Han var træt af affald på jorden - nu er 50 andre med på hans idé

Claus Andreas Groth. Foto: Helena Bendixen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En ny forening med navnet 'En Grønnere Vejle By' vil gøre kål på cigaretskodder og chipsposer. Claus Groth er gået forrest i kampen.

- Det startede med, at jeg var ude og løbe en tur, og så blev jeg træt af at se affald i vejkanten. Så kunne jeg vælge at blive en gammel, sur mand. Eller jeg kunne vælge at gøre noget ved.

Sådan lyder det fra vejlenseren Claus Groth.

Folk giver thumbs up og siger "godt gået!"

Claus Groth, Vejle

Gennem to måneder har han to-tre gange om ugen stævnet han ud på sine affaldstogter for at gøre Vejle til en pænere by.

Hver gang samler han en sæk med skrald med sin gribetang som trofast følgesvend.

- Jeg er træt af at kigge på skrald på gaden. Jeg er træt af at kigge på cigaretskodder, på chipsposer, på småglas.

Claus Groth samler en pose skrald på hver ture - to-tre gange om ugen. Foto: Helena Bendixen, TV SYD

Han håber, at flere fremover vil følge hans eksempel eller i det mindste husker at ramme skraldespanden med deres skrald.

- Jeg gør det, for at efterlade en bedre og renere verden for mine børn og de unge mennesker, så vi efterlader verden et bedre sted. Og så kan jeg godt lide at komme ud og få lidt motion og gøre en god gerning, siger han.

Og den gode gerning går ikke ubemærket hen i Vejles gader.

- Og så er det jo også dejligt at få positive tilkendegivelser. Folk giver thumbs up og siger "godt gået!". Og så kunne man jo ønske, at nogle af dem, der siger "godt gået", næste gang tog en pose i hånden samlede lidt op.

50 andre følger hans eksempel

Claus Groth har inspireret andre gennem den nye forening 'En Grønnere Vejle By', der blev etableret for at gøre Vejle renere.

Foreningen eksisterer indtil videre som FB-gruppe, hvor Claus Groth deler billeder med ruten og dagens "høst".

50 andre følger allerede Claus Groths eksempel og samler skrald på gåture rundt i byen.

Og det har givet ham endnu mere blod på tanden.

- Jeg kunne godt ønske mig, at vi var så mange, at man kunne dele Vejle ind i sektorer, så alle havde en rute.

Jeg vil prøve at få hele landet med på bølgen

Claus Groth, Vejle

Ideelt set ønsker Claus, at initiativet med den nye foreningen får så stor opbakning af frivillige indsamlere, at Vejle kan deles op i sektorer, som de frivillige kan fordele mellem sig.

Og ambitionerne med hans skraldetogter er store.

- Jeg vil gerne udvide det til nabokommunerne Fredericia og Horsens. Og så vil jeg prøve at få hele landet med på bølgen, siger han.

Han synes dog, at der er for få skraldespande og steder, man kan lægge sit cigaretskod.

Så det håber han, at Vejle Kommune kan hjælpe med. Og så ønsker han sig vogne og gribetænger sponsoreret, så endnu flere frivillige kan komme med på bølgen.

Han forventer at høre fra Vejle Kommune i næste uge.

Mænd med luftgevær truede fodboldbørn på grund af støj

Syd- og Sønderjyllands Politi laver i dag tryghedsopfølgning i Skoleparken Esbjerg, efter at 20-30 børn i aftes blev truet på livet med luftgevær. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

To mænd er sigtet for trusler på livet, efter at de lørdag aften truede legende børn, som ifølge dem larmede.

20-30 børn blev lørdag udsat for trusler på livet, mens de spillede fodbold ved en legeplads i Esbjerg.

Det fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

De mange børn spillede fodbold og hyggede sig i det gode vejr lidt efter klokken 21, da to mænd ifølge vagtchefen dukkede op, fordi de mente, at børnene larmede for meget. Den ene havde et luftgevær med.

Det var forældre til to 14-årige børn, som anmeldte episoden til politiet.

Mændene er sigtet for trusler på livet.

Det kan være meget voldsomt at blive udsat for, og derfor har politikredsen besluttet at være til stede i Skoleparken i Esbjerg i tidsrummet 12.30-15.00 søndag for at lave tryghedsopfølgning.

Er man utryg eller vil i øvrigt tale med politiet, er man velkommen til at komme forbi og tage en snak med betjentene, lyder det fra politiet på den sociale platform X.

Specielt de børn og unge, der var involveret i trusselsepisoden, er meget velkomne til at komme forbi, skriver politiet.

