Det ligner mest af alt noget fra en sci-fi film, når Julie Piepgrass fra Vejle træder ud af den runde cylinder, mens flydende nitrogen breder sig som en tåge på gulvet. 

I tre minutter har hun været lukket inde i det runde cylinder, mens der er blevet lukket iskold nitrogen ind til hende - nitrogen der rammer helt ned til -140 grader.

Det kaldes cryoterapi, og klinikker slår sig op på, at behandlingen kan lindre smerter, afhjælpe stress og træthed, give fornyet energi og velvære, forbedre ens nattesøvn samt medvirke til at huden ser yngre ud.

Der er på nuværende tidspunkt ingen dansk forskning, der påviser effekterne af cryoterapi, og eksperter er skeptiske over for behandlingen. Alligevel er Julie Piepgrass ikke i tvivl om, at det virker.

 - Jeg startede med cryobehandling, fordi jeg bøvlede med min hofte, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at allerede efter tredje gang oplevede jeg, at smerterne i hoften forsvandt, fortæller Julie Piepgrass. 

Selvom behandlingen har eksisteret i knap 20 år i udlandet, så er det først de seneste år, at den for alvor har gjort sit indtog i Danmark.

Marianne Bisgaard har siden 1987 drevet sin egen kosmetologiske klinik i Vejle, og hun besluttede for nogle år siden som den første i Syd- og Sønderjylland at tage cryobehandling ind som behandlingsform i sin klinik. 

- Vi tog det ind, fordi vi kunne høre, at der var en interesse for det fra vores kunder, og de har taget virkelig godt imod det. Der har været mange interesserede, og det har været på mange forskellige punkter, siger Marianne Bisgaard og fortsætter:

- Nogle ønsker at bruge det til smertelindring, andre som restitution efter træning eller operationer og sågar til hudforbedringer, forklarer Marianne Bisgaard.

Siden Marianne Bisgaard som den første i vores område tilbød cryoterapi, har adskillige andre klinikker i Syd- og Sønderjylland også taget behandlingsformen til sig.

Masser af klinikker tilbyder cryobehandling i blandt andet Fredericia, Kolding og Esbjerg.

Fra sengeliggende til halvmaratonløber

Julie Piepgrass havde i en længere periode store smerter i ryg og hofte. Gennem sundhedsforsikringen på hendes arbejdsplads blev hun bevilget behandling hos en osteopat.

- Jeg kunne nærmest ikke komme ud af sengen uden smertestillende medicin. Først troede jeg, at det var min iskias, men efterhånden som jeg begyndte at kunne gå igen, flyttede smerterne sig op i hoften, siger hun. 

Ventetiden på behandling var lang, og derfor valgte Julie Piepgrass, inden hun havde haft første konsultation med osteopaten, at prøve cryobehandling.

Og det gav pote. Efter otte behandlinger med cryoterapi og blot én konsultation hos osteopaten var Julie Piepgrass igen i stand til at løbe halvmaraton.

- Jeg har faktisk kun fået tre behandlinger hos osteopaten, inden han sagde, at jeg var færdig hos ham. Og han tror også på, at cryoterapien har hjulpet mig, og at kombinationen af de to behandlinger har gjort forskellen for mig, fortæller hun.

Selvom besøgene ved osteopaten er ophørt, så er Julie Piepgrass fortsat med at få cryobehandling i Marianne Bisgaards klinik i Vejle, og hun kan ikke forestille sig, at hun holder op igen.

Alternativ behandling - virker det?

Cryoterapi er ikke alene populært, men også en meget omdiskuteret behandlingsform da den ikke er anerkendt af det danske sundhedsvæsen.

I Marianne Bisgaards klinik gør de brug af den eneste cryosauna, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

- Jeg var også meget skeptisk i begyndelsen - ligesom mange af vores kunder i øvrigt er, men jeg har set, hvordan det hjælper de mennesker, der kommer her hos os. Så på den måde er jeg blevet overtalt, siger Nanna Kikkenborg Lomholt, der er uddannet sygeplejerske og teamleder ved Klinik Marianne Bisgaard.

En, der stadig er skeptisk over for behandlingsformen, er overlæge og klinisk lektor i neurokirurgi ved Esbjerg Sygehus, Carsten Kock-Jensen.

Han er initiativtager til et forskningsprojekt om cryoneurolyse-behandling, hvor man hyperlokalt cryobehandler nerver for at blokere de smertesignaler, der løber til hjernen. 

- Vi ved fra vores forskning, at en nerve skal fryses ned til mellem -40 og -80 grader, før smertesignalerne bliver blokeret, og det siger sig selv, at man ikke kan fryse en hel krop ned til de grader, for så stopper hjertet med at slå, forklarer han. 

Carsten Kock-Jensen anfægter desuden virksomhedernes brug af ordet cryoterapi. 

I hans øjne er det mere en kuldebehandling på niveau med den, man modtager, hvis man vrider rundt på anklen til en håndboldkamp og får en ispose på. 

- Hvis man opnår en effekt af denne type behandling, så er der tale om en slags jamming af hjernen, hvor nervesystemet har så travlt med at sende kuldesignaler, at hjernen ikke er i stand til også at opfange smertesignaler, siger han og fortsætter:

- Men præcis som med en ispose på en forstuvet fod, så har vi nok alle oplevet, at smerten vender tilbage, så snart den igen bliver varm, siger han.