Hjælp til psykisk syge kriminelle er to år over deadline

En 20-årig kvinde blev 2. juledag overfaldet i en vaskekælder i Vejle. Gerningsmanden var en psykisk syg mand, som var meget vred, og ledte efter et tilfældigt offer. Video: Alex Syrik
Udgivet

Psykisk syge kriminelle kan begå nye overfald, mens de venter på behandling. Justitsministeriet lavede arbejdsgruppe, men to år efter deadline er intet sket.

Myndighederne svigter psykisk syge kriminelle. Det fastslog Rigsrevisionen i foråret 2021, og i august samme år sagde daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), at han så ”med stor alvor” på problemerne.

- Vi risikerer i sidste ende, at patienterne fortsætter deres kriminelle løbebane, hvis de ikke håndteres korrekt. Derfor har jeg bedt en tværministeriel arbejdsgruppe om at kortlægge forløbene omkring patienterne, så vi kan finde de områder, hvor der skal forbedringer til, sagde Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

Arbejdsgruppens anbefalinger skulle komme ”senest i 2022”. Men på tærsklen til 2025 er gruppen stadig ikke færdig.

- Forrykt

Ved Rigsrevisionens opfølgning i oktober 2023 blev den overskredne deadline forklaret med, at arbejdsgruppen ikke var aktiv under covid-19 eller under valgudskrivelsen i 2022. Men for forsvarsadvokat Linda Dollerup, som har mange sager med psykisk syge, tyder det mest på manglende interesse.

- Det er fuldstændig forrykt, at man har nedsat en arbejdsgruppe, der efter flere år ikke er færdig. Generelt har der ellers været en del fokus på det psykiatriske system. Men det her tyder jo på, at politikerne ikke prioriterer det, og det er trist, siger Linda Dollerup.

Advokat Linda Dollerup mener, at systemet svigter psykisk syge kriminelle. Foto: Troels Sørensen/Tv Syd | Grafik: Michael Nielsen

Konsekvenser for ofre og gerningsmænd

Hun savner, at emnet prioriteres højere.

Der er så mange mennesker i systemet, som falder igennem

Linda Dollerup, advokat, Vejle

- Jeg kontaktes på ugentlig basis af folk, som ønsker hjælp til deres sager, og som er psykisk syge på den eller anden måde. Der er så mange mennesker i systemet, som falder igennem. Hvis man ikke tidligt tager sig af de psykisk syge lovovertrædere, så bliver det meget dyrere på lang sigt, siger Linda Dollerup.

Folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har gentagne gange spurgt til, hvordan det går med arbejdsgruppen.

- Men tiden er gået, uden at der er sket noget. Det er virkelig ærgerligt, når man ved, hvilke konsekvenser disse sager kan have for både ofre og gerningsmænd. Jeg begynder at tvivle på, om man ønsker at rette op på problemerne, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Anbragt voldsmand på fri fod

Et af problemerne er manglen på sikrede institutioner og bosteder, som kan rumme psykisk syge kriminelle, ikke mindst de voldelige. Det førte 2. juledag sidste år til en tragedie i Vejle, da en 20-årig kvinde blev brutalt overfaldet i en vaskekælder.

Gerningsmanden hørte stemmer og var tre måneder før dømt til anbringelse. Men det lykkedes ikke at finde et egnet sted til ham, så var han på fri fod og kunne overfalde den sagesløse kvinde.

Den 4. november skal hun vidne mod manden i Retten i Kolding. Den 10 måneder lange ventetid skyldes primært, at det tager lang tid at få lavet en mentalerklæring. Dét problem skulle ministerens arbejdsgruppe også kigge på.  

Ifølge anklageskriftet har manden brugt ventetiden på fire gange at begå grov vold eller dødstrusler mod ansatte i psykiatrien.

Går ud over andre patienter

Statsrevisorerne kalder Justitsministeriets og regionernes arbejde med at sikre, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb for ”utilfredsstillende”. Myndighederne har ”for mange patienters vedkommende ikke overholdt kravene til opstart, behandling og afslutning af retspsykiatriske forløb”, skriver Rigsrevisionen.

