Lærere blev udsat for vold - påbud førte noget godt med sig
Skolelederen mener, at skolen har lært noget af det strakspåbud, som Arbejdstilsynet gav dem for to år siden på grund af farligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Selvom der 24. maj 2022 tikkede et alvorligt brev ind til skolelederen på Skibet Skole fra Arbejdstilsynet, så førte det alligevel noget godt med sig.
Det siger skoleleder, Gert Hougaard, til TV SYD, efter det er kommet frem, at 46 af landets skoler fra 2021 til 2023 fik enten et påbud eller et strakspåbud fra Arbejdstilsynet på grund af fysisk og psykisk vold begået af elever mod lærere.
- Det er ikke en skoleleders drøm at få et påbud. Men jeg tror, at det har ført noget godt med sig, for vi er blevet meget dygtigere til at forebygge episoder, siger Gert Hougaard.
Det er Fagbladet Folkeskolen og ‘Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik’, der har lavet en gennemgang af Arbejdstilsynets påbud til skolerne i Danmark i perioden 2021 til 2023.
I alt har Arbejdstilsynet vurderet arbejdsmiljøet til at være decideret sundhedsfarligt for skolens ansatte på 46 af landets skoler.
Ni af de skoler ligger i Syd- og Sønderjylland:
Arbejdstilsynet havde været på besøg på Skibet Skole ved Vejle 17. maj i 2022 og konstateret følgende:
“Der forekommer fysisk og psykisk vold mod ansatte i form af fx spark, slag med knyttet hånd på ansigt, hårde skub, kast med stole/borde og i form af psykiske krænkelser. Der er i virksomhedens fortegnelser registreret 21 episoder med vold siden december 2021, men ansatte oplyser, at mange episoder ikke registreres”.
I 2022 viste en rapport fra Danmarks Lærerforening, at de hyppigste former for fysisk vold er slag, spark og skub. De hyppigste former for psykisk vold er dødstrusler, råb og nedgørende bemærkninger.
Hurtigere til at sadle om
Efter strakspåbuddet gik Skibet Skole i gang med at lægge en strategi for, hvordan risikoen for fysisk og psykisk vold undgås.
Og det arbejde har gjort Gert Hougaard og hans kolleger mere bevidste om, hvordan de forhindrer konflikter.
- Hvis en konflikt er på vej, så skal vi ikke blive ved med det, vi hele tiden har gjort. Så skal vi sadle om. Så vi er blevet dygtigere til at korrigere. Vi skal ikke flytte grænserne, dem skal eleverne kende til hver en tid. Det er, når vi flytter grænserne, at børn og unge får sværere ved at navigere i det. Vi skal være faste i grænserne, men åbne i tilgangen, siger han.
Lærer stod frem hos TV SYD med sin historie
- Det er skræmmende, det er blevet så almindeligt at sige "dumme kælling", "fede svin", "fuck dig" og "møgluder". Det værste er kontinuiteten, at det foregår så hyppigt. Når det er børn, der siger det, tager man det ikke så meget ind i første omgang. Men når det er så hyppigt, er det mere voldsomt, sagde "Camilla" dengang.
Hun fortalte, at hun jævnligt oplever spark, skub, tramp på fødder, at blive kastet efter med genstande og sågar knytnæveslag.
- Man har jo mulighed for at tale med psykologerne, men de er også vildt pressede på tid, og så gør man det ikke. Der var en elev, der skadede et af mine led i en sådan grad, at jeg burde have søgt lægehjælp, men det fik jeg ikke gjort på grund af arbejdspres.
Han siger, at det handler om at kende elevernes egne grænser, og dér opererer de med farvekasser. Jo tættere man er på rød, jo større er risikoen for konflikter.
- Når vi indskriver elever i specialafdelingen, hvor vi har fået strakspåbuddet, laver vi et skema over, hvordan eleverne reagerer, når de er i grøn, gul og rød zone, og hvad vi kan gøre for at undgå de forskellige zoner. Det vigtigste arbejde er at forebygge det, siger Gert Hougaard.
Skolen har også holdt interne kurser i det, de kalder kollegial psykisk førstehjælp.
Det at blive udsat for noget ubehageligt gentagne gange kombineret med at føle magtesløshed er en giftig blanding
Formand, Psykiatrifonden
Minister kalder tal bekymrende
Tallene for påbud og strakspåbud mod 46 skoler, som Fagbladet Folkeskolen og Gravercentret onsdag har lagt frem, er ikke gået ubemærket hen på Christiansborg.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen(S) synes, det er "bekymrende tal". Hun fortæller, at hendes ministerium er gået sammen med Børne- og Undervisningsministeriet om en vidensdeling, så de forhåbentligt kan komme problemerne på folkeskolerne til livs.
- Vi skal have det frem i lyset, så al den viden, vi har, kan hjælpe lærerne ude på skolerne, siger hun.
Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at det er vigtigt at tage volden seriøst – også selvom det er børn, der slår.
En, der tager volden seriøst, er Psykiatrifondens formand, Torsten Bjørn Jacobsen, som fremhæver, at det ikke nødvendigvis er de enkelte tilfælde, der gør udslaget.
- Det at blive udsat for noget ubehageligt gentagne gange kombineret med at føle magtesløshed er en giftig blanding, siger Torsten Bjørn Jacobsen til TV 2.
Hver tredje lærer er ramt
I januar 2022 udgav Danmarks Lærerforening en rapport, hvori de også kunne dokumentere, at der sker omfattende fysisk og psykisk vold og trusler mod lærere. Rapporten viste, at 34 procent af lærerne i den danske folkeskole har været udsat for vold.
Meget er sket siden 90’erne
Gert Hougaard blev selv uddannet skolelærer i 1992. Og siden da er der sket meget i forholdet mellem lærer og elev på både godt og ondt, siger han.
- I 90’erne var der nok i højere grad en forståelse af, at det, den voksne sagde, også var det, eleven gjorde. Nu er det ikke sådan, at fordi de voksne stiller et krav, så følger eleven det. Børnene opfylder kravene, hvis de kan, siger skolelederen.
Har du oplevelser, du vil dele med TV SYD?
Har du som elev, forælder eller lærer selv oplevet, hvordan fysisk og psykisk vold påvirker skoledagen?
Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på sogr@tvsyd.dk
Det virker til, at lærerne kan være magtesløse over for visse elever. Er der overhovedet flere værktøjer tilbage i værktøjskassen over for de elever, der udøver fysisk og psykisk vold mod lærere og andre elever?
- Jeg tror generelt, vi er for dårlige til at bruge de sanktionsmuligheder, vi har. Men vi er ikke så glade for at bruge dem, for vi føler, at vi har spillet fallit pædagogisk, hvis vi eksempelvis laver et tvungent klasseskift, en midlertidig bortvisning eller en eftersidning, hvilket man faktisk gerne må, siger han.
Kan du garantere, at I ikke får flere påbud?
- Jeg håber bestemt ikke, at vi får flere. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at undgå det. Men på et sted, hvor 550 mennesker hver dag mødes, kan vi ikke undgå, at der sker noget uforudset, siger Gert Hougaard, skoleleder på Skibet Skole.
