Play

Nye regler kan koste Malene og hendes søster over halvdelen af kunderne

Kørelærer Malene Nygaard Christensen kalder det forskelsbehandling at tilbyde køreprøverne på engelsk og i Sønderjylland også på tysk, men udelukke andre sprog. Foto: Helle Eriksen, tvSyd
Udgivet

Fra årsskiftet var det ikke længere muligt for køreskoleelever at have tolk med til prøverne, og det giver udfordringer på en køreskole i Vejle.

Malene Nygaard Christensen og hendes søster er tredje generation på køreskolen BK Vejle. En stor del af deres forretning er elever med udenlandsk baggrund, fordi de har en arabisktalende kørelærer ansat.

- Han har opbygget et kæmpe netværk, så eleverne kommer fra hele Danmark for at tage kørekort hos ham. Sideløbene har vi også en tolk til førstehjælp, så vi kan lave det hele på arabisk til de elever, der har et stort behov for at integrere sig, så de kan komme ud at arbejde, siger Malene Nygaard Christensen.

Jeg kan ikke lide, at man frasorterer nogle minoriteter, som er i Danmark, og som gerne vil være i Danmark. Så på den måde synes jeg, der er tale om forskelsbehandling

Malene Nygaard Christensen, kørelærer og medejer, BK Vejle

Indtil 1. januar i år havde eleverne mulighed for af egen lomme at betale en tolk for at tage med til både teori- og køreprøve, men det blev forbudt fra årsskiftet. Nu frygter kørelæreren i Vejle, at mange med udenlandsk baggrund kommer til at opgive at tage et kørekort.

- Udfordringen er helt klart teoriprøven, hvor de ikke kan forstå alle begreberne på dansk, så mange vil komme i klemme, fordi de ikke kan tage prøven på deres eget sprog, siger Malene Nygaard Christensen, der frygter, at det kan blive et samfundsproblem.

Det siger de nye regler:

Køreprøven skal fremadrettet kunne afvikles på enten dansk eller engelsk hos Færdselsstyrelsens prøvesagkyndige. Dermed bortfalder den nuværende mulighed for at bruge tolk. Der vil dog være særlige foranstaltninger i forhold til at aflægge prøve på tysk i det dansk-tyske grænseområde, samt på færøsk og grønlandsk. Tiltaget skal hindre muligheden for at snyde i forbindelse med prøver på sprog, som den prøvesagkyndige ikke behersker.

Kilde: Transportministeriet

Aftalen er indgået mellem transportministeren og kørelærerbranchen.

- Vi har mange, der skal bruge kørekortet til at køre for GLS eller Bring, men de kan ikke komme ud og arbejde uden et kørekort, siger hun.

Længere tid og flere penge for et kørekort

Argumentet for de nye regler har været at komme snyd til livs, fordi der har været indberetninger om tolke, der kommer med svarene på vegne af eleverne.

Hvis ikke den prøvesagkyndige kan sproget, bliver det ikke opdaget, men Malene Nygaard Christensen mener, man kunne have tyet til andre tiltag end at forbyde tolkene.

- Man kunne optage prøverne og lave stikprøvekontroller. Jeg har aldrig selv oplevet snyd eller fået indberetninger om snyd hos os i mine 20 år som kørelærer, og jeg savner noget dokumentation for omfanget af problemet, siger hun.

Malene Nygaard Christensen (tv.) og hendes søster Simone Nygaard Christensen overtog familiens køreskole i 2013. Foto: Helle Eriksen, tvSyd

Det er stadig muligt at undervise eleverne på eksempelvis arabisk, men prøverne foregår på dansk eller engelsk - og i Sønderjylland også på tysk.

- Jeg kan ikke lide, at man frasorterer nogle minoriteter, som er i Danmark, og som gerne vil være i Danmark. Så på den måde synes jeg, der er tale om forskelsbehandling, lyder det fra Malene Nygaard Christensen.

Hidtil har det taget de udenlandske elever omkring tre måneder at tage kørekort hos BK Vejle. Nu må de formentligt investere mere tid og flere penge, hvis de vil bestå.

- Jeg vil tro, at det i bedste fald kommer til at tage dem tre måneder mere at tage kørekortet. Og så vil jeg ikke tænke på, hvad det i værste fald vil tage for dem, der har rigtig svært ved det. Og det er jo så bare tid, men der er jo også noget økonomisk i det, siger Malene Nygaard Christensen.