Daniel Wagner springer sig til sølvmedalje

Det blev til en sikker sølvmedalje i længdespring for Vejleatleten Daniel Wagner ved Paralympiske Lege i Paris lørdag aften. Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix
Udgivet

Med et personligt rekordspring vandt Daniel Wagner lørdag aften sølv i længdespring ved de Paralympiske Lege i Paris.

Det blev en rigtig god lørdag aften ved de Paralympiske Lege i Paris for Daniel Wagner fra Vejle IF. I længdespringskonkurrencen slog han sin egen personlige rekord med et spring på 7,39 meter. Et spring, som han samtidig kunne veksle til en PL-sølvmedalje.

Så nu kan den 31-årige Wagner kalde sig femdobbelt paralympisk medaljevinder, oplyser DIF, efter lørdag aftens længdespringsfinale i klassifikationen T63. Den rutinerede para-atlet fra Vejle sprang sig til sølvet på Stade de France med et spring på hele 7,39 meter, hvilket er en klar forbedring af Daniel Wagners hidtidige personlig rekord på 7,19 meter.

Sad på PL-rekord efter første spring

Daniel Wagner satte rekorden allerede i første spring, hvor det sågar stod som ny paralympisk rekord, men desværre for vejlenseren blev han kort efter overgået af den nederlandske favorit Joel de Jong, der dermed både satte sig på guldet og den paralympiske rekord.

Joel de Jong satte endda trumf på afslutningsvis med intet mindre end en verdensrekord på imponerende 7,68 meter. Andenpladsen var til gengæld aldrig i fare for Daniel Wagner, der sprang hele 38 centimeter længere end nederlandske Noah Mbuyamba, der tog sig af bronzen.

En svært tilfreds Daniel Wagner sammen med den nederlandske guldvinder De Jong i midten og bronzemedaljetageren Mbuyamba til højre. Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg er så taknemmelig. De fleste atleter drømmer om at komme til PL bare én gang. Jeg har nu været til PL fem gange - én gang til vinter-PL og fire gange til sommer-PL, hvor jeg har vundet medalje hver gang. Det er ikke noget, jeg tager for givet, siger Daniel Wagner.

Enestående atlet

Daniel Wagner fik sin paralympiske debut i London i 2012, hvor han sprang sig til bronze. Siden blev det til yderligere to bronzemedaljer i både Rio og Tokyo samt en sølvmedalje på 100 meteren i Rio, og nu står han altså med en sølvmedalje i favoritdisciplinen.

I 2012 rakte 6,11 meter til en bronze, mens springet i Paris nåede helt op på 7,39 meter. Et bevis på, at både Daniel Wagner og parasporten som helhed har rykket sig voldsomt.

- Vi kan se den forskel, der er sket i udviklingen fra Tokyo til nu. Det har rykket sig rigtig, rigtig mange centimeter at være med i medaljekampen. Daniel har formået at forbedre sig hele tiden, og derfor står han med en sølvmedalje i dag. Det er helt vanvittigt flot, siger chef de mission, Nicklas Bjaaland, fra DIF.

Daniel Wagner er en fuldstændig enestående atlet ... En stor sportsmand.

Michael Mølgaard, sportschef, Parasport Danmark

Sportschef i Parasport Danmark Michael Mølgaard er ligeledes fuld af roser til Daniel Wagner, der ved PL i Tokyo for tre år siden længe lå til guld, inden han røg ned på tredjepladsen. Denne gang var nederlandske Joel de Jong suveræn og uden for rækkevidde.

- Jeg vil tro, at han har en lidt bedre følelse denne gang, end han havde sidst, hvor han gik fra en guldmedalje til en bronze. Det er en forrygende flot sølvmedalje. Daniel Wagner er en fuldstændig enestående atlet, der har vundet PL-medaljer fra 2012 til 2024. En stor sportsmand, siger Michael Mølgaard.

Daniel Wagner får overrakt sin medalje søndag kl. 12:39 på Stade de France, inden han søndag aften også skal i aktion til et indledende heat i 100 meter sprint.

Daniel Wagner

Alder: 31 år
PL-disciplin: 100 m og længdespring
Klasse: T63
PL-erfaring: London 2012, Rio 2016, PyeongChang 2018 (vinter-PL), Tokyo 2020
Udvalgte resultater: Sølv ved PL 2016 og guld ved VM 2019 i 100 m. Bronze ved PL 2012, 2016 og 2020 samt guld ved VM 2017 i længdespring. Nu også PL-sølv i Paris.
Handicap: Benamputeret over knæet (højre ben)
Bopæl: Aarhus
Klub: Vejle IF

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com