Derfor er der ”mange retspsykiatriske patienter, som får et for langt, unødigt indgribende og usammenhængende forløb, der kan krænke patientens retssikkerhed. Det medfører risiko for, at effekten af den kriminalpræventive indsats udebliver”, og at ”patienten falder tilbage i ny kriminalitet, hvilket strider mod formålet med den idømte foranstaltning”, skriver statsrevisorerne.

De påpeger også, at ”myndighedernes og kommunernes utilstrækkelige indsats ved afslutning af forløb for retspsykiatriske patienter gør, at psykiatriens - i forvejen pressede kapacitet - sættes under unødigt pres. Det sker, når stabile og udskrivningsparate retspsykiatriske patienter optager sengepladser i psykiatrien, så andre patienter med behov for indlæggelse må vente”.

Mangler svar

TV SYD bad 7. oktober i år om at få oplyst, hvem som sidder i Justitsministeriets arbejdsgruppe, og hvad gruppen har foretaget sig hidtil. Det har ministeriet endnu ikke svaret på.

TV SYD har bedt om en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), men ministeriet henviser til et svar, som er givet til Karina Lorentzen Dehnhardt for nylig.

- Arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe til analyse af det retspsykiatriske område pågår, og arbejdsgruppen forventes afsluttet med afrapportering til regeringen i 2024, skriver Peter Hummelgaard.

Han understreger, at retspsykiatrisk patienter skal have "et sammenhængende og tilfredsstillende forløb".

En unødig lang sagsbehandlingstid resulterer i yderligere pres på en psykiatri, der aktuelt er udfordret på kapaciteten

Peter Hummelgaard, justitsminister, Socialdemokratiet

- Dette både af hensyn til retssikkerheden og til den enkelte patient, således at den pågældende ikke får et unødigt langt forløb, men også af hensyn til samfundet i øvrigt, idet en unødig lang sagsbehandlingstid resulterer i yderligere pres på en psykiatri, der aktuelt er udfordret på kapaciteten, skriver Peder Hummelgaard.

Retspsykiatriske patienter

En retspsykiatrisk patient er en person, der har begået kriminalitet, men på grund af psykisk lidelse eller mangelfuld mental udvikling har fået en foranstaltningsdom i stedet for en straf for at forebygge ny kriminalitet.

Det kan være behandling i psykiatrien, afvænningsbehandling eller anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Ansvaret for de retspsykiatriske patienters forløb er delt mellem Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne.

Sundhedsministeriet og regionerne har ikke et eksakt overblik over udgifter til de retspsykiatriske patienter. Udgifterne til den samlede psykiatri i regionerne i 2019 var 8,95 mia. kr., hvoraf retspsykiatrien målt på sengepladser udgjorde 12 procent.

Data fra regionerne estimerer, at cirka 10 procent af pladserne i almenpsykiatrien optages af retspsykiatriske patienter.

Kilde: Rigsrevisionen

De spiste kartoffelsalat sammen, bagefter slog han hende bevidstløs

Connie Maybrith Eden har arbejdet med psykisk syge mennesker i mange år, nu på den lukkede afdeling i Middelfart. I september oplevede hun for første gang et voldsomt overfald.
Udgivet

Medarbejder blev angrebet af en mand på den lukkede afdeling. Hun er ikke vred på den psykisk syge mand, men efterspørger flere ressourcer.

Det var en fredelig og rolig aften i september. Men så blev stilheden brudt, inde på det retspsykiatriske døgnafsnit i Middelfart.  

- Vi havde egentlig haft det meget hyggeligt. Vi havde grillet, og vi spiste kartoffelsalat sammen. Der havde ikke været nogen uenighed eller noget, fortæller Connie Maybrith Eden, som har arbejdet på den lukkede afdeling i et par år.

Men pludselig blev freden brudt.

