Givskud Zoo præsenterer Richard Østerballes afløser
Dyreparken Givskud Zoo - Zootopia har fundet personen, der skal overtage direktørposten fra Richard Østerballe.
Valget er faldet på biolog og tidligere chefzoolog i Knuthenborg Safaripark Rasmus Nielsen, som næste år overtager stafetten fra Østerballe, der trækker sig tilbage efter 20 år på posten.
- Det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg påtager mig rollen som direktør for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Jeg takker Richard Østerballe for hans utrættelige indsats og ønsker ham alt godt i fremtiden, lyder det fra den kommende direktør i en pressemeddelelse.
Rasmus Nielsen overtager officielt rollen som direktør for Givskud Zoo den 1. maj næste år.