De nye regler er kun tre dage gamle, og det er for tidligt at sige, hvilken betydning de får for Malene Nygaard Christensen og hendes team, men hun frygter, at det kan blive sværere at få hjulene til at køre rundt.

- Hvis vi mærker konsekvensen af det her hårdt, så går vi 60 procent ned i omsætning. Ikke lige på én gang, men hen ad vejen, og det er altså meget, når vi har opbygget et stort kundegrundlag over de sidste 20 år, som egentlig bare kan kan smuldre på no time, siger hun.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har sammen med kørelærerbranchen underskrevet aftalen om de nye regler, der trådte i kraft 1. januar 2025. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

tvSyd har bedt transportminister Thomas Danielsen (V) om et interview, men han har ikke haft mulighed for at stille op.

I et svar til Folketingets transportudvalg sidste år skrev han, at udgangspunktet var, at det måtte kunne forventes, at de fleste borgere, der bor eller arbejder i Danmark, kan klare prøverne på dansk eller engelsk.

Velkommen til et nyt tvSyd - dét betyder ændringerne for dig

M
Udgivet

Fra i dag ser tvSyd helt anderledes ud, end det plejer. Men hvorfor? Og hvad betyder det for dig? Her får du alle svarene.

Hov. Noget er anderledes på tvSyd. Alt er blåt og logoet nyt.

Der er ikke tale om en fejl. Tværtimod markerer ændringerne starten på en ny tid, hvor tvSyd vil stå endnu tættere sammen med dig og alle de andre, der bor her i vores del af landet. Sammen med dig vil vi gerne endnu tættere på de mennesker, historier og nyheder, der betyder noget, og som gør en forskel.

tvSyds nye logo. Grafik: Benjamin René Klint Nielsen

Men hvorfor? Hvordan? Og på hvilken måde vil jeg mærke det? Vi forstår godt, hvis ændringerne får dig til at stille en masse spørgsmål, og derfor har vi bedt tvSyds direktør, Betina Bendix, om at svare:

Hvorfor ser tvSyd pludselig anderledes ud?

- Det gør vi fordi, at vi har lavet en strategiproces, hvor vi har snakket med vores brugere. De var entydige omkring, at de ønskede, at vi så mere moderne ud og havde mere moderne formidling. For at understøtte det, så tænkte vi, at det var en god ide at lave en ny visuel identitet.

Betina Bendix, direktør for tvSyd.

Hvad betyder det for journalistikken, som tvSyd laver?

- At vi kommer tættere på den enkelte syd- og sønderjyde, den hverdag vi lever og de mennesker, som bor her i området. Vi vil gerne lave noget journalistik, som er relevant og brugbart.

- Man vil også opleve, at der formidles på en bedre måde. Der sprælles og leges lidt mere. Vi har haft en tendens til at være meget alvorlige og nøgterne, men vores dygtige journalister vil komme til at vise mere personlighed.

Følg tvSyd på alle platforme

Du finder artikler, videoklip og andet indhold fra tvSyd på vores forskellige platforme, som du kan følge gennem disse links.

  • Facebook - Her deles nyheder fra tvSyd.dk

  • Instagram - Her finder du forklarende videoindslag og udklip af tv-nyheder

  • Tiktok - På Tiktok deler tvSyd sjove og forklarende videoer

Hvordan vil tvSyd dække nyheder, når de breaker?

- Vi er mere optagede af at komme ud med et hurtigt overblik. Men også at bringe det grundige indblik efterfølgende, så man kan være sikker på, at følger man tvSyd, så er man opdateret på, hvad der sker i landsdelen.

Hvor vil tvSyd i fremtiden udkomme?

- tvSyd.dk bliver vores primære platform. Der vil alle vores nyheder komme ud, og vi producerer først til tvSyd.dk. Vores tv-nyhedsudsendelse giver det grundige indblik, så der vil man i højere grad opleve udvalgte historier, der er arbejdet mere intenst med.

- Men vi kommer også på Tiktok, hvor vi gerne vil møde en yngre målgruppe med nyheds- og public service indhold, afslutter Betina Bendix.

Derudover kan du naturligvis få det seneste nyt fra tvSyd på både Facebook og Instagram.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3
Breaking

Følg stormens udvikling: Vandet står højt på Esbjerg Havn og færger aflyst

Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet

Et heftigt vejr rammer landsdelen mandag aften, og allerede nu er beredskabet i gang med at forberede sig på stormen. Vi liveblogger fra det voldsomme vejr - følg med herunder

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com