rattet. Et stykke hen ad vejen kan han helt sikkert også ride på efterdønningerne af Loses succesbølge.
Det er uden for enhver tvivl, at begge partier kraftigt har overvejet deres muligheder frem mod valget i 2025.
I Socialdemokratiet er der kræfter, der internt har kæmpet benhårdt for at skaffe en stærkere spidskandidat end Mette With Haagensen. I partiet er man pinligt bevidste om, at chancen er nu - og sandheden er nok, at With Haagensen er valgt, fordi det ikke lykkedes at få overtalt andre. For fire år siden blev hun valgt med håbet om at skabe fornyelse og reel kant til Venstre, men det udeblev. Faktisk har det sommetider lignet, at With Haagensen har været slyngveninder med Lose, og Haagensen var da også en af de første til de begræde tabet af Lose til landspolitik.
Stephanie Lose (V) og Mette With Hagensen i debatduel under regionsrådsvalget i 2021. I år hedder Hagensens modstander Bo Libergren.
Foto: TV SYD
Siden har Haagensen bøvlet med en sag, hvor hun blev fyret som rektor på Rybners Gymnasium i Esbjerg. Selvom voldgiftsretten slog fast, at fyringen var usaglig, er det ikke den slags, man som toppolitiker drømmer om, at vælgerne husker.
I hvert fald nogle socialdemokrater havde drømt om en egentlig profil - måske fra landspolitik. Andre har det fint med, at det ikke blev sådan. I regionspolitik har man nemlig en lang tradition for samarbejde og brede aftaler. Klimaet er et helt andet på Christiansborg. Retorikken er hårdere, og kanterne skarpere. Hiver man en landspolitiker ind, er man bekymret for, at det går ud over det politiske samarbejde og i sidste ende den stabilitet, vores sundhedsvæsen behøver.
Omvendt er det svært for dig og mig som vælgere at skille partierne og kandidaterne ad, når alting foregår i så god ro og orden.
Fælles for duellanterne, Mette With Haagensen og Bo Libergren, er, at de færreste almindelige mennesker ville kunne fortælle, hvem de er, hvis de blev stoppet på gaden og så et foto af dem. De skal begge kæmpe hårdt for at blive set og hørt - det kommer ikke af sig selv, og det skal de tage alvorligt, hvis de har ambitioner om at høste bare en brøkdel af Loses stemmer.
Hun blev kendt som hende med de store bryster, men en dag fik hun for alvor nok
21-årige Matilde Guldahl følte, at hun blev gjort til et sexobjekt, fordi hendes bryster var større end gennemsnittets.
Foto: Privatfoto
AfFrederikke Amalie Albrechtsen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder
Ønsket om at slippe for uønsket opmærksomhed fylder mere i dag, når unge kvinder får lavet brystreduktioner, mener speciallæge.
- Ved du godt, at hun har Koldings største patter?
Det var kommentarer som den, der fik betydning for, at 21-årige Matilde Guldahl senere endte på operationsbordet.
Fyren mødte hun i Koldings gader en nat, hvor hun var på vej hjem fra en bytur.
Hun gik med sin daværende kæreste i hånden, da fyren pludselig kom imod dem, og da kommentaren faldt, begyndte Matilde Guldahls i forvejen alkohol-varme kinder at brænde.
Hun blev flov. Og ked af det.
Men når hun nu tænker tilbage på episoden, der i dag ligger små fire år tilbage, bliver hun mest af alt vred.
For kommentaren var bare én ud af mange, Matilde Guldahl gennem sine teenageår har måttet lægge ører til.
Helt fra de tidlige teenageår oplevede Matilde Guldahl, at hendes bryster fik meget opmærksomhed.
Foto: Privatfoto
Flere under kniven
Kommentarerne er kommet, fordi Matilde Guldahl med sin G-skål var udstyret med et brystparti, der var større end de fleste teenagepigers.
- Nogle tænker måske, at det er fedt at have store bryster, men fuck, hvor har jeg ofte tænkt, at jeg ville ønske, at de ikke tiltrak så meget opmærksomhed, siger hun.
Da hun første gang hørte om brystreducerende operationer fra sin mor, var hun derfor ikke i tvivl om, hvad der skulle ske.
Jeg var bare hende med brysterne
Matilde Guldahl
Brysterne skulle være mindre.
