Han var den første, da han søgte jobbet i 1995 - i dag er han stadig en af de eneste

Udgivet

For 29 år siden blev Johnny Toft den første mandlige dagplejer i Vejle Kommune. I dag hører han stadig til sjældenhederne i sit fag, hvor der frem mod 2030 kommer til at mangle 807 dagplejere i Syd- og Sønderjylland.

Som far til tre kunne det ikke gå helt galt, tænkte Johnny Toft, da han efter at være blevet arbejdsløs i 1995 besluttede at søge job som dagplejer.

Han var oprindeligt uddannet kontorassistent, og selvom det var langt fra bleskift, rugbrødsmadder og middagslure, fik han alligevel lyst til at skifte karrierevej.

Det giver mig en god mulighed for at præge nogle børn og forhåbentligt give dem noget med, som de kan bruge, når de bliver store

Johnny Toft, dagplejer, Vejle Kommune

Med beslutningen blev han den første mandlige dagplejer i Vejle Kommune, og nu knap 30 år senere hører han stadig til sjældenhederne.

- Vi er ikke mange mænd, når man tænker på årstallet og den generelle udvikling, der er i samfundet, siger Johnny Toft og uddyber, at der i mange brancher efterhånden er fokus på at have en mere lige fordeling af mandlige og kvindelige ansatte.

Lige nu er de to mandlige dagplejere i Vejle Kommune ud af cirka 150. Sådan har fordelingen næsten set ud alle årene. Alene de seneste 15 år har der i alt været fire mænd.

- Mænd kan bidrage med nogle andre ting end kvinder. Kvinder kan rigtig mange gode ting, men det kan mænd også. Vi gør bare nogle ting forskelligt ind imellem, siger Johnny Toft og forklarer: 

- Det, der interesserer mig mest, er nok den aktive leg, hvor der sker lidt mere. Det kreative er mine kvindelige kolleger bedre til.

Hvem kan blive dagplejer?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet. Det er derimod din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement omkring børns trivsel og udvikling.

Når Vejle Kommune ansætter en dagplejer, er de først ude og godkende hjemmet, inden de kalder til en samtale. Her lægger de vægt på om hjemmets fysiske rammer kan rumme en hverdag med plads til 4-5 dagplejebørn.

Til samtalen vil de blandt andet også være nysgerrige på at høre mere om dig og dine kompetencer, dit barnesyn, og hvilke overvejelser du har gjort dig om dagplejejobbet.

Du kan læse mere om dagplejejobbet samt ansøgnings- og ansættelsesprocessen på Vejle Kommunes hjemmeside. Er du bosiddende i en anden kommune, kan du på deres hjemmesider finde tilsvarende informationer.

Kilde: Vejle Kommune

Flere børn, men færre dagplejere

Behovet for dagplejere kommer ifølge fagforbundet FOA til at stige de næste år. Frem mod 2030 vil der i Syd- og Sønderjylland mangle 807 dagplejere.

Udviklingen skyldes, at mange af de nuværende dagplejere nærmer sig pensionsalderen samtidig med, at der kommer flere børn i alderen 0-2 år i regionen.

Som dagplejer sørger Johnny Toft for, at børnene får oplevelser og aktiviteter, der stimulerer deres fantasi, kreativitet og sproglige udvikling. Som en del af hverdagen er børnene med til at lave mad, dække bord og vaske op, og Johnny Toft tager dem med på ture og udflugter i den nærmeste omegn.

På landsplan betyder det ifølge FOAs beregninger, at cirka 2.200 dagplejere svarende til 30 procent stopper i perioden frem mod 2030 og derfor vil skulle erstattes.

I Syd- og Sønderjylland kommer der til at mangle 189 dagplejere grundet befolkningstilvæksten i alderen 0-2 år og 618 dagplejere, fordi mange dagplejere går på pension. Tilsammen giver det en mangel på 807 dagplejere i landsdelen.

I Vejle Kommune mærker de allerede manglen på dagplejere, og kommunens dagplejeleder Pernille Ege Nielsen tøver ikke med at opfordre såvel mænd som kvinder til at søge faget.

- Det kunne være fantastisk at få en mere mangfoldig arbejdsplads, hvor både mænd og kvinder har en dagligdag med børnene. Det kunne give nogle anderledes rollemodeller for børnene, siger hun.

Ingen kønsforskel

Om dagplejeren er mand eller kvinde, har ingen betydning for børnenes motoriske eller faglige udvikling, fortæller Andreas Rasch-Christensen, som er forskningschef hos Pædagogik og Dannelse på VIA University College.

