Silvan-personale i chok efter dødsulykke

Det var ved denne Silvan i Vejle, at en mand blev klemt ihjel af en lastbil. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD
/2
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Personalet var så berørte, at Silvan lukkede et par timer og nyt personale blev tilkaldt, da en mand blev klemt ihjel ved byggemarkedet.

En 31-årig mand kom torsdag i klemme mellem en bakkende lastbil og en læsserampe ved Silvan i Vejle. Personalet forsøgte genoplivning af manden, men uden held.

- Personalet er selvfølgelig dybt berørte, så alle fik efterfølgende psykologhjælp på stedet.

Benny Christensen, regionschef, Region Syddanmark og Fyn, Silvan

- Personalet er selvfølgelig dybt berørt, så alle fik efterfølgende psykologhjælp på stedet, siger Silvans regionschef Benny Christensen, Region Syddanmark og Fyn.

Personalet var ikke stand til at arbejde, så butikken lukkede i tre timer efter ulykken, og personale fra andre butikker blev tilkaldt.

- Alle ansatte er sendt hjem, og når vi mødes i morgen, holder vi morgenmøde, hvor ulykken igen bliver snakket igennem, fortæller Silvans regionschef Benny Christensen, Region Syddanmark og Fyn.

Ifølge poliltiet kom manden i klemme mellem lastbilen og læsserampen, da han befandt sig med ryggen til lastbilen og hverken så eller hørte den. Manden var 31 år, fra Litauen og var selv lastbilchauffør.

Ulykken betød, at bilinspektøren rykkede ud for at klarlægge forløbet nærmere, og også færdselspolitiet blev rutinemæssigt tilkaldt for at lave undersøgelser af lastbilen.

Han vil give dig svaret på nogle af livets store spørgsmål

Foto: TV SYD
Udgivet

Hvor går grænserne egentligt for, hvad vi i dag vil gøre for vores helbred? Og hvad skal der til for at leve livet fuldt ud?

Hvad skal der til for at leve et langt liv, og kræver det, at man ofrer alt for en drøm?

Kort sagt nogle af livets store spørgsmål.

Og det er nogle af de spørgsmål, TV SYDs journalist Jonatan Dybro forsøger at finde svar på i den nye serie ‘I Virkeligheden’.

Du kan møde alt fra ørkenvandrere til hekse og landets førende forskere i serien, som du allerede kan se i sin fulde længde på TV SYD PLAY.

Første afsnit kan du se via linket herunder.

Påbud om PFAS er på vej i lufthavne

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Skum fra brandøvelser forurener lufthavne. Klagesag fra Skrydstrup Flyveplads baner vejen for påbud om undersøgelser, ikke kun i Skrydstrup.

Forsvaret skal lave en undersøgelse af PFAS-forureningen på Flyvestation Skrydstrup. Allerede i juli 2022 sendte Haderslev Kommune et påbud til Forsvaret, fordi der var fundet PFAS i grundvandet og jorden ved en brandøvelsesplads i den militære lufthavn.

Men Forsvaret klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som nu i store træk har godkendt påbuddet. Derfor kan kommunen give Forsvaret et nyt påbud med få ændringer.

- Nævnet har indskærpet, at der skal ske en oprensning, eller at forureningen skal inddæmmes og afværges, hvis en oprensning bliver meget dyr. Det er vi godt tilfredse med. Men der går halvandet år mere, før vi har konkrete resultater af de undersøgelser, som Forsvaret skal lave, siger Carsten Leth Schmidt (Slesvigsk Parti), som er formand for Teknik- og Klimaudvalget i Haderslev Kommune.

Forsvaret er klar

Nævnets afgørelse kan ikke ankes, så Forsvaret erklærer sig klar til at følge det kommende påbud.

- Vi fortsætter den gode dialog med Haderslev Kommune. Det var vores opfattelse, at det, med den kendte viden og metoder var umuligt at imødekomme det oprindelige påbud. Den endelige ordlyd af påbuddet anerkender, at en totaloprensning kan være umulig at foretage i praksis eller blive uforholdsmæssigt dyr for samfundet, skriver Forsvarets Ejendomsstyrelse i en mail til TV SYD.

Allerede i 2020 viste en undersøgelse, at forureningen ikke har spredt sig over til den lokale børnehave, som ligger klos op ad flyvepladsen.

Påbud nærmer sig i Sønderborg

Der er fundet PFAS i mange lufthavne, som plejede at bruge brandskum med PFAS til at slukke brande. Derfor kan nævnets afgørelse også præge beslutningerne i andre kommuner. Blandt andet er man kommet tættere på et påbud i Sønderborg, hvor PFAS fra lufthavnen via drænrør er ledt ud i Augustenborg Fjord.

- Vi har holdt øje med, hvad sker der i Skrydstrup, og det kommer givetvis til at få indflydelse på, hvad der kommer til at ske nu. De foreløbige undersøgelser viser, at udslippet ikke er farligt for folk, som bruger fjorden. Det skal vi se nærmere på, siger Erik Lauritzen (S), som er borgmester i Sønderborg.

Så der kan være et påbud på vej til lufthavnen?

- Ja, det kan der. Det kigger vi på, siger Erik Lauritzen.

Sønderborg Kommune ejer selv lufthavnen i fællesskab med Bitten og Mads Clausens Fond.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com