Den beslutning står hun ikke alene med. Fra 2018 til 2023 er antallet af brystreduktioner nemlig steget med 39 procent. I 2018 lagde 1150 kvinder sig under kniven, mens der i 2023 var 1550, der fik operationen. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Og noget tyder på, at der de seneste år er kommet noget nyt på spil for de yngre kvinder, mener speciallæge i plastikkirurgi på Rigshospitalet Pia Cajsa Andersen.
Brystreduktioner i Danmark
Siden 2005 er antallet af brystreduktioner i Danmark overordnet steget.
Kommentarerne og spørgsmålene betød, at Mathilde Guldahl altid frygtede, at brysterne var det første, alle forbandt hende med. - Jeg ved jo godt, at det ikke var alle, der snakkede om mine bryster, men det var det, jeg frygtede, siger hun.
Foto: Privatfoto
Et sexobjekt
Første gang, Matilde Guldahl opdagede, hvordan der blev lagt mærke til hendes bryster, var, da en håndfuld beskeder i syvende klasse tikkede ind på det sociale medie ved navn 'Askfm', hvor man kunne stille anonyme spørgsmål.
Flere spurgte, om hun ikke ville sende et billede af sine bryster.
Matilde Guldahl husker tydeligt, hvordan hun i dagene efter den slags beskeder rundede ryggen, når hun gik på skolen.
Med håb om, at brysterne så tiltrak lidt mindre opmærksomhed.
Men den strategi virkede ikke.
Boom i brystreduktioner i USA
I USA er antallet af brystreduktioner steget markant over de seneste år.
I 2023 fik 76.000 amerikanske kvinder en brystreduktion, der ikke var som følge af sygdom eller en del af en kønsbekræftende operation. Det er en stigning på 64 procent siden 2019.
Tendensen er særligt drevet af kvinder under 30 år.
(Kilder: American Society of Plastic Surgeons, The New York Times)
Fra sine veninder hørte hun ofte, hvordan brysterne var det kendetegn, både drenge og piger i deres omgangskreds huskede hende for.
- Jeg følte, at jeg var mindre værd end mine veninder, der blev husket for, at de var gode til at danse eller noget i den stil. Jeg var bare hende med brysterne, siger Matilde Guldahl.
Da det tog fart med festerne i slutningen af folkeskolen, var det også stensikkert, at der altid var en fuld fyr, der skulle konstatere, at hendes bryster var større end gennemsnittets.
- Jeg følte, at jeg blev gjort til et sexobjekt, uden at det var noget, jeg var interesseret i.
Allerede fra de tidlige teenageår betød Matilde Guldahl barm, at hun ofte rundede lidt i ryggen.
Foto: Privatfoto
En 18-årig bedstemor
Kommentarerne byggede desuden oven på hendes frustration over de tunge bryster.
For med hendes spinkle statur betød to kilos barm for eksempel, at hun stort set altid sov med bh, så de tunge bryster ikke trak i huden.
Rygsmerter blev normalen. Og når Matilde Guldahls mor hev hende med i undertøjsforretninger for at få finde bh'er med den rette støtte, eskalerede frustrationen ofte i tårer.
For med de brede stropper og blondestof, syntes Mathilde Guldahl mest af alt, at hun lignende en "bedstemor".
- Jeg drømte bare om at kunne danse rundt i en tube-top ligesom mine veninder, siger Matilde Guldahl.
Martilde Guldahls bryster vejede cirka et kilo hver, inden hun blev opereret.
Foto: Privatfoto
Brysterne skal være mindre i dag, siger ekspert
Så da Matilde Guldahl lige var fyldt 19 år, lagde hun sig på operationsbordet.
For at blive godkendt til en operation i det offentlige krævede det, at Matilde Guldahl levede op til nogle specifikke fysiske krav.
Men over for lægen lagde hun heller ikke skjul på, at brysterne gjorde hende ked af det. Hun var træt af at stikke ud og træt af den opmærksomhed, de tiltrak, forklarede hun.
Krav til brystreduktion
For at få foretaget en brystreduktion i det offentlige, skal man leve op til en række krav.
Det gælder blandt andet, at:
Man skal have udtalte fysiske gener – såsom smerter i nakken, skuldrene eller ryggen eller hudinfektioner under brysterne på grund af fugtgener
Man skal have et BMI på maks 25
Man skal være 18 år gammel
Reduktionen skal gerne være minimum 400 gram per bryst
Og den motivation står hun langt fra alene med, mener speciallæge i plastikkirurgi på Rigshospitalet Pia Cajsa Andersen.