Det er ikke bare et pasnings- eller opholdssted, men et sted hvor man uanset sit køn kan gøre en afgørende forskel for børnenes udvikling og videre liv

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College

Argumentet for at have både mandlige og kvindelige dagplejere handler i stedet om børnenes mulighed for at spejle sig i forskellige mennesker.

- Ud fra forskningen kan man ikke sige, at børnene udvikler sig bedre motorisk, hvis der er mandlige dagplejere, som oftere spiller fodbold med dem, men set ud fra en dannelses-betragtning er det godt for børnene at have forskellige voksne at spejle sig i, siger Andreas Rasch-Christensen. 

For at give flere mænd lyst til arbejdet som dagplejer, mener han, det er nødvendigt at nuancere måden, vi taler om arbejdet på.

- Ofte bruger vi ord som omsorg, empati og sensitivitet, når vi taler om dagplejen. Det er vigtige dele af arbejdet, men jeg tror, det ville appellere til flere mænd, hvis vi også fremhævede aspekter såsom dannelse og faglig og motorisk udvikling, som også hører med i arbejdet, forklarer han.

Den afgørende årsag

Med udsigten til en landsdækkende efterspørgsel på 2.200 dagplejere i 2023, mener Andreas Rasch-Christensen, at det generelt er afgørende at sætte fokus på, hvor vigtigt og betydningsfuldt et arbejde, som dagplejemødre såvel som -fædre gør.

- Det er ikke bare et pasnings- eller opholdssted, men et sted hvor man uanset sit køn kan gøre en afgørende forskel for børnenes udvikling og videre liv, understreger han.

Netop dén pointe er årsag til, at Johnny Toft fra Vejle er blevet ved som dagplejer i snart 30 år.  

- Det giver mig en god mulighed for at præge nogle børn og forhåbentligt give dem noget med, som de kan bruge, når de bliver store, siger han og håber, at hans erfaring kan være med til at vække interessen for faget hos flere - både mænd og kvinder.

Familie tog idé fra København med til Jylland

Udgivet

Mikrobagerier satser mere på kvalitet end på kvantitet. Med jyske huslejer er det nemmere at klare økonomisk. Og så tæller familien alt.

Det er ikke fordi, de havde det skidt i København. Slet ikke. De trivedes fint i Sydvestkvarteret og solgte brød fra deres Long John-cykel eller fra deres lillebitte butik. Men så skete der noget, der ændrede deres perspektiv.

- Vi fik børn, griner Pernille Møller Ølgod.

Så de vendte rundt på stenbroen og satte kurs mod deres hjemstavn. Hun er fra Nordenskov. Han er fra Lunde. Nu bor de i Lunde. Fem kilometer fra mikrobageriet lige udenfor Nr. Nebel.

Tættere på familien

Parret er på den måde et godt eksempel på den trend, der viser, at unge familier vælger land frem for by.

- Her er højere til “loftet”, men også tættere på vores familier, siger Niels Møller Ølgod.

Familie er kodeordet her. At kunne være tættere på både den ældre generation og den yngre. Som i dag består af Solveig på bare 1 år og August nu på 3 år.

- Vi vil gerne give dem samme barndom, som vi selv husker at have oplevet, siger Niels Møller Ølgod.

Solveig lige vågnet og op fra barnevognen går straks i gang med at charmere fotografen.

Se det

Men også huslejen spiller en rolle. Og her vinder Nr. Nebel med mange længder foran Sydvestkvarteret i København. Det betyder, at familien her har det langt nemmere end over there i hovedstaden.

Niels Møller Ølgod står og ælter surdejen på et bord i selve butikken, hvor også ovnene står og kører. Det er meningen. Folk skal kunne se, hvad han laver. Opskrifterne er heller ikke hemmelige. Gennemsigtighed kan de godt lide.

- Vi vil rigtigt gerne gøre folk nysgerrig på, hvordan vi laver brødet, og hvor vores brød kommer fra. Hele vejen tilbage til den enkelte kornmark, siger han.

Iværksætter, pædagog og bager. Niels Møller Ølgods hjerne og hænder arbejder hurtigt.

Nysgerrige

Hej med jer, siger et par, der er på nogenlunde samme alder som Pernille, 32 år og Niels, 33 år. De griner ved gensynet. Parret er også flyttet tilbage. Fra Århus. Snart griner de af, at de skal have en BMO. Bolle Med Ost. Forkortelsen er for de, der er unge og bor i København. Noget jyder kan grine længe af.