Han slog løs på mig, i hvert fald 20 gange. Han trådte også på mig

Connie Maybrith Eden, socialpædagog, Fredericia

- En anden patient var meget vred og udadreagerende, så jeg gik ud i fællesrummet for at få andre patienter væk fra området. Og ham, jeg lige havde spist sammen med, blev meget frustreret og slog løs på mig, i hvert fald 20 gange. Han trådte også på mig, men jeg var ret hurtigt bevidstløs, så jeg husker det kun i glimt, siger Connie Maybrith Eden.

Sådan så Connie Maybrith Eden ud i dagene efter overfaldet.

- Han er jo syg

Hun blev hentet af en ambulance, der kørte hende til akutafdelingen på Kolding Sygehus. Hendes ansigt var forslået, gult og blåt, og hun havde bøjede ribben og en meget voldsom hjernerystelse. Nu er hun tilbage på døgnafsnittet på nedsat tid.

Er du vred på ham?

- Nej, overhovedet ikke. Han er jo syg, og så var det tilfældigvis mig, som stod der. Det var jo ikke noget personligt, der fik ham til at angribe mig, siger Connie Maybrith Eden.

Søde og rare mennesker

Retspsykiatrien behandler psykisk syge voksne, som har fået en dom til behandling, eller som er varetægtsfængslede, mens de venter på deres dom.

Det er vigtigt for hende at understrege, at et meget stort flertal af psykisk syge højst er farlige for dem selv.

De har psykoser, så de gør nogle ting

Connie Maybrith Eden, socialpædagog, Fredericia

- 98 procent af tiden er det jo et hyggeligt og rart sted at være med gode kollegaer, og det er søde og rare mennesker, som er indlagt. De er alvorligt syge, så det skal man gøre sig klart, og de har psykoser. Så gør de nogle ting, siger Connie Maybrith Eden.

Hun forklarer, at der var en sygemelding den aften i september. Der var ikke indkaldt en vikar, så derfor var afdelingen mere sårbar end med fuld bemanding.

Vold i vaskekælder

I det hele taget er psykiatrien under pres med ubesatte stillinger og problemer med at finde egnede steder til de psykisk syge, som dømmes for farlig kriminalitet.

Det så man 2. juledag i Vejle, hvor en 20-årig kvinde blev overfaldet i en vaskekælder af en psykisk syg mand, som senere forklarede i retten, at han var vred og ledte efter et tilfældigt offer. Manden var tre måneder før dømt til anbringelse efter en anden voldssag, men kommunen havde endnu ikke kunnet finde et bosted til ham.

Mangler ressourcer

Man ser det også i statistikkerne, hvor antallet af anmeldte voldssager i retspsykiatrien er steget. Connie Maybrith Eden har ikke meldt overfaldet på hende til politiet. Hun er mere optaget af, at systemet har god plads til forbedring.

- Altså, kapaciteten er her jo ikke. Vi har også sommetider patienter, som er her længere, fordi der ikke er et andet tilbud til dem i den kommune, de nu hører til i. Det er jo nemt at pege fingre ad kommuner og regioner, men det handler jo om ressourcer, siger hun.

Helt tilbage i 2021 lovede daværende justitsminister Nick Hækkerup, at en arbejdsgruppe senest i 2022 skulle komme med nye løsninger. Men gruppen er ikke færdig endnu.  

Johnny Madsen er død - reaktionerne strømmer ind

Udgivet

Fanø-kunstneren døde mandag efter længere tids sygdom.

Den 73-årige musiker og kunstner Johnny Madsen er død.

Det oplyser hans søn, Rasmus Madsen, på sin fars Facebookside og til Ekstra Bladet.

Her skriver han, at Johnny Madsen sov stille ind i sit hjem på Fanø mandag eftermiddag efter længere tids sygdom.

- Det er ingen hemmelighed, at min far var hård ved sit system. Og han var rock'n'roll til det sidste. Nu kunne hans system bare ikke mere, siger Rasmus Madsen til Ekstra Bladet.

Johnny Madsen har haft en lang karriere som musiker med hits som 'Udenfor Sæsonen', 'Færgemanden' og 'Johnny the Blues'.

Han spillede desuden i trioen Dalton med Allan Olsen og Lars Lilholt.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.