Hun har de seneste år bemærket en klar forandring i særligt unge kvinders motivation for at få lavet en brystreduktion.
- Før var det meget de fysiske gener, der fyldte, men i dag er det også i høj grad den psykiske belastning. De føler, at deres barm dikterer, hvordan de bliver mødt, og hvordan de kan klæde sig, siger hun.
Hun oplever desuden, at de yngre kvinder efterspørger et væsentlig mindre bryst, end de gjorde før i tiden. Det er ofte en A-, B- eller C-skål, der hitter.
På privathospitalet AK Nygart – der har oplevet en markant stigning i antallet af brystreduktioner de seneste år – genkender plastikkirurg Jesper Trillingsgaard samme nye motivation hos de yngre kvinder.
Han oplever, at de gerne vil passe ind i et ret smalt kropsideal.
På sociale medier deler en del unge kvinder deres erfaringer med brystreduktioner. Det samme har Matilde Guldahl gjort, og her har hun mødt mange andre unge kvinder, der delte hendes frustration over de store bryster.
Foto: Privatfoto
Mange føler sig nødsaget til plastikkirurgi
Det undrer ikke etnolog Julie Bønnelycke, der forsker i sundhed, kultur og krop ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
For på trods af, at vi som samfund generelt er blevet mere opmærksomme på sexisme, forholder vi os mere til hinandens kroppe end nogensinde før, mener hun.
- Med sociale medier har vi fået et langt større grundlag for at sammenligne os med hinanden og like og kommentere på hinandens kroppe, siger Julie Bønnelycke.
Samtidig ændrer idealerne sig hurtigt fra ballettynd til fitnesspumpet, og balancen vil altid være noget nær umulig at ramme, mener hun.
- Du skal som kvinde gerne have lidt bryster, men ikke for meget, og du skal gerne være lidt muskuløs, men endelig ikke for meget.
Derfor føler langt flere sig nødsaget til at ty til avanceret plastikkirurgi eller en hurtig omgang fillers, mener Julie Bønnelycke.
Boom i kosmetiske behandlinger og plastikkirurgi
På syv år er antallet af kosmetiske behandlingssteder – der for eksempel laver fillers eller hårfjerninger – mere end fordoblet.
Siden 2005 er der sket en stigning på 645 procent i antallet af kvinder, der får foretaget et brystløft.
I 2005 lagde 190 kvinder sig under kniven, og i 2023 var det tal steget til 1415.
Samme tendens gør sig gældende for brystforstørrende operationer, som er den mest udbredte brystoperation i Danmark.
I 2005 fik 405 kvinder lavet en brystforstørrende operation, og i 2023 var tallet steget til 2700.
2005 lagde 190 personer sig under kniven for at få løftet barmen. I 2023 var det tal steget til 1415.
(Kilde: Sundhedsdatastyrrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed.)
På sportsbar helt uden bh
21-årige Mathilde Guldahl er i dag ovenud lykkelig for at være gået et par bh-størrelser ned.
Men det ærgrer hende alligevel, at hun måtte af med brysterne for at slippe for opmærksomheden.
- Jeg gad da virkelig godt at vide, om jeg havde haft det samme behov, hvis jeg ikke hele tiden havde skulle høre for mine bryster. Det havde jeg nok ikke, siger Matilde Guldahl.
Hun håber derfor, at folk vil blive bedre til at tænke sig om, før de kommenterer på hinandens kroppe.
Faktisk har hun efter operationen opsat en regel for sig selv.
Hun må gerne rose en fin bluse eller flot frisure eller sige, at nogen har noget mellem tænderne.
Men hun må aldrig kommentere noget, folk ikke bare uden videre kan lave om på. Såsom deres barm.
21-årige Matilde Guldahl fik sin menstruation som niårig og begyndte samtidig at udvikle bryster.
Foto: Privatfoto
Selv gik Matilde Guldahl helt amok med sin påklædning efter sin operation.
Hun klikkede den ene bestilling tøj hjem efter den anden, og da hun halvanden måned efter operationen var i London med en flok veninder, høstede hun endelig frugterne af sit nye udseende.
Veninderne endte på en sportsbar proppet med mænd, og endelig var Matilde Guldahl iført en af de stropløse tubetops, hun havde drømt om.
Men Matilde Guldahl krummede ikke ryggen. For der var ingen mænd, der kommenterede eller gloede.
Og hvis der var, var hun for første gang alt for flyvende til at bemærke det.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.