Det unge par sidder udenfor bageriet, mens bilerne lunter rundt i rundkørslen 100 meter fra bordene og deres røde saft lavet fra rabarber, der har groet i en forældre-have.

- Det er fantastisk, at vi har fået sådan et mikrobageri, siger den nygifte kvinde Lise Tarp Christensen - “før Hansen” - Vester Janderup.

Det er surdej. Det skal være kvalitet, insisterer parret.

Hjælp

Pernille og Niels er udmærket klar over risikoen for at blive stemplet som “københavnere”, men de er for meget jyder til at lade sig gå på af det, og har intet mærket til det. De er heller ikke spor bekymrede over, at de åbner et mikrobageri her i Nr. Nebel, hvor de lokale måske ville rynke på næsen.

- Vi synes folk har været meget nysgerrige på os - på den gode måde. Folk har virkelig bakket os meget op, siger Pernille Møller Ølgod.

- Og så vil folk alle steder gerne have kvalitet, siger Niels Møller Ølgod.

Skiltet Møllers mikrobageri er ikke kommet op endnu. Autocamperen ses til venstre. Familien skal snart på tur sammen.

Bager er pædagog

De har heller ikke set rynkede næser, når de nævner deres priser.

- Vi tager faktisk det samme for vores boller og brød her som i København, siger “bagermester” Niels Møller Ølgod - som egentlig er pædagog.

Hun er fotograf. Bryllupsfotograf for eksempel. Nu står hun og laver brownies, mens Solveig ligger og snuer i barnevognen udenfor ved siden af autocamperen.

Til Italien

Den skal nævnes her for til september - når turistsæsonen er ved at falme - så starter de fire den op og kører først til Spanien og dernæst til Italien. Ferie, jovist.

- Men vi skal også lige se på noget forskelligt mel, griner Pernille Møller Ølgod.

Iværksætterhjernen drøner konstant rundt. Snart holder de en aften foran bageriet med en masse hjemmebagte pizzaer.

- Kunne det ikke være hyggeligt, siger Niels Møller Ølgod.

Sådan går det for de nord- og sydslesvigske hold ved Mindretals-EM

Udgivet

Denne uge bliver mindretals-EM i fodbold, Europeada, for første gang afholdt i Slesvig. Se, hvordan det går de fire hold fra Nord- og Sydslesvig.

De fleste gik måske og troede, at Danmarks chancer for en EM-medalje i fodbold forsvandt, da landsholdet i lørdags tabte ottendedelsfinalen til Tyskland.

Men faktisk lever håbet stadig.

For i denne uge spiller det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvigs kvinde- og herrehold nemlig i Mindretals-EM.

Hvad er Europeada?

Europeada er mindretallenes svar på EM i fodbold, hvor mindretal fra hele Europa mødes til et ugelangt stævne.

I år er Syd- og Nordslesvig værter for arrangementet for første gang.

Turneringen spilles samtidig med herrernes EM hvert fjerde år. Europeada blev første gang spillet i 2008.

Både kvinde- og herrelandshold spiller om at kalde sig europamestre. I kvindeturneringen er ni hold med, mens 26 mandskaber er tilmeldt herrernes turnering.

Professionelle spillere er forbudte at have på holdkortet. Niveauet svarer ifølge projektleder Ruwen Möller til Jyllandsserien eller den femtebedste tyske række.

Sådan har holdene klaret sig

Nordslesvigs herrehold har tabt deres to indledende kampe og går derfor ikke videre, mens de nordslesvigske kvinder har tabt deres første kamp og spillet uafgjort tirsdag eftermiddag.

Team Nordschleswig - Æ Mannschaft

Kvinderne:

Nordschleswig 1 : 6 Südtirol

Nordschleswig 2 : 2 FC DFK Oberschlesien

Herrerne:

Nordschleswig 0 : 7 Südtirol

Nordschleswig 0 : 0 IIs Rumantschs

Sydslesvigs kvindehold har vundet begge deres kampe og går derfor videre. Det samme gælder herrerne fra Sydslesvig, der har vundet alle deres tre indledende kampe.

Sydslesvig - Dänen in Deutschland

Kvinderne:

Sydslesvig 6 : 1 Serbske Mustwo

Sydslesvig 3 : 2 Les Ladines

Herrerne:

Sydslesvig 9 : 0 Pobeda

Sydslesvig 3 : 2 Armanamea

Sydslesvig 3 : 1 I Ladines

Finalerne for både kvinder og mænd spilles lørdag klokken 11 og klokken 14 på Manfred-Werner-Stadion i Flensborg.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com